Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/209

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
195
1260. Ny Tronfølgelov vedtagen.

og Erkebiſkoppen, hvori de meldte at de begge ønſkede ham udnævnt. Dermed var denne Sag for det førſte afgjort[1].

Uenigheden angaaende dette Valg hindrede dog ikke Kongen og Erkebiſkoppen fra hæderligt at virke ſammen paa Rigsmødet og Froſtathinget til den offentlige og private Rets Forbedring, ſaaledes ſom vi ovenfor have antydet. Maaſkee at Trætten om Hamars Biſkopsſtols Beſættelſe ogſaa allerede var bilagt, da de øvrige Deeltagere i Rigsmødet indtraf til Byen, og Forhandlingerne kunde tage ſin Begyndelſe. Hvorledes disſe førtes, er ikke optegnet, men vi kjende Reſultaterne. Paa Froſtathinget, hvor enten Kongen efter forud afholdt Rigsmøde begav ſig hen og, ſom det ſiges, ordnede Kongens Sager, eller hvor maaſkee endog Rigsmødet ſelv holdtes, blev Kongearvefølgen beſtemt ved en ſkriftligt optegnet Akt. Denne Akt findes endnu optagen i det førſte Udkaſt til en efter Norges Lovgivning lempet Lovbog for Island, der ſædvanligviis, ſkjønt neppe med Rette, tillægges Kong Haakon; efter den meddele vi den her, da det i flere Henſeender er af Interesſe at kjende dens Udtrvk nøjagtigt. „Den“, heder det, „ſkal være Konge i Norge, ſom er Norges Konges ældſte egtefødde Søn, odelbaaren til Land og Thegner. Er ikke egtefød Søn til, da ſkal Kongens Søn være Konge, om han end ikke er egtefød, og er ingen af disſe til, da ſkal den være Konge i Norge, ſom er odelbaaren og nærmeſt i Arv, men derhos af Kongernes Ætt. Efter Kongens Frafald ſkal Konge-Evnet (Tronarvingen), alle Biſkopper, Abbeder, Hirdſtjorer og Lagmænd med hele Hirden være ſelvſtevnede at ſøge nord til hans Frænde, den hellige Kong Olaf, og nævne Hirdſtjorerne med ſig tolv af de forſtandigſte Bønder i hvert Biſkopsdømme, og have begivet ſig paa Rejſen inden den førſte Maaned efter at de have ſpurgt Kongens Død. Derpaa ſkal Konge-Evnet lade tilſtevne Ørething, og ſkal der tages til Konge, ſamt ſværge ſine Thegner Lov og Ret, hvorimod de ſkulle tilſværge ham Land og Thegner. Nu om Nogen lader ſig anderledes tage til Konge end det her er ſagt, da har han forbrudt Fæ og Fred, være i Pavens og alle hellige Mænds Forbud, og ikke værdig til at begraves ved nogen i Kirke; ſaa og hver den, der er med ham heri. Men hvis Hirdſtjorerne eller Hirden forſømme denne Ferd, da ere de Landraademænd (Højforrædere) mod Kongen, undtagen hvis fuld Nødvendighed hindrer dem; enhver opnævnt Bonde, der ikke foretager denne Ferd, ſkal bøde 40 Mrk. til Kongen. Kongen ſelv ſkal efter ſkjønſomme Mænds Raad afgjøre, hvor

  1. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 299, 302.