Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/217

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
203
1260. Geſandtſkab til Hertugen af Saxen.

dog for at høre, hvad han vilde gjøre ved Sagen. Til ham rejſte derfor Geſandterne, og fremførte deres Erende. Men han vilde intet dermed have at gjøre: „min Datterdatter“, ſagde han, „er danſk af Fædreneæt, og Danerne idet vil altſaa ſige den danſke Formynderregjering) raade for hendes Giftermaal.“ Strax efter lod han ſine tvende ugifte Døtre prægtigt ſmykkede, træde ind, og foreſtillede dem for Geſandterne med de Ord:. „for dem raader jeg, hvis nogen bejler til .dem“. Det lader dog ikke til at Geſandterne toge nogen Notits af dette Vink. De vendte ſtrax tilbage, førſt til Danmark, uden, ſom det ſynes, her at henvende ſig til nogen; ſiden til Norge, hvor de altſaa endnu ingen Beſked kunde give[1]. Kongerne havde imidlertid forladt Throndhjem, og taget Vinterophold, Haakon i Bergen, og Magnus i Stavanger; han var nemlig allerede ved Kongens Hjemkomſt fra Danmark efter Fredsſlutningen i Kjøbenhavn bleven forlenet med Ryfylke[2]. Naar han foretog den før omtalte Rejſe til de øvrige Lagthing, for at kundgjøre de paa Froſtathing antagne Beſlutninger, og faa dem ſamtykte, ſiges ikke; det kan dog neppe være ſkeet endnu i dette ſamme Aar, thi Thingtiden var ſikkert forbi, inden han og Faderen forlode Throndhjem. Det er heller ikke let blandt de nærmeſt følgende Aar at paapege et eneſte, hvori det med Rimelighed kunde være ſkeet. Baade i 1261 og 1262 tilbragte Kong Magnus, ſom det vil ſees, Sommeren og Thingtiden i Viken, ſaa at han da i alle Fald ej kan have været paa Gulathinget.

20. Junker Sverres Død. Kong Magnus’s Giftermaal og Kroning.


Under ſit Vinterophold i Bergen (1260—1261) havde Kong Haakon den Sorg, at hans Sønneſøn, Junker Sverre, døde[3]. Han tog ſig, ſiges der, dette meget nær; men ellers kan det ikke negtes, at viſtnok mangt et Frø til Ubehageligheder, maaſkee endog til indvortes Uroligheder, derved kvaltes. Kort efter Sverres Død droge Kongerne Haakon og Magnus tilſammen over Sogn og Fillefjeld til Oplandene for

    ſchweig, og havde med hende flere Døtre, af hvilke rimeligviis de yngſte, Agnes og Helene, vare de, hvilke han foreſtillede de norſke Geſandter. Sagaen ytrer om ham, at han var en ſtor Høvding, og ſiger rigtigt, at har var en af de tydſke Valgfyrſter, ſamt kejſerlig Rigs-Drottſete (Truchſeß). Han døde i Slutningen af det ſamme Aar, Geſandten havde været hos ham, ſe Suhm X. 422.

  1. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 204.
  2. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 293.
  3. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 303.