Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/191

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
177
1259. Kong Haakon kommer den danſke Enkedronning til Hjelp.

han to danſke Riddere, der bragte ham den Beſked, at Kong Chriſtopher var død i Ribe den 29de Mai[1], men at Enkedronningen, Margrete og de øvrige kongeligſindede Høvdinger ikke des mindre lode Kong Haakon anmode om at komme hende og hendes umyndige Søn, Kong Erik, til Hjelp. Kong Haakon overlagde med ſine Venner om, hvad han ſkulde gjøre. Nogle meente at han nu var løſt fra ſin Forpligtelſe, og ikke behøvede at drage til Danmark. Men Kong Haakon vilde ikke bryde det Ord, han engang havde givet, fortſatte Rejſen til Tunsberg, oppebiede her Skibene fra Viken, og drog med en ſtor og vel bemandet Flaade ned til Kjøbenhavn. Ogſaa Byrge Jarl havde foretaget Udruſtninger, men kom ikke videre end til Bleking, hvor rimeligviis Efterretningen om Kong Chriſtophers Død har mødt ham, og bevæget ham til at indſtille Toget[2].

Kong Haakon kunde ogſaa gjerne have ſparet ſig den ſtore og bekoſtelige Udruſtning, thi da han kom til Kjøbenhavn og talte med Dronningen, hvilket ikke kan have ſkeet førend i Juli, var den værſte Fare forbi[3]. Dronningen og hendes Høvdinger havde allerede ſtrax efter Chriſtophers Død aabnet Underhandlinger med de holſtenſke Grever om en foreløbig Stilſtand, for i det mindſte at vinde Tid til at lade ſin Søn krone, og et Forlig var kommet i Stand paa det Vilkaar blandt flere, at Erik, Abels Søn, ſkulde beholde Sønderjylland ſom Hertugdømme. Jaromar, der heden pavelig Skrivelſe formelig opfordredes til at befrie Erkebiſkoppen, og ſom tillige havde haft den unge Hertug Erik, der anholdt om hans Datters Haand, i Følge med ſig, holdt ſig meſt i den ſydlige Deel af Sjæland, hvor han havde ſlaaet de af Dronningen til Landværn opbudne Bønder ved Neſtved (14de Juni) og lagt denne Stad i Aſke; men ved Efterretningen om Haakons Ankomſt tog han ſtrax Flugten over til den vendiſke Kyſt[4]. Rimeligviis

  1. Det Rygte gik, at Chriſtopher var bleven forgiven af Arnfaſt, Abbed i Rykloſter, enten i et Gjeſtebud, eller og, ſom nogle ſagde, i Hoſtien. Endogſaa Pave Urban IV ſigter i ſit Brev til Erkebiſkop Jakob af 1264 ligefrem Arnfaſt for at have forgivet Kongen (Langebek Scr. r. D. V. 611).
  2. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 298.
  3. Da Kong Haakon allerede ved Seinen„ førend han kom til Tunsberg, erfarede Kong Chriſtophers Død, hvilken Efterretning da mindſt maa have været 14 Dage gammel, og han vel neppe tilbragte kortere Tid i Tunsberg end 14 Dage eller maaſkee 3 Uger, kan han ej engang have tiltraadt Afrejſen fra Tunsberg førend i Juli, og er da kommen til Kjøbenhavn omtrent midt i denne Maaned, over 4 Uger efter Slaget ved Neſtved.
  4. Dagen, da Neſtvedſlaget holdtes, angives i de neſtvedſke Annaler hos Langebek I. S. 371 til St. Baſilii Dag den 14de Juni. Nogle Annaler, ſom Rykloſters (l. c. I. 168), Esroms (l. c. S. 246) Strals (l. c. III. 312) hen-