han to danske Riddere, der bragte ham den Besked, at Kong Christopher var død i Ribe den 29de Mai[1], men at Enkedronningen, Margrete og de øvrige kongeligsindede Høvdinger ikke des mindre lode Kong Haakon anmode om at komme hende og hendes umyndige Søn, Kong Erik, til Hjelp. Kong Haakon overlagde med sine Venner om, hvad han skulde gjøre. Nogle meente at han nu var løst fra sin Forpligtelse, og ikke behøvede at drage til Danmark. Men Kong Haakon vilde ikke bryde det Ord, han engang havde givet, fortsatte Rejsen til Tunsberg, oppebiede her Skibene fra Viken, og drog med en stor og vel bemandet Flaade ned til Kjøbenhavn. Ogsaa Byrge Jarl havde foretaget Udrustninger, men kom ikke videre end til Bleking, hvor rimeligviis Efterretningen om Kong Christophers Død har mødt ham, og bevæget ham til at indstille Toget[2].
Kong Haakon kunde ogsaa gjerne have sparet sig den store og bekostelige Udrustning, thi da han kom til Kjøbenhavn og talte med Dronningen, hvilket ikke kan have skeet førend i Juli, var den værste Fare forbi[3]. Dronningen og hendes Høvdinger havde allerede strax efter Christophers Død aabnet Underhandlinger med de holstenske Grever om en foreløbig Stilstand, for i det mindste at vinde Tid til at lade sin Søn krone, og et Forlig var kommet i Stand paa det Vilkaar blandt flere, at Erik, Abels Søn, skulde beholde Sønderjylland som Hertugdømme. Jaromar, der heden pavelig Skrivelse formelig opfordredes til at befrie Erkebiskoppen, og som tillige havde haft den unge Hertug Erik, der anholdt om hans Datters Haand, i Følge med sig, holdt sig mest i den sydlige Deel af Sjæland, hvor han havde slaaet de af Dronningen til Landværn opbudne Bønder ved Nestved (14de Juni) og lagt denne Stad i Aske; men ved Efterretningen om Haakons Ankomst tog han strax Flugten over til den vendiske Kyst[4]. Rimeligviis
- ↑ Det Rygte gik, at Christopher var bleven forgiven af Arnfast, Abbed i Rykloster, enten i et Gjestebud, eller og, som nogle sagde, i Hostien. Endogsaa Pave Urban IV sigter i sit Brev til Erkebiskop Jakob af 1264 ligefrem Arnfast for at have forgivet Kongen (Langebek Scr. r. D. V. 611).
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 298.
- ↑ Da Kong Haakon allerede ved Seinen„ førend han kom til Tunsberg, erfarede Kong Christophers Død, hvilken Efterretning da mindst maa have været 14 Dage gammel, og han vel neppe tilbragte kortere Tid i Tunsberg end 14 Dage eller maaskee 3 Uger, kan han ej engang have tiltraadt Afrejsen fra Tunsberg førend i Juli, og er da kommen til Kjøbenhavn omtrent midt i denne Maaned, over 4 Uger efter Slaget ved Nestved.
- ↑ Dagen, da Nestvedslaget holdtes, angives i de nestvedske Annaler hos Langebek I. S. 371 til St. Basilii Dag den 14de Juni. Nogle Annaler, som Ryklosters (l. c. I. 168), Esroms (l. c. S. 246) Strals (l. c. III. 312) hen-
