Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/193

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
179
1257—1258. Kongedatteren Chriſtinas Brudeferd til Spanien.

da Erkebiſkop Jakob rimeligviis allerede var ſat paa fri Fod. Dette er maaſkee endog ſkeet efter Kong Haakons udtrykkelige Raad og Ønſke, da det viſtnok maatte forekomme ham, den oprigtige Ven af Kirken, betænkeligt, ja endog formaſteligt, at holde en ſaadan Mand fængſlet, ligeſom ogſaa hans Frigivelſe var den eneſte Maade til at faa det Interdikt hævet, der hvilede over Riget, og ſom maa have fyldt alle fromme Gemytter med Uro og Bedrøvelſe. Kong Haakons Nærværelſe i Danmark har ſaaledes dog viſtnok bidraget ikke ſaa lidet til, i det mindſte for en Tid, at gjenoprette Orden og Rolighed i Landet. Da han omſider vendte tilbage til Norge, tog han, ſom det ſynes, Vejen lige til Bergen, hvor han ogſaa tilbragte den følgende Vinter (1259—1260).

18. Kongedatteren Chriſtinas Rejſe til Spanien og hendes Giftermaal med Infanten Don Philip.


Forinden vi gaa videre i at omhandle de politiſke Begivenheder under Kong Haakons Regjering, ville vi berette om Kongedatteren Chriſtinas i flere Henſeender merkelige Rejſe til Spanien, der i Sagaen beſkrives ſaa udførligt, at man næſten maa formode at en af dem, der vare med, har efterladt ſkriftlige Optegnelſer, ſom Sagaſkriveren ſiden benyttede. Dog havde han Lejlighed nok til ogſaa at lade ſig mundtligt underrette derom af dem, ſom ſelv havde været med, thi da Sagaen forfattedes kun ſyv Aar efter deres Tilbagekomſt, maatte de paa den Tid endnu have alt i friſkt Minde, hvad ogſaa Beretningens nøjagtige Overeensſtemmelſe med, hvad man andenſtedsfra veed om Forholdene i Spanien, nokſom viſer. Kongedatteren ankom, ſom bi allerede ovenfor have berettet, til Yarmouth i England, hvor Kong Henriks Søn Edward, der ſiden fulgte ham i Regjeringen, tre Aar forud havde egtet Eleonora, en Syſter af de caſtiliſke Kongeſønner, mellem hvilke hun ſkulde vælge. Der tales dog intet om at hun aflagde noget Beſøg ved det engelſke Hof, eller gjorde Bekjendtſkab med ſin tilkommende Svigerinde. Tvert imod lader det til, at hun kun har anløbet Yarmouth, og derfra fort-

    viſer, at de fortrinlige Neſtved-Annaler ſaavel ſom de esromſke have Ret, naar de udtrykkeligt ſige at Erkebiſkoppen ſlap ud 1259, men at Huitfeld og flere fejle, der lade ham ſidde fængſlet til 1261. Naar ſaaledes Erkebiſkoppens Frigivelſe indtraf, medens Kong Haakon laa for Kjøbenhavn med en mægtig Flaade, for at underſtøtte Dronningen, er det umuligt andet, end at han maa have været tagen paa Raad med ved en faa vigtig Sag, ja det ſynes endog, ſom om han maa have haft en væſentlig Skemme derved, eller rettere have foranlediget den, deels fordi han tidligere havde ſtaaet i Venſkabsforhold til Erkebiſkoppen, deels fordi han maatte erkjende hans Frigivelſe for den førſte Betingelſe for Rolighedens Gjenoprettelſe i Landet.