Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/215

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
201
1260. Vigtige Retterbøder vedtagne.


Disſe Retterbøder, hvortil og kom ſtrenge Forbud mod Meeneed og Omgang mod Naturen, findes nu viſtnok i ſin Fuldſtændighed kun indførte i den ældre Froſtathings-Lovbog, men Indledningen ſelv er ſtilet til hele Norges Indbyggere; og i et kort Indbegreb af de vigtigſte, der meddeles i den nyere Landslov, given af Kong Haakons Søn Magnus, ſiges der udtrykkeligt, at de bleve givne for det hele Land[1]. De ere altſaa viſt-

  1. De i Froſtathingslovens Indledning in extenso optagne Retterbøder findes desværre ikke længer fuldſtændigt i det nyere nogenlunde hele Haandſkrift, hvorefter Loven er udgiven, men afbrydes ved den ovenfor omtalte Lacune, Art. 13. De 12 Artikler, ſom ſtaa at læſe forud for denne, ere: 1. Indledningen, ſamt Forbud mod Drab paa ſagesløs Mand; 2. om at herefter ej længer alt Jordegods og Løsøre ſkal betales i Thegngilde: 3.—4. om Bøder efter den aflivede Drabsmand; 5. Om Landsviſt og Fredkjøb m. m.; 6. om Hevn og Forlig for Saar eller Legemsfornærmelſer: 7. om Hevn for vanærede kvindelige Paarørende; 8. Om Drab af andre end Gjerningsmanden: 9.—10. Om Tyveri og Bortløben med andres Koner; 11. om Omgang mod Naturen; 12. om Sysſelmænds Forſømmelighed og Pligter. Den 13de Artikel, hvoraf kun de to førſte Linjer findes, handler om Manddrab. I Haakonarbok Cap. 20 findes ſtrax efter den forudſkikkede Indledning, at disſe „ſæregne Beſtemmelſer“ (einkamál) bleve vedtagne paa Froſtathing, førſt oven nævnte Art. 8, om Drab af andre end Gjerningsmanden; dernæſt Art. 9 og 10, om Tyveri og Bortløben med andres Koner: derimod findes Art. 1 foran i Cap. 14, Art. 2 i Cap. 15, Art. 3 og tildeels Art. 4 i Cap. 16, Art. 5 i Cap. 17, hvorved det dog under Art. 2, Cap. 15 er udtrykkeligt bemerket, at den formildede Beſtemmelſe om Thegngilde ſkyldes Kong Haakon, der gav den paa Fleres Bøn. De øvrige Artikler forekomme ikke i Haakonarbok. Derimod meddeler, ſom tidligere bemerket, Kong Magnus“s nyere Landslov i 10de Afdeling, eller Retterbods-Afdelingen, de ſer vigtigſte af Kong Haakons Retterbøder, nemlig a) om Nedſættelſen af Bøderne til ⅓, b) om Drab af andre end Angjeldende, c) om Lemlæſtelſer, d) om Tyveri og Bortløben med gifte Koner, e) om Lettelſe med Henſyn til Thegngilde, f) om ulovlige Paalæg. Af disſe Retterbøder findes den vigtige om Bødernes Nedſættelſe, og den om Lemlæſtelſer, ikke i Indledningen til Froſtathingsloven: men her er al Grund til at antage, at de have ſtaaet paa det Blad eller de Blade, der mangle efter Begyndelſen af Artiklen: ved Beſtemmelſen om Thegngilde er ogſaa den Omſtændighed, at uagtet den ellers næſten Ord til andet ſtemmer med Art. 2 i Froſtathingsloven, ſtaar der udtrykkeligt, at Thegngildet nedſættes til 8 Ert. 13 Mk., medens Froſtathingsloven ſamt Haakonarbok kun ſige „ſaa meget ſom Skik og Brug er“, Sandſynligviis har da Beſtemmelſen om Bødernes Nedſættelſe, der maa have været en af de ſidſte, indeholdt nogle Ord om at denne Nedſættelſe ogſaa ſkulde gjelde Thegngildet, og ved Redactionen af Udtoget har man paa hiint Sted indtaget Forandringen. Eller det kan nok være muligt, at Beſtemmelſen om Bødernes Nedſættelſe er ſkeet ſildigere end det her omhandlede Møde paa Froſtathing, nemlig paa det Thing, Kongen holdt i Bergen ſtrax før ſin Udfart 1263, og hvor han, ſom det udtrykkeligt ſiges, ordnede mange Landet vedkommende Anliggender og indrømmede Bønderne i det mindſte een Lettelſe, (ſe Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 317). Men om ſaa er, at Nedſættelſen førſt da har fundet Sted, ſaa ſlutter den ſig dog ſaa nøje til hvad der allerede var antaget paa Froſtathing, at den i det