begav han sig bort ved det blotte Budskab om, at Kong Haakons Flaade nærmede sig[1], thi ellers vilde det synes underligt, at Dronningen ikke længer skulde trænge til Kong Haakons Hjelp; paa denne Maade kan det ogsaa’bedst forklares, at Dronningen ved Haakons Ankomst var i Kjøbenhavn, hvilken Stad dog tidligere var i Jaromars og Hertug Eriks Vold. Da Dronningen ved sin første Sammenkomst med Kong Haakon i .Kjøbenhavn meldte ham, at der var sluttet Forlig med de holstenske Grever, og at man ej længer trængte til hans Hjelp, kunde han ikke tilbageholde sin Misfornøjelse med, at man saaledes havde ulejliget ham forgjeves, og han ytrede endog, at de Danske ikke havde handlet ærligt imod ham. De vare dog undskyldte, da det øjensynligt havde varet vel længe med Kongens Udrustninger, saa at han ikke kunde indtreffe i Danmark da det egentlig gjaldt; heller ikke kan hans Nærværelse siges at have været overflødig, da det dog aabenbart var den, som befriede Sjæland fra Jaromars Ødelæggelser. For øvrigt viiste han og Enkedronningen hinanden al Venskabelighed, og gave hinanden gjensidigt Foræringer. Det vilde ogsaa have været utilbørligt, om man ikke havde paaskjønnet hans gode Vilje, selv om han var kommen noget for seent. Medens Kong Haakon laa for Kjøbenhavn, lod han over ved Malmø tage en Kogg, tilhørende Erkebiskoppens Broder Jens Erlandssøn, Befalingsmand paa Helsingborg; Besætningen bestod af Folk, der havde været i Følge med Fyrst Jaromar, og Kong Haakon lod dem fremstille paa et almindeligt Bymøde, for at de Danske kunde betragte dem om dømme, om de vare Kjøbmænd eller Ransmænd. De erklæredes for de værste Ransmænd, og bleve deels halshugne, deels paa anden Maade afstraffede. Koggen, paa hvilken det havde været, beholdt Kong Haakon, og brugte den siden til at føre sine Hefte paa. Kong Haakon forlod ikke Kjøbenhavn førend om Høsten[2],
- ↑ I Sagaen staar der udtrykkeligt, at Jaromar flygtede over til Vendland, da han hørte at Kong Haakon var kommen i Danmark, hvilket ej behøver at forklares som eenstydigt med at han var kommen, men alene at hans Flaade havde viist sig i de danske Farvande. Ligeledes seer man, at Jaromar maa have været borte, da Haakon lod tage Jens Erlandssøns Kogg, thi det heder om Besætningen, at „den havde været med Jaromar“.
- ↑ At han drog fra Kjøbenhavn om Høsten, siges udtrykkeligt i Sagaen Cap. 298, og da man til Høsten neppe endnu regner August, maa hans Afrejse fra Kjøbenhavn sættes til September Maaned. Men allerede 11te August var Erkebiskoppen paa fri Fod, hvilket sees af hans Originalbrev fra Lund af det Datum, aftrykt hos Thorkelin, Dipl. I. S. 312; man har ogsaa et andet Brev af ham, dateret Roeskilde 7de September (Suhm X. 397). Dette
føre Nestvedslaget til 1260, men aabenbart med Urette. Nestved-Annalerne maa her fornemmelig være at lide paa; de vise sig ogsaa i andre Henseender at være særdeles nøjagtige.
