Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/223

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
209
1261. Jomfru Ingeborg kommer til Norge.

Skibet, ſom førte dem, i Laxevaag, da Storm hindrede dem fra at løbe lige ind til Byen. Begge Kongerne ſaavel ſom Erkebiſkoppen og de ypperſte af de allerede talrigt forſamlede Bryllupsgjeſter vilde ſtrax ro ud og byde dem velkommen, men Vejret var for haardt, og de maatte lægge ind igjen; førſt længer ud paa Dagen lykkedes det dem at komme ud, og da var der et ſærdeles glædeligt Møde. Saavel den gamle ſom den unge Konge modtoge Bruden med den ſtørſte Kjærlighed, og Kong Haakon ytrede ſiden, at vel havde han forhen haft de bedſte Tanker om hende og foreſat ſig at modtage hende med aabne Arme, men at han nu, efter at have ſeet hende, var dobbelt glad i hende, og vilde viſe hende endnu ſtørre Hæder end han fra førſt af havde tænkt. Efter alt hvad man kan ſkjønne af hvad der hiſt og her ytres, maa hun og have været ſærdeles elſkværdig, ligeſom det overhoved lader til, at alle disſe fire Døtre af Kong Erik Valdemarsſøn vare ſmukke af Udvortes[1]. Der maa have ſtaaet ſtort Ry af hendes Skjønhed og Ynde, ſiden Kong Magnus øjenſynligt var faa utaalmodig efter at faa hende at ſee, og ſtundede ſaa ſærdeles efter Brylluppet; og den Kjærlighed, ſom man tydeligt kan ſee at Kong Magnus bar til hende lige fra det førſte Møde, viſer at de ſtore Forventninger ikke ſkuffedes ved det nærmere perſonlige Bekjendtſkab. Men ogſaa om Kong Magnus’s Elſkværdighed maa der have været megen Tale, og man maa have priiſt den Kongedatter lykkelig, der fik ham til Egte, thi ellers vilde vel neppe Jomfru Ingeborg have viſt ſig ſaa redeboen til at følge med de norſke Geſandter, og ſætte ſig ud over ſaa mange Henſyn. Det er klart, at Giftermaalet laa hende lige ſaa meget paa Hjertet, ſom Magnus, og det lader ikke til at hun mere end Magnus i det ſenere Samliv havde nogen Anledning til at angre det. Hvo ſkulde vel have troet at en under ſaa heldvarſlende Forhold og med ſaa ſtor gjenſidig Kjærlighed ſtiftet Forbindelſe ſkulde afføde langvarige og blodige Krige, der udtømte begge Rigers Kræfter, og ved ſine Eftervirkninger bragte dem paa Undergangens Rand?

Det blev beſtemt, at Jomfru Ingeborg ikke ſkulde hylde ſit Indtog i Kongsgaarden førend ved Brylluppet; hun og Biſkop Haakon fik derfor

    By omtrent 14de Auguſt; deres Ophold der varede altſaa 12 Dage; denne Tid kunde Kongedatteren vel behøve til at udhvile ſig efter Rejſen og forberede ſig bedre til det foreſtaaende Mode med Kongerne, ligeſom Biſkop Haakon ogſaa maatte lade det Brev, hvori han bebudede ſin Ankomſt, faa noget Forſpring.

  1. Ingeborgs ulykkelige Syſter Jutha beſkrives iſær ſom „en Engel fra Himlen“, ſe den ſvenſke Riimkrønike, hvor det ogſaa tidligere heder om Kong Eriks fire Døtre (i Krøniken forhøies deres Antal urigtigt til fem) at de alle vare „væne“.