Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/218

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
204
Haakon Haakonsſøn.

ſiden at begive ſig til det aftalte Møde med Byrge Jarl ved Gøta-Elven. Paa Ringsaker ſluttede Erkebiſkop Einar, der juſt kom nordfra, ſig til dem, og fulgte med dem til Tunsberg: et Tegn paa, at Forholdet mellem ham og Kongen nu var bedre end før. I Tunsberg traf de Broder Nikolas, der juſt var kommen tilbage fra ſin Geſandtſkabsrejſe til Tydſkland, og berettede hvorledes det var gaaet ham hos Hertug Albrecht. De beſluttede ifølge denne Beſked ſtrax at henvende ſig til den danſke Formynderregjering, i hvilken, foruden Enkedronningen ſelv, Grev Ernſt af Gleichen ſynes at have haft meſt at ſige; han var gift med Ingeborg, en Datter af Æsbern Snares Datter af ſamme Navn og den før omtalte Peder Strangesſøn[1]. Broder Nikolas maatte derfor paany drage afſted, og tilligemed ham Sira Aſkatin, Kongens Kantſler. Hvorfor man havde ſaadant Haſtverk, var ſandſynligviis fordi man ikke ret troede Byrge Jarl, thi ogſaa han havde enten anholdt eller agtet at anholde om Jomfru Ingeborgs Haand for ſin Søn Kong Valdemar, og herom kunde man i Norge neppe være uvidende. Medens Geſandterne vare i Danmark, begave Kongerne ſig til Gøtaelven, for efter Aftale at treffe Byrge Jarl. Men Byrge Jarl indfandt ſig ikke, og efter at have ventet en Stund paa ham, vendte de tilbage til Tunsberg for at oppebie Sira Aſkatins og Broder Nikolas’s Tilbagekomſt fra Danmark. Byrges Udeblivelſe var maaſkee, eller blev rimeligviis i det mindſte udlagt ſom et Tegn paa en mindre venſkabelig Stemning mod Kong Haakon. Thi vel havde han nu, ſom man af de følgende Begivenheder kan ſlutte, ſtore Udruſtninger fore, der udkrævede hans Nærværelſe, men derfor kunde han dog vel have fundet Tid til at bolde ſlet den tidligere Aftale efterrettelig. Han havde desuden nu Planer, der aldeles maatte ſtride mod Kong Haakons Politik. Ej alene ønſkede han, ſom vi have ſeet, et Giftermaal mellem ſin Søn Kong Valdemar og Jomfru Ingeborg, men ſelv tænkte han, der ſiden 1254 var Enkemand, paa at egte Kong Abels Enke, Dronning Mechthild, en Syſter af de holſtenſke Grever. Da vi ſiden efter erfare at Erkebiſkop Jakob gjorde ſig overordentlig Flid for at bringe dette Giftermaal i Stand, hvorved Byrge Jarl, ſom Hertug Eriks Stiffader og de holſtenſke Grevers Svoger, ganſke vilde blive dragen ind i disſes Parti, ligger den Slutning meget nær, at han førſt har ſøgt at paavirke Byrge Jarl ſelv, og bragt Sa-

  1. Se ovenfor, S. 80. Ernſt af Gleichen var ſaaledes en Svoger førſt af den ſvenſke Konge Knut lange, ſiden af Philip Laurentsſøn, hvilke begge vare gifte med Helene, en anden Datter af Peter Strangesſøn og Ingeborg Æsbernsdatter. De danſke Diplomer nævne Grev Ernſt hyppigt, men man kan dog ikke deraf ſee, at han egentlig var en af Rigsformynderne, hvilket man maa ſlutte af den Maade, hvorpaa Sagaen omtaler ham.