Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/238

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
224
Haakon Haakonsſøn.

dinger til hans Fordeel, og betage Tanken om at ſtaa under hans Herredømme alt ubehageligt eller hadefuldt. Her var kun Valget om at lyde en eller flere voldſomme, uretfærdige Smaatyranner hjemme, eller at ſtaa under en eneſte human Herre i et andet Land; mellem den Krænkelſe, at maatte ydmyge ſig for og lade ſig tyranniſere af Ligemænd, eller, tilligemed disſe Tyranner ſelv, at erkjende en Fyrſtes Herredømme, hvis ophøjede Stilling udelukkede enhver Tanke om Liighed og derved gjorde Underkaſtelſen ſelv ſaa meget mindre modbydelig.

De meſt anſeede Medlemmer af Sturlunge-Familien, ſom havde overlevet Snorres Drab, vare, foruden Thord Sighvatsſøn og Urøkja, der ved den Tid ikke opholdt ſig paa Øen, vare uimodſigeligt Thord Sturlasſøns Sønner, men de udmerkede ſig alle ved et roligere og fredeligere Sind end de øvrige Sturlunger. Den ældſte af dem, og eneſte egtefødde, var den allerede oftere omtalte Bødvar paa Stad, eller, ſom han og kaldtes, Stada-Bødvar; de øvrige vare Frilleſønner, men af disſe havde, ſom vi allerede oftere have haft Anledning til at erfare, Sturla naaet en ikke ringe Grad af Anſeelſe, uagtet han aldrig drev det til at blive nogen ſærdeles riig eller mægtig Mand; hans Hu, ſaavel ſom Broderen, Olaf Hvitaſkalds, ſtod meſt til boglige Sysler og Skaldekunſt, hvori de begge, og fornemmelig Sturla, endog kunde maale ſig med Farbroderen Snorre ſelv. Hvad der vel og for en ſtor Deel bidrog til at Bødvar paa Stad mindre virkſomt tog Deel i de almindelige Fejder, var den Omſtændighed, at han var gift med Kolbein unges Syſter Sigrid, thi derved knyttedes han med lige ſaa ſterke Baand til det kolbeinſke, ſom til det ſturlungſke Parti, og maatte ſaaledes finde ſig bedſt tjent med at være neutral. Han havde derimod tre Sønner, Thorgils, Sighvat og Gudmund, der tegnede ſig til at ſlægte Sturlungerne ſaavel ſom Mødrene-Ætten paa[1], fornemmelig Thorgils, hvilken vi allerede nys forhen have omtalt, og ſom vi i det følgende ville ſee at ſpille en betydelig Rolle paa Øen. Han var fød 1226, og fik Tilnavnet Skarde, fordi han fra Fødſelen af havde Hareſkaar. Sighvat Sturlasſøns Green repræſenteredes nu, næſt af Thord Kakale, kun af den unge Tuun-, der tilfældigviis var undgaaet Blodbadet paa Ørlygsſtad. Da han førte ſamme Navn ſom ſin ældſte Broder, der blev dræbt paa Hole 1221[2], maa han være fød efter hans Død og opkaldt efter ham, thi det er ikke rimeligt, at Forældrene vilde have givet tvende ſamtidigt levende Brødre eet og ſamme Navn, iſær naar det var ſaa

  1. Se Sturlunga Saga, VIII. 1. Thorgils angives her at være 15 Aar, da Gisſur Thorvaldsſøn nødte hans Fader til at ſtille ham ſom Gisſel, 1241.
  2. Se ovenfor III. S. 845.