Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/224

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
210
Haakon Haakonsſøn.

deres Qvarteer anviiſt i Munkeliv Kloſter. Kong Haakon forelagde Magnus Valget, om han ønſkede at det ſtore Nauſt ſkulde gjøres i Stand til Brylluppet, ligeſom forhen til Kroningen, eller om han vilde at det ſkulde ſtaa i Kongsgaarden. Magnus ſvarede at de Haller, ſom nu fandtes i Kongsgaarden, men ſom endnu ikke vare i Stand for 14 Aar ſiden, da Kroningsfeſten holdtes, vare ſaa ſmukke, at man ikke kunde ønſke ſig bedre Locale[1]. Saaledes lod Kongen da de tre Haller i Kongsgaarden, eller, ſom de kaldtes, Steenhallen, Træhallen og Julehallen, ſmykke og indrette paa det bedſte til Bryllupsfeſten. Alle disſe Forberedelſer maa have ſkeet med megen Iver og Travlhed, ſiden man blev ſaa hurtigt færdig, at Brylluppet allerede kunde holdes Søndagen den 11te September, kun ſex Dage efter Jomfru Ingeborgs Ankomſt. Men ſandſynligviis har Kongen dog vel ogſaa ladet meget beſørge, førend han fik Bud fra Biſkop Haakon om det heldige Udfald af hans Sendelſe, thi Beſtemmelſen var jo, at Sønnens Brud ſkulde hentes, og han maatte derfor under alle Omſtændigheder være belavet paa at hun ſkulde komme og Brylluppet holdes. Mange af Indbydelſerne ſynes ogſaa at maatte have udgaaet tidligere, thi ellers vilde det være ubegribeligt, at en ſaa ſtor Mængde Folk i den Haſt ſkulde kunne være bragt ſammen; man regnede nemlig i alt de egentlige Gjeſters Antal til over 1900 Menneſker, Tjenerſkabet ej heri indbegrebet.

Erkebiſkoppen ſelv forrettede Vielſen. Derpaa begyndte Bryllupsgildet, og varede i tre Dage. I Steenhallen[2] bevertedes Kongerne ſelv, Erkebiſkoppen, Lydbiſkopperne, Knut Jarl, Lendermændene og Hirden. I Træhallen bevertedes begge Dronningerne, de øvrige Damer, Kloſterfolkene og den unge Dronnings Følge. I Julehallen, hvor Agmund Krøkedans og Erling Alfsſøn vare Verter, ſad Kjøbmænd, Bymænd og Udlændinger. Der var Overflødighed paa alt, ogſaa af Viin, iſær i den Hall, hvor Kong Haakon ſelv førte Forſædet, thi han forkyndte her, at Enhver kunde vælge hvad Drik han vilde, da der var lige ſaa fuldt op af Viin ſom af andre Drikkevarer. Men den Omſtændighed, at dette udtrykkeligt bemerkes, viſer dog, at Viin endnu ikke paa denne Tid i Norge plejede at vanke i nogen Overflødighed ved Gjeſtebud. Det var et almindeligt Sagn, at prægtigere Gjeſtebud end dette ikke havde ſtaaet i Norge. Ej engang det ſtore Kroningsgilde 1247 ſynes at have kunnet maale ſig dermed[3].

  1. Dette bekræfter da nokſom, hvad der allerede ovenfor S. 129, 130 er ytret, at de vigtigſte Arbejder ved Kongsgaardens Udvidelſe eller Ombyggelſe ikke ſkede førend efter Kong Haakons Kroning, omkring 1250.
  2. Dette maa være den endnu tilværende Gildehall, der bruges ſom Kornmagaſin.
  3. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 308, 309.