meget af Nødvendighed, som fordi han gjerne vilde bringe det dertil, at Kong Haakon optraadte som den eneste tilsyneladende virksomme i denne Sag; derved vilde baade Umagen dermed, og, for saa vidt man i Danmark fandt dette Skridt nærgaaende, Uviljen derfor falde paa de norske Konger. Disse fulgte dog Jarlens i sig selv fornuftige Raad, og affærdigede til Danmark et Gesandtskab, bestaaende af Paal Gaas, Andres Plytt og Thorlaug Bose, for at anstille de fornødne Undersøgelser om Størrelsen og Beliggenheden af Dronning Ingeborgs Ejendomme, samt om muligt, faa et Skifte tilvejebragt. Kong Haakon drog derpaa ind til Oslo, og Magnus over til Sarpsborg, for at tilsee de Len, som hans Fader ved Brylluppet havde givet Fru Ingeborg. Paa denne Rejse anstrengede Magnus sig saaledes ved heftig Ridning, at han blev syg, og maatte vende om, for at begive sig til Oslo; da han nærmede sig Byen, mødte Biskop Haakon ham med en Procession, og fra det Øjeblik, fortælles der, blev det bedre med ham[1]. Da han havde kommet sig, vendte han og hans Fader tilbage til Bergen, hvor de indtraf ved Himmelfartsdagstider og tilbragte Sommeren, i hvis Løb han og hans Fader havde den store Glæde, at den unge Dronning Ingeborg fødde en Søn til Verden, som i Daaben fik Navnet Olaf, sikkert efter Kong Olaf den hellige[2]. Omtrent paa samme Tid kom Thorlaug Bose tilbage fra sin Sendelse til Danmark, og meldte, at det hidtil ikke var lykkets ham eller hans Colleger at udvirke noget Skifte, men at Paal Gaas og Andres Plytt vare blevne tilbage hos Hertugen, for endnu at forsøge, hvad de kunde udrette. Under dette Ophold i Bergen var det og, at Kongen, som det ovenfor er berettet, affærdigede Lodin Lepp og Haakon Eysil til Sultanen af Tunis med mange Falke og andre i Syden sjeldne Sager. Om Høsten droge begge Kongerne saavel som deres Dronninger til Throndhjem, for at tilbringe Vintren der, dog blev den nys fødde Kongesøn, Olaf, tilbage under Pleje af Nonnerne i Nonneseter Kloster, formodentligt fordi hans spæde Alder ikke vilde kunne taale en saa lang og angribende Rejse paa den Tid af Aaret. Siden kom endelig ogsaa de øvrige Gesandter tilbage fra Danmark, og Andres Plytt begav sig strax til Throndhjem, hvor han ankom noget for Juul. Han bragte den Besked, at Dronningen og Hertugen aldeles ingen Forberedelser havde gjort til at lade Dronning Ingeborg hendes Ejendomme overdrage, lige saa lidet som de havde foranstaltet noget Skifte mellem de fire Systre.
