Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/236

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
222
Haakon Haakonssøn.

Dog havde man faaet Rede paa, hvor store Ejendommene vare, og hvor de laa. Saa vidt kan man skjønne, vare de alle beliggende i Jylland[1].

Men den vigtigste Efterretning, som Kong Haakon i Løbet af dette Aar modtog, var den, at Størstedelen af Islands Befolkning, nemlig Nordlændingerne, Søndfjordingerne og Vestfjordingerne efter mange Storme havde underkastet sig hans Herredømme. Dog for ret at forstaa hvorledes dette gik til, maa vi vende tilbage til det Punkt, hvor vi i det foregaaende forlode Islands Historie, og i sin Heelhed samt i den rette Følge betragte de merkelige Begivenheder, der gik umiddelbart forud for Landets Underkastelse under Norges Krone.

22. Begivenheder paa Island. Partiernes Stilling. Anseede Mænd.


Vi have seet, hvorledes Gissur Thorvaldssøn og Kolbein unge efter Snorre Sturlassøns Drab samt Urøkja Snorressøns forræderske Tilfangetagelse og paafølgende Bortførelse til Norge spillede Mester paa Island, saaledes at Gissur var den egentlige Herre paa Sønderlandet, Kolbein derimod paa Nordlandet og i Vestfjordene. Det var kun de mere afsides liggende Østfjorde, der endnu i nogle Aar holdt sig, om ikke ganske saa dog for en stor Deel, uberørte af de voldsomme politiske Storme, der rystede den øvrige Deel af Landet. For ret at faa en Klemme paa alle forrige Thingmænd og Tilhængere af Sighvat Sturlassøn i Eyjafjorden, havde Kolbein efter Sighvats Fald paa Ørlygsstad listigt ladet hans store Ejendomme, saavel som hans Løsøre, fradømme hans Arvinger, som om han ulovligt skulde have besiddet dem, og fordele blandt de større Bønder, deels i Liqvidation paa foregiven gammel Gjeld, deels ved Salg; thi derved kom det til at ligge i deres egen Interesse at holde sammen med ham mod Thord Sighvatssøn, for det Tilfælde at han kom tilbage til Landet for at hevne sin Faders og Broders Drab, og indfordre sin Fædrene-Arv. Selv tilbyttede Kolbein sig for et Syns Skyld

  1. Dette synes man at kunne slutte deraf at Ingeborg selv tidligere havde opholdt sig i Jylland; af Brevet i Thorkelins Dipl. II. S. 102, sees det og at hendes Systre Agnes’s og Juthas Gaarde have ligget ved og omkring Horsens; da nu den hyppige Tale om Ejendommens Udskiftning lader formode, at de alle laa i een Klynge, eller oprindelig under eet vare tilfaldne alle fire Systre, maa de saaledes samtlige være at søge i Omegnen af Horsens. Som Agnes’s og Juthas Gaarde nævnes her Skandorp (Skandrup) Thryvad, Byrsting, Flø, Hyldeslev, Medalby, Rostved, Agestorp, af hvilke Skandrup i det mindste ligger ved Skanderborg Sø. Udgjorde disse 8 Gaarde to Parter, har vel Ingeborgs Part svaret til det Halve.