var den, at han vilde lade bygge en Kirke til Ære for St. Olaf, hvilket han strax lovede, som overhoved alt, hun bad ham om. Brylluppet blev holdt Søndag efter Paaske (31te Marts) med megen Pragt. Onsdagen efter indtraf to af Kong Haakons Svende, Thoralde og Bjarne, som han havde afsendt, uvist i hvad Erende: de berettede om hvad Kongen i Mellemtiden siden Christinas Afrejse havde taget sig for, og fornemmelig vel om Junker Magnus’s Ophøjelse til Kongeværdigheden og Fredsslutningen med Danmark. Saa vidt man kan skjønne, blev der oprettet et Slags Forbund mellem Kong Alfonso og Haakon; idet mindste gav Alfonso dennes Gesandter det Tilsagn, at han kunde regne paa hans Understøttelse mod hvilken som helst Magt, hvormed han havde Ufred, undtagen mod Kongerne af Frankrige, Aragon og England, og Kong Haakon, eller rettere vel Gesandterne paa hans Vegne, lovede til Gjengjeld at understøtte Kongen af Spanien undtagen mod Danmark, Sverige eller England. Det er aabenbart, at dette Forbund maa have sigtet til Kong Alfonsos Planer med Hensyn til Kejserværdigheden, og det er maaskee ikke saa usandsynligt, at de nys nævnte, senere indtrufne Sendebud have bragt yderligere Instruxer derom. Han rustede sig, siges der, til et Tog mod Hedningerne (d. e. Maurerne), og ønskede meget at Kong Haakon vilde opfylde sit Korstogsløfte ved at staa ham bi ved denne Lejlighed[1]. Matthæus af Paris siger, at han i det samme Aar tænkte paa et Tog til Italien, men hindredes derfra ved et Angreb, som Maurerne gjorde paa Cordova[2]. Det er saaledes højst sandsynligt, at de Udrust-
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 296.
- ↑ Matthæus Paris. S. 653. Ferreras, (VI. 253) taler om Uroligheder hjemme, der foraarsagede at der ej blev noget af Toget til Italien, og at
lovelsen, tilstod Cordova, endnu undertegner som „Electo de Scvilla“, se Memorial hist. Esp. I. S. 127, hvor dette Brev er aftrykt. Thi det forstaar sig, at han som trolovet ikke længer kunde fore denne Titel. Vi finde og i et noget senere Privilegium af Alfonso, udstedt i Valladolid den 10de April 1258, samt optagen i samme Samling (S. 135) Sevillas Erkestol udtrykkeligt omtalt som vacant; og endelig findes i et Kongebrev, udstedt i Segovia den 15de September 1258, Infanten Don Philip kun slet og ret kaldt saaledes, ikke ved nogen anden Titel. Disse uimodsigelige diplomatariske Oplysninger vise paa det mest iøjnefaldende, hvor nøjagtig vor Saga er i sine Angivelser, og hvor godt vi kunne stole paa den, ogsaa i andre Beretninger. Hvis de spanske Historieskrivere havde haft et saadant Indblik i denne lille Episode af deres eget Lands Historie, som den, Sagaen giver, vilde de ikke kunne have begaaet saa grove chronologiske Fejl og overladt sig til saa urimelige Gisninger, som dem, vi ovenfor have omtalt. For øvrigt sees det, at Don Philip ikke selv undertegner i hiint Brev af 10de April, hvoraf man maa formode, at han strax efter Brylluppet har begivet sig bort fra Hoffet til et eller andet Len eller Herresæde.
