dinger til hans Fordeel, og betage Tanken om at staa under hans Herredømme alt ubehageligt eller hadefuldt. Her var kun Valget om at lyde en eller flere voldsomme, uretfærdige Smaatyranner hjemme, eller at staa under en eneste human Herre i et andet Land; mellem den Krænkelse, at maatte ydmyge sig for og lade sig tyrannisere af Ligemænd, eller, tilligemed disse Tyranner selv, at erkjende en Fyrstes Herredømme, hvis ophøjede Stilling udelukkede enhver Tanke om Liighed og derved gjorde Underkastelsen selv saa meget mindre modbydelig.
De mest anseede Medlemmer af Sturlunge-Familien, som havde overlevet Snorres Drab, vare, foruden Thord Sighvatssøn og Urøkja, der ved den Tid ikke opholdt sig paa Øen, vare uimodsigeligt Thord Sturlassøns Sønner, men de udmerkede sig alle ved et roligere og fredeligere Sind end de øvrige Sturlunger. Den ældste af dem, og eneste egtefødde, var den allerede oftere omtalte Bødvar paa Stad, eller, som han og kaldtes, Stada-Bødvar; de øvrige vare Frillesønner, men af disse havde, som vi allerede oftere have haft Anledning til at erfare, Sturla naaet en ikke ringe Grad af Anseelse, uagtet han aldrig drev det til at blive nogen særdeles riig eller mægtig Mand; hans Hu, saavel som Broderen, Olaf Hvitaskalds, stod mest til boglige Sysler og Skaldekunst, hvori de begge, og fornemmelig Sturla, endog kunde maale sig med Farbroderen Snorre selv. Hvad der vel og for en stor Deel bidrog til at Bødvar paa Stad mindre virksomt tog Deel i de almindelige Fejder, var den Omstændighed, at han var gift med Kolbein unges Syster Sigrid, thi derved knyttedes han med lige saa sterke Baand til det kolbeinske, som til det sturlungske Parti, og maatte saaledes finde sig bedst tjent med at være neutral. Han havde derimod tre Sønner, Thorgils, Sighvat og Gudmund, der tegnede sig til at slægte Sturlungerne saavel som Mødrene-Ætten paa[1], fornemmelig Thorgils, hvilken vi allerede nys forhen have omtalt, og som vi i det følgende ville see at spille en betydelig Rolle paa Øen. Han var fød 1226, og fik Tilnavnet Skarde, fordi han fra Fødselen af havde Hareskaar. Sighvat Sturlassøns Green repræsenteredes nu, næst af Thord Kakale, kun af den unge Tuun-, der tilfældigviis var undgaaet Blodbadet paa Ørlygsstad. Da han førte samme Navn som sin ældste Broder, der blev dræbt paa Hole 1221[2], maa han være fød efter hans Død og opkaldt efter ham, thi det er ikke rimeligt, at Forældrene vilde have givet tvende samtidigt levende Brødre eet og samme Navn, især naar det var saa
