Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/198

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
184
Haakon Haakonsſøn.

Alfonſo gav nu Chriſtina Valget mellem tre af ſine Brødre, Don Frederik, Don Sancho og Don Philip, og ſkildrede hende deres Egenſkaber: Frederik, den ældſte, var en tapper Mand og dygtig Ridder, der holdt god Juſtits i ſit Len, men var ivrigt hengiven til Jagten, hvorved han, ſom det ſynes, formedelſt et eller andet Uheld havde faaet en Skade i Læben[1]; de to andre vare beſtemte til den gejſtlige Stand, idet Sancho var udvalgt Erkebiſkop af Toledo, Philip udvalgt Erkebiſkop af Sevilla; Sancho var allerede en dygtig og vel oplært Gejſtlig man var endog kongelig Kantſler), men Philip havde ingen Lyſt til den gejſtlige Stand, han yndede mere Ridderſpil og Jagt med Høge og Hunde efter Bjørne og Vildſviin, og var lyſtig og venlig i Omgang: hans Udſeende behøvede ej at beſkrives, da han opholdt ſig ved Hoffet, ſaa at Chriſtina og Nordmændene dagligt kunde ſee ham[2]. Kongen omtalte ogſaa ſin fjerde Broder Henrik, der i Alder fulgte næſt efter Frederik, og negtede ikke at han var „den bedſte Ridder“ af dem alle fire, men ſagde dog, at der ej kunde blive Tale om ham, da han havde gjort Opſtand og ført Avindſkjold baade mod hans Fader og mod ham ſelv[3]. Det var tydeligt at ſee, at Kongen helſt ønſkede hun ſkulde vælge Philip, og da han tillige behagede hende ſelv, ſaavel ſom alle Nordmændene bedſt, ſaa valgte hun ham. Der ſiges ikke at Philip gjorde nogen Indvending, og uagtet han,: ſom ſagt, var beſtemt for den gejſtlige Stand, udvalgt til Erkebiſkop af Sevilla ſamt derforuden til Abbed i Valladolid og Covarrubias (dog ſikkert kun for at beſidde disſe Prælaturer ſom Præbender), var dette dog ikke til nogen Hinder; han fraſagde ſig Erkebiſkopsſtolen, og trolovede ſig Dagen efter (den 6te Februar) med Chriſtina[4]. Den førſte Bøn, hun gjorde ham,

  1. I Sagaen ſtaar: „derfor har han Skaar i Læben“; dette kan neppe ſigte til andet end en Skade, paadragen ved et Ulykkestilfælde, thi hvis her menes naturligt Hareſkaar, maatte man antage den Foreſtilling herſkende, at de, der havde denne Fejl, vare af Naturen beſtemte til Jagten.
  2. Om Philip fortæller Gil Gonzalez Davila l. c. S. 50, at han foruden at være udvalgt Erkebiſkop i Sevilla beſad Abbedierne Covarrubias og Valladolid og var Canonicus i Toledo, at han havde været underviiſt af Erkebiſkop Rodrigo Ximenez Rada, og havde ſiden ſtuderet i Paris under Albertus Magnus, ſamt at han beſtyrede Sevilla Kirke med Tilſyn og Raad af Biſkops Raimund i Segovia.
  3. I de ſpanſke Kilder tales der ikke om Don Henriks Opſtand førend i 1259, da han ſkal have forenet ſig med den nys omtalte Abenmafon, Fyrſte af Niebla, mod Kongen, (Ferreras VI. 252), men dette hindrer ikke, tvert imod ſandſynliggjør, Muligheden af at han ogſaa tidligere har vakt Uroligheder.
  4. At Don Philip ikke kan have fraſagt ſig Erkebiſkopsdømmet, af hvilket han vel drog gode Indtægter, eller overhoved have forladt den gejſtlige Stand, førend umiddelbart før Trolovelſen, ſees deraf, at han i et Privilegium, ſom Kong Alfonſo i Valladolid den 5te Februar 1258, altſaa Dagen før Tro-