Alfonso gav nu Christina Valget mellem tre af sine Brødre, Don Frederik, Don Sancho og Don Philip, og skildrede hende deres Egenskaber: Frederik, den ældste, var en tapper Mand og dygtig Ridder, der holdt god Justits i sit Len, men var ivrigt hengiven til Jagten, hvorved han, som det synes, formedelst et eller andet Uheld havde faaet en Skade i Læben[1]; de to andre vare bestemte til den gejstlige Stand, idet Sancho var udvalgt Erkebiskop af Toledo, Philip udvalgt Erkebiskop af Sevilla; Sancho var allerede en dygtig og vel oplært Gejstlig man var endog kongelig Kantsler), men Philip havde ingen Lyst til den gejstlige Stand, han yndede mere Ridderspil og Jagt med Høge og Hunde efter Bjørne og Vildsviin, og var lystig og venlig i Omgang: hans Udseende behøvede ej at beskrives, da han opholdt sig ved Hoffet, saa at Christina og Nordmændene dagligt kunde see ham[2]. Kongen omtalte ogsaa sin fjerde Broder Henrik, der i Alder fulgte næst efter Frederik, og negtede ikke at han var „den bedste Ridder“ af dem alle fire, men sagde dog, at der ej kunde blive Tale om ham, da han havde gjort Opstand og ført Avindskjold baade mod hans Fader og mod ham selv[3]. Det var tydeligt at see, at Kongen helst ønskede hun skulde vælge Philip, og da han tillige behagede hende selv, saavel som alle Nordmændene bedst, saa valgte hun ham. Der siges ikke at Philip gjorde nogen Indvending, og uagtet han,: som sagt, var bestemt for den gejstlige Stand, udvalgt til Erkebiskop af Sevilla samt derforuden til Abbed i Valladolid og Covarrubias (dog sikkert kun for at besidde disse Prælaturer som Præbender), var dette dog ikke til nogen Hinder; han frasagde sig Erkebiskopsstolen, og trolovede sig Dagen efter (den 6te Februar) med Christina[4]. Den første Bøn, hun gjorde ham,
- ↑ I Sagaen staar: „derfor har han Skaar i Læben“; dette kan neppe sigte til andet end en Skade, paadragen ved et Ulykkestilfælde, thi hvis her menes naturligt Hareskaar, maatte man antage den Forestilling herskende, at de, der havde denne Fejl, vare af Naturen bestemte til Jagten.
- ↑ Om Philip fortæller Gil Gonzalez Davila l. c. S. 50, at han foruden at være udvalgt Erkebiskop i Sevilla besad Abbedierne Covarrubias og Valladolid og var Canonicus i Toledo, at han havde været underviist af Erkebiskop Rodrigo Ximenez Rada, og havde siden studeret i Paris under Albertus Magnus, samt at han bestyrede Sevilla Kirke med Tilsyn og Raad af Biskops Raimund i Segovia.
- ↑ I de spanske Kilder tales der ikke om Don Henriks Opstand førend i 1259, da han skal have forenet sig med den nys omtalte Abenmafon, Fyrste af Niebla, mod Kongen, (Ferreras VI. 252), men dette hindrer ikke, tvert imod sandsynliggjør, Muligheden af at han ogsaa tidligere har vakt Uroligheder.
- ↑ At Don Philip ikke kan have frasagt sig Erkebiskopsdømmet, af hvilket han vel drog gode Indtægter, eller overhoved have forladt den gejstlige Stand, førend umiddelbart før Trolovelsen, sees deraf, at han i et Privilegium, som Kong Alfonso i Valladolid den 5te Februar 1258, altsaa Dagen før Tro-
