deres Qvarteer anviist i Munkeliv Kloster. Kong Haakon forelagde Magnus Valget, om han ønskede at det store Naust skulde gjøres i Stand til Brylluppet, ligesom forhen til Kroningen, eller om han vilde at det skulde staa i Kongsgaarden. Magnus svarede at de Haller, som nu fandtes i Kongsgaarden, men som endnu ikke vare i Stand for 14 Aar siden, da Kroningsfesten holdtes, vare saa smukke, at man ikke kunde ønske sig bedre Locale[1]. Saaledes lod Kongen da de tre Haller i Kongsgaarden, eller, som de kaldtes, Steenhallen, Træhallen og Julehallen, smykke og indrette paa det bedste til Bryllupsfesten. Alle disse Forberedelser maa have skeet med megen Iver og Travlhed, siden man blev saa hurtigt færdig, at Brylluppet allerede kunde holdes Søndagen den 11te September, kun sex Dage efter Jomfru Ingeborgs Ankomst. Men sandsynligviis har Kongen dog vel ogsaa ladet meget besørge, førend han fik Bud fra Biskop Haakon om det heldige Udfald af hans Sendelse, thi Bestemmelsen var jo, at Sønnens Brud skulde hentes, og han maatte derfor under alle Omstændigheder være belavet paa at hun skulde komme og Brylluppet holdes. Mange af Indbydelserne synes ogsaa at maatte have udgaaet tidligere, thi ellers vilde det være ubegribeligt, at en saa stor Mængde Folk i den Hast skulde kunne være bragt sammen; man regnede nemlig i alt de egentlige Gjesters Antal til over 1900 Mennesker, Tjenerskabet ej heri indbegrebet.
Erkebiskoppen selv forrettede Vielsen. Derpaa begyndte Bryllupsgildet, og varede i tre Dage. I Steenhallen[2] bevertedes Kongerne selv, Erkebiskoppen, Lydbiskopperne, Knut Jarl, Lendermændene og Hirden. I Træhallen bevertedes begge Dronningerne, de øvrige Damer, Klosterfolkene og den unge Dronnings Følge. I Julehallen, hvor Agmund Krøkedans og Erling Alfssøn vare Verter, sad Kjøbmænd, Bymænd og Udlændinger. Der var Overflødighed paa alt, ogsaa af Viin, især i den Hall, hvor Kong Haakon selv førte Forsædet, thi han forkyndte her, at Enhver kunde vælge hvad Drik han vilde, da der var lige saa fuldt op af Viin som af andre Drikkevarer. Men den Omstændighed, at dette udtrykkeligt bemerkes, viser dog, at Viin endnu ikke paa denne Tid i Norge plejede at vanke i nogen Overflødighed ved Gjestebud. Det var et almindeligt Sagn, at prægtigere Gjestebud end dette ikke havde staaet i Norge. Ej engang det store Kroningsgilde 1247 synes at have kunnet maale sig dermed[3].
- ↑ Dette bekræfter da noksom, hvad der allerede ovenfor S. 129, 130 er ytret, at de vigtigste Arbejder ved Kongsgaardens Udvidelse eller Ombyggelse ikke skede førend efter Kong Haakons Kroning, omkring 1250.
- ↑ Dette maa være den endnu tilværende Gildehall, der bruges som Kornmagasin.
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 308, 309.
