Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/208

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
194
Haakon Haakonsſøn.

hvor opbragt han var. Da hans Skib ſkulde lægge op i Nid-Elven, blev det af Strømmen drevet hen mod Øren lige over for Bakke, og kom paa Grund. Erkebiſkoppen var ſtrax paa Ferde, roede til, og gjorde ivrige Anſtalter for at faa Skibet flot, men Kongen frabad ſig Hjelp af ham, og lod kun ſætte Støtter under det, for at det ej ſkulde kantre, naar Fjæren indtraadte. Ved Flodtid blev det flot og kom løſt, ſaa at Kongen kunde lægge ind til Byen. Her blev han modtagen af Erkebiſkoppen med en højtidelig Procesſion. Men paa den ene Side af Erkebiſkoppen gik den før omtalte Suhm„ der juſt var kommen til Byen[1], enten, ifølge Kongens Indkaldelſe til Biſkopperne, eller, hvad der var rimeligt, for at lade ſig indvie; Synet af ham maa have været Kongen ſærdeles modbydeligt. Efter den Tids Skik og Brug ſkulde baade han og Erkebiſkoppen kysſe Kongen. Dette ſkede ogſaa, og denne fandt ſig vel deri ſom en uundgaaelig Ceremoni, men, heder det, Lodins Kys var ikke ſynderlig hjerteligt. Kongen havde ikke været længe i Byen, førend han og hans Søn Magnus havde en Sammenkomſt med Erkebiſkoppen angaaende Biſkopsvalget i Hamar. Kongen proteſterede aldeles imod Lodins Valg, Erkebiſkoppen vilde derimod ikke høre om andet end at Lodin ſkulde være Biſkop. De kunde ikke komme til Enighed. Trætten blev overhaands heftig, og da Erkebiſkoppen ikke vilde give efter, appellerede Kongen omſider til Paven, hvorover igjen Erkebiſkoppen blev yderſt forbitret. Kong Magnus og andre fælles Venner af Kongen og Erkebiſkoppen ſøgte nu at megle Fred, medens Lodin fandt det raadeligſt at drage ſig tilbage, og fraſige ſig Valget. Den, ſom Kongen ønſkede til Biſkop, var hans Klerk Gilbert, der tidligere havde været Archidiaconus paa Hjaltland, og hvis Navn viſer at han maa have været en Skotte. Omſider lykkedes det Kong Magnus at bringe en Sammenkomſt i Stand mellem ſin Fader og Erkebiſkoppen, ved hvilken Sammenkomſt ogſaa den nys nævnte Gilbert, ſaavel ſom Biſkop Richard af Syderøerne[2], der ſandſynligviis havde indfundet ſig til det foreſtaaende Møde, vare tilſtede; og da Kongen fremdeles holdt paa, at Gilbert og ingen anden ſkulde have Biſkopsſtolen, gav Erkebiſkoppen endelig efter og valgte ham. Men da Sagen nu engang var appelleret til Paven, ſendtes Gilbert ſelv til den pavelige Curie med Breve baade fra Kongen

  1. Siden det udtrykkeligt ſiges, at Lodin „var kommen til Byen“, maa man ſlutte at han var Chorsbroder i Hamar, ej i Nidaros; l den ſtockholmſke Codex ſtaar ogſaa udtrykkeligt „kórsbroðir í Hamri“.
  2. I Udgavens Text ſtaar „Biskup af Suðrheimum“, hvilket ſidſte øjenſynligt maa være Skriv- eller Læſefejl for „Suðreyjum“; hvad der ogſaa ſtaar i den ſtockholmſke Codex, og rimeligviis ogſaa i Flatøbogen og Skaalholtsbogen.