Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/21

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
7
1242—50. Landets Høvdinger.

Trediedeel af Landet, ſynes at have haft Sysſel paa Møre[1]. Hans Gaard, Thornberg (nu Tanberg), laa i den bedſt bebyggede Deel af Ringerike, og efter al Sandſynlighed var han af en meget gammel Æt, maaſkee beſlægtet med den Æt, der beboede Nabogaarden Veigen, og til hvilken Baglerhøvdingen Philip hørte. Alf nævnes ikke mere efter Hertugens Fald; maaſkee han ſtrax efter er død, eller at Kongen bar haft noget imod ham; hans og Ingebjørgs Søn Erling derimod omtales ſom Lendermand i Aaret 1263; dennes Søn, opkaldt efter Farfaderen, var den berømte Søkriger og Jarl Alf Erlingsſøn, der i det følgende vil blive omtalt.

De øvrige Høvdinger, der nævnes paa denne Tid, ſynes, ſom ſagt, at have været af ringere, eller i det mindſte ikke ſaa mægtige Ætter, og fornemmelig at ſkylde Borgerkrigene deres Opkomſt. Førſt og fremſt blandt dem maa vi nævne Jon Staal og hans Søn Brynjulf Jonsſøn paa Hvaal i Sogn. Det er muligt, at Jon bar været af en gammel Æt, men da han var en af Birkebeinernes Krigshøvdinger under Sverre, og hverken han eller hans Forfædre tidligere nævnes, er det modſatte ſandſynligſt. Sverre havde faa trofaſtere og paalideligere Tilhængere end ham. Hvor længe han levede, vides ikke; ſidſt omtales han i 1225, da han kom tilbage fra en Pilegrimsrejſe til Canterbury, og meldte Kongen Peters Udnævnelſe til Erkebiſkop. Hans Søn Brynjulf Jonsſøn var, ligeſom han ſelv, Lendermand, og var ſandſynligviis allerede bleven det før hans Død. Han førte, naar han ikke var hos Kongen, et ſtort og gjeſtfrit Huus paa ſin Fædrenegaard Hvaal[2], og vil for Reſten temmelig ofte i det følgende blive omtalt ſom en af Kongens ypperſte Mænd. Blandt disſe nævnes ogſaa Agmund Krøkedans, der i det mindſte 1239 havde faaet Sysſel i Orkedalen, men for den Sags Skyld lige fuldt gjerne kan have været fra den ſydlige Deel af Landet; navnlig er det ej uſandſynligt, at han egentlig havde hjemme paa Grenland, eller i Omegnen af Skien[3]. Saavel hans Navn, ſom den Omſtændighed, at han eller hans Forfædre aldeles ikke nævnes tidligere, ſynes at betegne ham ſom en, der ſelv havde ſvunget ſig op fra de menige Krigeres Rækker. Om han endnu ved den Tid, vi her have for os, var bleven Len-

  1. Se ovenfor III. S. 907.
  2. Herom handler Sturlunga Saga, VIII. 2. jvfr. Samlinger til det Norſke Folks og Sprogs Hiſtorie, I. S. 3 og ff.
  3. Dette ſluttes deraf at der i Skien var en Gaard, der hed „Danſen,“ hvilket man, efter de Tiders Skik, ſnareſt ſkulde antage dannet efter Ejerens Familienavn, ligeſom Pauſen i Oslo, Leppen, Guldſkoen o. fl. i Bergen. Nu ſees det, at Agmunds Sønneſøn kaldtes ligefrem Agmund Dans eller Unge-Dans (Annalerne ved 1302, 1309): „Dans“ var altſaa det egentlige Familienavn, og „Krøkedans“ kun en Udvidelſe deraf.