Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/226

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
212
Haakon Haakonsſøn.

kjærlig Søn, og det vilde være en Skam, om vi ikke undte eder den højeſte Ære, ſom med Guds Miſkund kan blive eder til Deel“. Dermed var Sagen afgjort, og det unge Kongepars Kroning beſtemtes allerede til Korsmesſedagen den 14de September, der faldt paa en Onsdag og ſaaledes var Dagen umiddelbart efter den tredie Bryllupsdag[1]. Forberedelſerne bleve i Haſt gjorte, og man ſøgte ſaa nøje ſom muligt at iagttage de Ceremonier, der vare fulgte ved Kong Haakons egen Kroning, og ſom rimeligviis havde været foreſkrevne af Cardinal Villjam. Aarle om Morgenen blev der ſunget Tider over hele Byen, og da Tiderne vare ſluttede, begav alt Folket ſig op i Kongsgaarden. Den ſtørſte Deel af Hirden iførte ſig ſin Ruſtning for, ligeſom forrige Gang, at rydde Vejen til Chriſtkirken; derpaa begyndte Procesſionen, førſt gik Hirden, derpaa de, der bare Merkerne, ſaa Sysſelmændene og Skutilſveinerne, derefter Lendermændene, derefter 4 Lendermænd, bærende et Tavlbord med Kongeſkrudet og Kroningsdragten mellem ſig over deres Hoveder; derpaa kom Erling Alfsſøn og Brynjulf Jonsſøn med de to Rigsvonder (Sceptre), ſaa Knut Jarl med Kronen, og ved Siden af ham Gaut Jonsſøn med Kroningsſverdet. Knut Jarl var meget ſyg, ſaa at to Stallarer maatte underſtøtte ham. Tilſidſt kom Kongerne ſelv. Ved Gaardsporten kom Biſkopperne, Abbederne og den øvrige Gejſtlighed imod dem i Procesſion, og iſtemmede Sangen (ecce mitto angelum meum), idet de gik ind i Kirken og op til Alteret. Her blev der nu ſunget Mesſe, og efter Mesſen foregik den egentlige Salving og Kroning. Kong Haakon ſelv og Erkebiſkoppen med tre andre Biſkopper omgjordede Magnus med Kroningsſverdet. Da han var kronet, førte Erkebiſkoppen ham til hans Sæde, og derefter kronedes Dronning Ingeborg; da hun ikke var med i Procesſionen, maa hun vel, med Damerne, have indfundet ſig i Kirken tidligere. Der opholdt ſig juſt paa denne Tid i Norge, ſaaledes ſom vi nedenfor omſtændeligen ſkulle berette, et Par ſkotſke Geſandter, hvoriblandt en Ridder Misſell. Denne betragtede Højtideligheden fra ſin Plads oppe over Choret med ſtor Forundring, da det nemlig ikke var Skik og Brug at krone de ſkotſke Konger[2]. Det Hele gjorde

  1. Flatøbogen, ſom ellers plejer at være ſaa nøjagtig, fejler dog, merkeligt nok, her, idet den nævner Thorsdagen (fimta dag) ſom Kroningsdagen. Det maa være fejlagtigt, da de andre Haandſkrifter eenſtemmigt have Onsdag og Korsmesſedag, der i 1261 faldt paa en Onsdag. I Sturlungaſaga X. 10 ſtaar der urigtigt at Magnus blev kronet Olafsmesſedag fyrre, (29de Juli), hvilken indtraf førend Ingeborg endnu var ankommen til Norge. I X. 21 ſtaar der atter at Magnus blev kronet Olafsmesſedag, men det tilføjes dog, at Dronning Ingeborg kronedes Korsmesſedagen. Magnus’s Kroningsdag maa vel være bleven forvexlet med hans Faders.
  2. Saaledes ſtaar der udtrykkeligt i Sagaen, ſkjønt Fordun oftere taler om de