sildigere Tider og tilskrive ganske andre Aarsager, end den her foregivne[1]. Faa Aar efter, i 1262, see vi Lodin Lepp, ledsaget af en vis Haakon Eysil, paany rejse til Syden, denne Gang lige til Sultanen af Tunis, med Falke og andre norske Rariteter. Saaledes stod Norge, i det mindste under Kong Haakons Regjeringstid, i den mest levende Forbindelse med de fjerneste Egne[2].
Christinas og Philips Egteskab blev ikke langvarigt. Hun døde nemlig allerede i 1262, 28 Aar gammel[3], og det lader ikke til, at hun fødte ham Børn. De spanske Historieskrivere, der have opfundet den Fortælling, at hun havde været bestemt for Kongen selv, men maatte lade sig nøje med hans Broder, fuldstændiggjøre den ogsaa ved at tilføje, som ovenfor nævnt, at Harme over skuffede Forventninger og krænket Ærgjerrighed fremskyndte hendes Død. Saaledes kan det dog, efter hvad vi nu have seet, ikke forholde sig[4]. Men derimod tør det nok være muligt, at hendes Egteskab med Don Philip var ulykkeligt, og at der saaledes dog ligger noget til Grund for hiint Udsagn, Philip havde jo visselig ikke egtet hende af Kjærlighed, men alene for at føje sin Broder, han har maaskee behandlet hende ligegyldigt eller uvenligt, saa at hun i det fremmede Land, langt fra Frænder og Venner, uden nogen Beskytter at holde sig til, har følt sig ene og forladt, og tilbragt sørgelige Dage. Nogle Aar efter hendes Død (1270) finde vi Don Philip i aabenbar Opstand mod sin Broder[5]; det er ikke usandsynligt, at Forholdet mellem dem allerede tidligere var mindre godt, og at dette maaskee paa
- ↑ Christinas Rejse til Spanien er senere gjort til Vehikel for Indledningen til den saakaldte Blómstrvallasaga, der behandler Episoder af den tydske Sagnkreds om Didrik af Bern m. m. Men Forfatteren har viist sig aldeles ukyndig i Historien og Sagaens rette Sammenhæng. Han lader den Fyrste, der sendte Gesandter fra Spanien til Norge, være Kejser Frederik; Gesandtskabet kom i Haakons 20de Regjeringsaar (altsaa 1237); i Spidsen for Christinas Følge var en Bjarne af Nidaros „er mestr hefir verit fyrir Noregi“; de tre af Kejserens Brødre, mellem hvilken hun valgte, vare Villjam, Henrik og Herman; hun valgte den sidste, og ved Bryllupsgildet hørte Hr. Bjarne det Æventyr, som siden berettes, læses paa Tydsk, samt bragte det siden til Kongen i Norge. Alt dette maa være opdigtet: Forfatteren har kun løseligt hørt noget om Christinas Giftermaalshistorie, og fejler i alle Enkeltheder. Se Blómstrvallasaga, udgivet af Th. Möbius.
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 313.
- ↑ De islandske Annaler, ved dette Aar.
- ↑ Saaledes Mariana, l. c., Florez, Reinas Calolicas, II. S. 592.
- ↑ Ferreras, VI. S. 285. Efter Davila skulde Don Philip have gjort Opstand, fordi Kong Alfonso ikke holdt det Løfte, han gav Philip, da denne egtede Christina, nemlig at overlade ham en Deel af Riget. Men det lader ikke til at dette Foregivende grunder sig paa positiv Hjemmel.
