Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/194

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
180
Haakon Haakonsſøn.

ſat Rejſen umiddelbart til Nordmandie[1]. Da de kom did, — rimeligviis til Rouen, hvor hun ofrede et Sølvkar ved Mesſen, vilde Ivar Engleſøn, ſiges der, drage Søvejen, medens Sira Ferdinand, Thorlaug Boſe og de, der havde Erende til den franſke Konge, førſt vilde begive ſig til ham; med dem fulgte Kongedatteren, der ſaaledes gjorde den øvrige Deel af Rejſen over Land; til det hele Følge anſkaffedes ikke færre end 70 Heſte foruden dem, de før havde. Kong Haakon maa vel altſaa have medgivet Thorlaug Boſe et Budſkab, eller i det mindſte en Hilſen til Kong Ludvig, og ſandſynligviis har det allerede fra førſt af været aftalt, at Chriſtina fra Nordmandie af ſkulde drage over Land. Haakon og Kong Ludvig havde, ſom vi vide, allerede længe ſtaaet i venſkabelig Forbindelſe med hinanden. Ludvig var desuden nær beſlægtet med den caſtiliſke Konge og hans Brødre[2]. Dog indfandt Chriſtina ſig ikke perſonligt hos ham; det laa maaſkee for meget ude af hendes Vej[3]; men Thorlaug og Ferdinand fremſtillede ſig for ham, og bleve venligt modtagne. Da han borte at Kongedatteren var i Følge med dem, fraraadede han dem at lægge Vejen om Gaſcogne, der ſtod under den engelſke Konge, med hvem han juſt paa denne Tid, ſom det ſynes, befandt ſig i et ikke ſaa ganſke venſkabeligt Forhold[4], men bad dem heller tage den øſtre Vej, gjennem hans eget Rige; han beſkikkede endog en af ſine Mænd til at følge dem paa Rejſen og medgav ham ſit aabne Brev og Segl, hvorved hans Befalingsmænd tilholdtes at viſe hende og hendes Følge al Gjeſtfrihed og yde dem al den Biſtand, de maatte forlange. Paa denne Maade eſkorteredes de den hele Vej lige til Narbonne, hvis Befalingsmand (Vicomte Aimery?) viſte hende ſaa ſtor Opmærkſomhed, at han den Dag befordrede hende og hele det ſtore Følge paa ſin egen Bekoſtning. Fra Narbonne droge de den ſædvanlige Vej (over Perpignan og Figueras), der beſkrives ſom meget bjergrig og beſværlig (nemlig over Pyrenæerne) til

  1. Der ſtaar: „de fore ſiid om Søen fra England til Nordmandie“. Derhos ſeer man af hvad der fortælles om at Ivar Engleſøn drog til Søs, at de maa have beholdt ſine egne Skibe.
  2. Ludvigs Moder Blanca var en Datter af Alfonſo den 8de, Alfonſo den 9des Oldefader. Altſaa var Ludvig Syſkendebarn til Alfonſos Fader, Kong Ferdinand den 3die.
  3. Chriſtinas Ankomſt til Frankrige maa vel have fundet Sted i September Maaned. Paa den Tid opholdt Kong Ludvig ſig, ifølge Rer. Gall. Scr. VIII. i den øſtlige Deel af Landet.
  4. Han lod netop paa denne Tid (Mai eller Juni 1257), fortæller Matth. Pariſ. S. 640, Nordmandiets Borge ſætte i Forſvarsſtand og alle upaalidelige Befalingsmænd give Plads for ſikre, ligeledes paa Grændſen mod Tydſkland, fordi han ej ret troede Freden, og frygtede et pludſeligt Overfald: man var i Frankrtg, heder det, bange for at knuſes mellem England og Tydſkland, ſom imellem to Mølleſtene.