Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/204

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
190
Haakon Haakonsſøn.

gen har rimeligviis fremdeles holdt ſig blandt Giſke-Ættens ſenere Deſcendenter, indtil Godſet adſplittedes. Den tilhørte ſenere den bekjendte Peder Syv. Da den nys nævnte Fru Ingebjørgs Fader, Erling Vidkunnsſøn, var en Sønneſøn af Margrete Nikolasdatter i Giſke, hvis i Aaret 1254 afdøde Farfader, Peter Paalsſøn i Giſke — ſaafremt ellers vor tidligere opſtillede Formodning er rigtig — var kjedeligt Syſkendebarn til Dronning Margrete, er det ikke uſandſynligt at Chriſtine ved ſin Afrejſe har foræret Bogen til ſin Slægtning Margrete Nikolasdatter ſom en Afmindelſe, og at den ſaaledes er kommen til at tilhøre denne mægtige Æt.

19. En ny Tronfølgelov og andre vigtige Lovforbedringer vedtagne paa Rigsmøde i Throndhjem. Uenighed mellem Kongen og Erkebiſkoppen om Beſættelſen af Hamars Biſkopsſtol.


Da Kong Haakon om Høſten 1259 var kommen tilbage fra ſit Danmarkstog, tilbragte han Vinteren (1259—1260), ſom det ovenfor er nævnt, i Bergen. Samme Vinter døde Biſkop Peter i Hamar[1], og Spørgsmaalet om Beſættelſen af den ledige Biſkopsſtol gav Anledning til nye Ubehageligheder mellem Erkebiſkoppen og Kongen, ſaaledes ſom vi i det følgende ſkulle berette. Da Vintren var omme, drog Kong Haakon med ſin Søn Kong Magnus til Gøta-Elven, og holdt et nyt

    N. á mik, vel máttu sjá mik, ere fra hiin Tid meget almindelige: Bogen ſelv indføres ſom talende, og undertiden følge endnu flere Riim). Dernæſt, med en meget uøvet Haand og uorthographiſk Skrift: þana saltar ate jvnfru kristinu doter hakvna.k. gaf frv ingibior Ellin doter sem gefe gvd henne vel at niota saltarens ok halfv bet … as … r … (halfu betr ástar?) mans síns. Naar man i et Brev fra Haakon Sigurdsſøn 1391—92 (Dipl. Norv. I. No. 537) læſer, at han i 1391, da hans Huſtru Sigrid laa i Barſelſeng med Datteren Ingebjørg, deres førſte Barn, blandt andre Gaver forærede hende „et guldforſiret Pſalter ſom hans Moder (Fru Ingebjørg Erlingsdatter) ejede“ kan man vanſkeligt lade være at tænke paa dette Pſalter, ſkjønt det rigtignok i hiin Paategning ſtaar at Fru Ingebjørg ſelv forærede Sigrid det; men dette kunde vel og forſtaaes ſaaledes at hun havde ladet Sønnen frembringe Gaven til Svigerdatteren, og at Haakon Sigurdsſøn i hiint Document ej brød ſig om at forklare det egentlige Forhold ganſke omſtændeligt. Paategningen kunde da være ſkeet af Fru Ingebjørgs egen Haand, hvilket den uorthographiſke Bogſtavering ſynes at beſtyrke. At hun tilføjede „dette Pſalter aatte (ejede) Jomfru Chriſtina Haakonsdatter“ ſkede vel for at forhøje Bogens Affectionsværd. Det er en fuldkommen Misforſtaaelſe, der ſtrider imod Paategningens tydelige Ord, naar enkelte have villet forklare den ſom om Chriſtina ſkulde have ſkjenket den til Fru Ingebjørg; thi „Fru Ingibjörg“ ſtaar tydeligt nok i Nominativ, og hun levede 100 Aar ſenere end Chriſtina.

  1. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 299. Islandſke Annaler, ved 1260.