Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/194

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
180
Haakon Haakonssøn.

sat Rejsen umiddelbart til Nordmandie[1]. Da de kom did, – rimeligviis til Rouen, hvor hun ofrede et Sølvkar ved Messen, vilde Ivar Englesøn, siges der, drage Søvejen, medens Sira Ferdinand, Thorlaug Bose og de, der havde Erende til den franske Konge, først vilde begive sig til ham; med dem fulgte Kongedatteren, der saaledes gjorde den øvrige Deel af Rejsen over Land; til det hele Følge anskaffedes ikke færre end 70 Heste foruden dem, de før havde. Kong Haakon maa vel altsaa have medgivet Thorlaug Bose et Budskab, eller i det mindste en Hilsen til Kong Ludvig, og sandsynligviis har det allerede fra først af været aftalt, at Christina fra Nordmandie af skulde drage over Land. Haakon og Kong Ludvig havde, som vi vide, allerede længe staaet i venskabelig Forbindelse med hinanden. Ludvig var desuden nær beslægtet med den castiliske Konge og hans Brødre[2]. Dog indfandt Christina sig ikke personligt hos ham; det laa maaskee for meget ude af hendes Vej[3]; men Thorlaug og Ferdinand fremstillede sig for ham, og bleve venligt modtagne. Da han borte at Kongedatteren var i Følge med dem, fraraadede han dem at lægge Vejen om Gascogne, der stod under den engelske Konge, med hvem han just paa denne Tid, som det synes, befandt sig i et ikke saa ganske venskabeligt Forhold[4], men bad dem heller tage den østre Vej, gjennem hans eget Rige; han beskikkede endog en af sine Mænd til at følge dem paa Rejsen og medgav ham sit aabne Brev og Segl, hvorved hans Befalingsmænd tilholdtes at vise hende og hendes Følge al Gjestfrihed og yde dem al den Bistand, de maatte forlange. Paa denne Maade eskorteredes de den hele Vej lige til Narbonne, hvis Befalingsmand (Vicomte Aimery?) viste hende saa stor Opmærksomhed, at han den Dag befordrede hende og hele det store Følge paa sin egen Bekostning. Fra Narbonne droge de den sædvanlige Vej (over Perpignan og Figueras), der beskrives som meget bjergrig og besværlig (nemlig over Pyrenæerne) til

  1. Der staar: „de fore siid om Søen fra England til Nordmandie“. Derhos seer man af hvad der fortælles om at Ivar Englesøn drog til Søs, at de maa have beholdt sine egne Skibe.
  2. Ludvigs Moder Blanca var en Datter af Alfonso den 8de, Alfonso den 9des Oldefader. Altsaa var Ludvig Syskendebarn til Alfonsos Fader, Kong Ferdinand den 3die.
  3. Christinas Ankomst til Frankrige maa vel have fundet Sted i September Maaned. Paa den Tid opholdt Kong Ludvig sig, ifølge Rer. Gall. Scr. VIII. i den østlige Deel af Landet.
  4. Han lod netop paa denne Tid (Mai eller Juni 1257), fortæller Matth. Paris. S. 640, Nordmandiets Borge sætte i Forsvarsstand og alle upaalidelige Befalingsmænd give Plads for sikre, ligeledes paa Grændsen mod Tydskland, fordi han ej ret troede Freden, og frygtede et pludseligt Overfald: man var i Frankrtg, heder det, bange for at knuses mellem England og Tydskland, som imellem to Møllestene.