Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/192

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
178
Haakon Haakonsſøn.

begav han ſig bort ved det blotte Budſkab om, at Kong Haakons Flaade nærmede ſig[1], thi ellers vilde det ſynes underligt, at Dronningen ikke længer ſkulde trænge til Kong Haakons Hjelp; paa denne Maade kan det ogſaa’bedſt forklares, at Dronningen ved Haakons Ankomſt var i Kjøbenhavn, hvilken Stad dog tidligere var i Jaromars og Hertug Eriks Vold. Da Dronningen ved ſin førſte Sammenkomſt med Kong Haakon i .Kjøbenhavn meldte ham, at der var ſluttet Forlig med de holſtenſke Grever, og at man ej længer trængte til hans Hjelp, kunde han ikke tilbageholde ſin Misfornøjelſe med, at man ſaaledes havde ulejliget ham forgjeves, og han ytrede endog, at de Danſke ikke havde handlet ærligt imod ham. De vare dog undſkyldte, da det øjenſynligt havde varet vel længe med Kongens Udruſtninger, ſaa at han ikke kunde indtreffe i Danmark da det egentlig gjaldt; heller ikke kan hans Nærværelſe ſiges at have været overflødig, da det dog aabenbart var den, ſom befriede Sjæland fra Jaromars Ødelæggelſer. For øvrigt viiſte han og Enkedronningen hinanden al Venſkabelighed, og gave hinanden gjenſidigt Foræringer. Det vilde ogſaa have været utilbørligt, om man ikke havde paaſkjønnet hans gode Vilje, ſelv om han var kommen noget for ſeent. Medens Kong Haakon laa for Kjøbenhavn, lod han over ved Malmø tage en Kogg, tilhørende Erkebiſkoppens Broder Jens Erlandsſøn, Befalingsmand paa Helſingborg; Beſætningen beſtod af Folk, der havde været i Følge med Fyrſt Jaromar, og Kong Haakon lod dem fremſtille paa et almindeligt Bymøde, for at de Danſke kunde betragte dem om dømme, om de vare Kjøbmænd eller Ransmænd. De erklæredes for de værſte Ransmænd, og bleve deels halshugne, deels paa anden Maade afſtraffede. Koggen, paa hvilken det havde været, beholdt Kong Haakon, og brugte den ſiden til at føre ſine Hefte paa. Kong Haakon forlod ikke Kjøbenhavn førend om Høſten[2],

    føre Neſtvedſlaget til 1260, men aabenbart med Urette. Neſtved-Annalerne maa her fornemmelig være at lide paa; de viſe ſig ogſaa i andre Henſeender at være ſærdeles nøjagtige.

  1. I Sagaen ſtaar der udtrykkeligt, at Jaromar flygtede over til Vendland, da han hørte at Kong Haakon var kommen i Danmark, hvilket ej behøver at forklares ſom eenstydigt med at han var kommen, men alene at hans Flaade havde viiſt ſig i de danſke Farvande. Ligeledes ſeer man, at Jaromar maa have været borte, da Haakon lod tage Jens Erlandsſøns Kogg, thi det heder om Beſætningen, at „den havde været med Jaromar“.
  2. At han drog fra Kjøbenhavn om Høſten, ſiges udtrykkeligt i Sagaen Cap. 298, og da man til Høſten neppe endnu regner Auguſt, maa hans Afrejſe fra Kjøbenhavn ſættes til September Maaned. Men allerede 11te Auguſt var Erkebiſkoppen paa fri Fod, hvilket ſees af hans Originalbrev fra Lund af det Datum, aftrykt hos Thorkelin, Dipl. I. S. 312; man har ogſaa et andet Brev af ham, dateret Roeskilde 7de September (Suhm X. 397). Dette