Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/211

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
197
1260. Vigtige Retterbøder vedtagne.

tet Paaberaabelſen af St. Olafs Lov her er noget uegentlig, kan man dog ſige, at den foruden i det væſentlige at holde ſig til den gamle Privat-Arvelov, ogſaa udtaler det fra Kong Olafs Tid ſtrengt overholdte Arvelighedsprincip i den mandlige Linje. De Forhandlinger, denne Sag vedkommende, der ſkede paa det egentlige Froſtathing, have aabenbart kun beſtaaet deri, at den allerede af Høvdingerne vedtagne Beſtemmelſe er bleven forkyndt for Froſtathingsmændene og af disſe ſamtykt, ſom det hed, med Thingtag eller Vaabentag. Thi ſiden, tilføjes der, „forkyndte Kong Magnus det ſamme paa Thingene i alle Landets Dele, hvor alle Norges Mænd ſaaledes ſamtykkede deri for ſig og ſit Afkom med ret Thingtag“.

Men foruden denne vigtige, til den offentlige Ret hørende Akt, ſom ved denne Lejlighed vedtoges, og ſom Kong Magnus ſiden forkyndte paa de andre Thing, bleve og, ſom vi allerede have antydet, flere vigtige og indgribende Retterbøder eller Forbedringer i den private Lovgivning vedtagne. Disſe Forbedringer, der efter den tidligere omhandlede Skik indførtes for ſig ſelv, med en egen, i Kongens Navn forudſkikket Indledning foran i Lovbogen, og ſædvanligviis kaldtes „den nye Lov i Bogen“[1], indtil hans Søn, Kong Magnus, fik en fuldſtændig Lovreform tilvejebragt, udgjorde, kan man ſige, den førſte væſentlige Begyndelſe til dette ſtore Lovreviſions-Verk. De ſynes hovedſageligt at ſkyldes Kong Haakons egen Omtanke og Fædrelandsſind, ſkjønt ſikkert ogſaa hans Raadgivere, og ikke mindſt Erkebiſkop Einar, havde Deel deri, ligeſom det naturligviis ogſaa om dem heder, at de „bleve vedtagne efter Samraad med Kong Magnus, Erkebiſkop Einar, Lydbiſkopperne, Lendermændene, de lærde Mænd, Lagmændene og de forſtandigſte Mænd i Landet“. For en ſtor Deel gik de ud paa at hemme det af os allerede oftere omtalte Hang til Blodsudgydelſe, deri Stedet for at modarbejdes af den hidtil beſtaaende Lovgivning om Drabsbøder, hvilket dog umiskjendeligt var dennes Henſigt, tvert imod befordredes derved. Om. Tilſtanden i dette Henſeende giver den nys nævnte Indledning, hvorved Retterbøderne paabydes, ſaavel ſom de Motiver, der hiſt og her anføres ved Retterbøderne ſelv, Oplysninger, der vække intet mindre end hyggelige Foreſtillinger, medens man dog paa den anden Side maa erkjende, at man ej kunde vente ſtort andre Forhold ſaa kort Tid efter en langvarig Borgerkrigs-Tid, hvor Lidenſkaberne fik frit Spillerum og borgerlig Orden ſom ofteſt traadtes under Fødder. „De Fleſte“, ſaaledes begynder Kongen ſin Indledning, „vide nokſom, hvor megen og mangfoldig Skade de fleſte Mænds Ætter her i Landet have faaet af Manddrab og de bedſte

  1. Haakon Haakonsſøn Saga Cap. 332.