Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/236

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
222
Haakon Haakonsſøn.

Dog havde man faaet Rede paa, hvor ſtore Ejendommene vare, og hvor de laa. Saa vidt kan man ſkjønne, vare de alle beliggende i Jylland[1].

Men den vigtigſte Efterretning, ſom Kong Haakon i Løbet af dette Aar modtog, var den, at Størſtedelen af Islands Befolkning, nemlig Nordlændingerne, Søndfjordingerne og Veſtfjordingerne efter mange Storme havde underkaſtet ſig hans Herredømme. Dog for ret at forſtaa hvorledes dette gik til, maa vi vende tilbage til det Punkt, hvor vi i det foregaaende forlode Islands Hiſtorie, og i ſin Heelhed ſamt i den rette Følge betragte de merkelige Begivenheder, der gik umiddelbart forud for Landets Underkaſtelſe under Norges Krone.

22. Begivenheder paa Island. Partiernes Stilling. Anſeede Mænd.


Vi have ſeet, hvorledes Gisſur Thorvaldsſøn og Kolbein unge efter Snorre Sturlasſøns Drab ſamt Urøkja Snorresſøns forræderſke Tilfangetagelſe og paafølgende Bortførelſe til Norge ſpillede Meſter paa Island, ſaaledes at Gisſur var den egentlige Herre paa Sønderlandet, Kolbein derimod paa Nordlandet og i Veſtfjordene. Det var kun de mere afſides liggende Øſtfjorde, der endnu i nogle Aar holdt ſig, om ikke ganſke ſaa dog for en ſtor Deel, uberørte af de voldſomme politiſke Storme, der ryſtede den øvrige Deel af Landet. For ret at faa en Klemme paa alle forrige Thingmænd og Tilhængere af Sighvat Sturlasſøn i Eyjafjorden, havde Kolbein efter Sighvats Fald paa Ørlygsſtad liſtigt ladet hans ſtore Ejendomme, ſaavel ſom hans Løsøre, fradømme hans Arvinger, ſom om han ulovligt ſkulde have beſiddet dem, og fordele blandt de ſtørre Bønder, deels i Liqvidation paa foregiven gammel Gjeld, deels ved Salg; thi derved kom det til at ligge i deres egen Interesſe at holde ſammen med ham mod Thord Sighvatsſøn, for det Tilfælde at han kom tilbage til Landet for at hevne ſin Faders og Broders Drab, og indfordre ſin Fædrene-Arv. Selv tilbyttede Kolbein ſig for et Syns Skyld

  1. Dette ſynes man at kunne ſlutte deraf at Ingeborg ſelv tidligere havde opholdt ſig i Jylland; af Brevet i Thorkelins Dipl. II. S. 102, ſees det og at hendes Syſtre Agnes’s og Juthas Gaarde have ligget ved og omkring Horſens; da nu den hyppige Tale om Ejendommens Udſkiftning lader formode, at de alle laa i een Klynge, eller oprindelig under eet vare tilfaldne alle fire Syſtre, maa de ſaaledes ſamtlige være at ſøge i Omegnen af Horſens. Som Agnes’s og Juthas Gaarde nævnes her Skandorp (Skandrup) Thryvad, Byrſting, Flø, Hyldeslev, Medalby, Roſtved, Agestorp, af hvilke Skandrup i det mindſte ligger ved Skanderborg Sø. Udgjorde disſe 8 Gaarde to Parter, har vel Ingeborgs Part ſvaret til det Halve.