Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/202

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
188
Haakon Haakonsſøn.

ſildigere Tider og tilſkrive ganſke andre Aarſager, end den her foregivne[1]. Faa Aar efter, i 1262, ſee vi Lodin Lepp, ledſaget af en vis Haakon Eyſil, paany rejſe til Syden, denne Gang lige til Sultanen af Tunis, med Falke og andre norſke Rariteter. Saaledes ſtod Norge, i det mindſte under Kong Haakons Regjeringstid, i den meſt levende Forbindelſe med de fjerneſte Egne[2].

Chriſtinas og Philips Egteſkab blev ikke langvarigt. Hun døde nemlig allerede i 1262, 28 Aar gammel[3], og det lader ikke til, at hun fødte ham Børn. De ſpanſke Hiſtorieſkrivere, der have opfundet den Fortælling, at hun havde været beſtemt for Kongen ſelv, men maatte lade ſig nøje med hans Broder, fuldſtændiggjøre den ogſaa ved at tilføje, ſom ovenfor nævnt, at Harme over ſkuffede Forventninger og krænket Ærgjerrighed fremſkyndte hendes Død. Saaledes kan det dog, efter hvad vi nu have ſeet, ikke forholde ſig[4]. Men derimod tør det nok være muligt, at hendes Egteſkab med Don Philip var ulykkeligt, og at der ſaaledes dog ligger noget til Grund for hiint Udſagn, Philip havde jo visſelig ikke egtet hende af Kjærlighed, men alene for at føje ſin Broder, han har maaſkee behandlet hende ligegyldigt eller uvenligt, ſaa at hun i det fremmede Land, langt fra Frænder og Venner, uden nogen Beſkytter at holde ſig til, har følt ſig ene og forladt, og tilbragt ſørgelige Dage. Nogle Aar efter hendes Død (1270) finde vi Don Philip i aabenbar Opſtand mod ſin Broder[5]; det er ikke uſandſynligt, at Forholdet mellem dem allerede tidligere var mindre godt, og at dette maaſkee paa

  1. Chriſtinas Rejſe til Spanien er ſenere gjort til Vehikel for Indledningen til den ſaakaldte Blómstrvallasaga, der behandler Epiſoder af den tydſke Sagnkreds om Didrik af Bern m. m. Men Forfatteren har viiſt ſig aldeles ukyndig i Hiſtorien og Sagaens rette Sammenhæng. Han lader den Fyrſte, der ſendte Geſandter fra Spanien til Norge, være Kejſer Frederik; Geſandtſkabet kom i Haakons 20de Regjeringsaar (altſaa 1237); i Spidſen for Chriſtinas Følge var en Bjarne af Nidaros „er mestr hefir verit fyrir Noregi“; de tre af Kejſerens Brødre, mellem hvilken hun valgte, vare Villjam, Henrik og Herman; hun valgte den ſidſte, og ved Bryllupsgildet hørte Hr. Bjarne det Æventyr, ſom ſiden berettes, læſes paa Tydſk, ſamt bragte det ſiden til Kongen i Norge. Alt dette maa være opdigtet: Forfatteren har kun løſeligt hørt noget om Chriſtinas Giftermaalshiſtorie, og fejler i alle Enkeltheder. Se Blómstrvallasaga, udgivet af Th. Möbius.
  2. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 313.
  3. De islandſke Annaler, ved dette Aar.
  4. Saaledes Mariana, l. c., Florez, Reinas Calolicas, II. S. 592.
  5. Ferreras, VI. S. 285. Efter Davila ſkulde Don Philip have gjort Opſtand, fordi Kong Alfonſo ikke holdt det Løfte, han gav Philip, da denne egtede Chriſtina, nemlig at overlade ham en Deel af Riget. Men det lader ikke til at dette Foregivende grunder ſig paa poſitiv Hjemmel.