Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/189

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
175
1258. Møde mellem Kong Haakon og Byrge Jarl.

hende. Hendes Søn, den unge Junker Sverre, blev dog tilbage hos Farfaderen, der holdt meget af ham. Richiza egtede ſiden (1262) den meklenburgſke Fyrſte Henrik af Werle, med hvem hun havde flere Børn. Dog vedblev hun at kalde ſig Dronning[1].

Det førſte truende Uvejr ſynes, ſom ſagt, at maatte være gaaet over for Kong Chriſtopher, uagtet vi intet beſtemt erfarer derom af de magre mangelagtige danſke Krøniker, der omhandle disſe Aars Begivenheder. Viſt er det, at ingen Hjelpetropper i dette Aar ſendtes til Danmark, enten fra Sverige eller Norge. Kong Haakon og Byrge Jarl lode kun Kong Chriſtopher melde, at de ſkulde komme ham til Hjelp, naar det behøvedes; derhos ſendte Kong Haakon ham Marieſuden, hvilken Dronning Margrete havde ført fra Bergen, og ſom Chriſtopher ſandſynligviis gjennem de Geſandter, han affærdigede til Norge om Vinteren, havde udbedet ſig. Kong Chriſtopher takkede ſærdeles venligt for den ſmukke Gave og de gode Løfter. Det kan heller ikke for Øjeblikket have ſtaaet ſaa ſlet til for ham, ſiden vi erfare, at han ej alene tugtede de oprørſke Bønder, men ogſaa ſammenkaldte en Rigsdag i Odenſe for at lade ſin Søn krone, hvilket dog hindredes af Erkebiſkoppen, der ſelv udeblev, og forbød ogſaa de øvrige Biſkopper rinder Bans Straf at komme. Dette, ſaavel ſom al den øvrige Ulempe, Erkebiſkoppen havde forvoldt, foranledigede Chriſtopher til at oplægge Raad med ſine nærmeſte verdslige Venner om at fængſle Erkebiſkoppen og flere af hans Tilhængere, for ſaaledes, om muligt, endelig at ſkaffe ſig Ro i Riget, uanſeet at et ſaadant Skridt tvertimod kunde afſtedkomme megen Forvirring, da Erkebiſkoppen paa det før omtalte Møde i Vejle netop havde faaet det bekjendte Statut vedtaget, der ogſaa ſenere af Paven var bekræftet[2], at derſom nogen Biſkop inden Riget efter Kongens Befaling fængſledes eller paa anden Maade leed ſtørre Overlaſt, ſkulde hele Riget belægges med Interdict[3]. Men til den Tid maatte vel Chriſtopher netop regne paa at have Kong Haakon og Borge Jarl i Baghaanden. Kong Haakon drog paa Tilbagevejen fra Elven førſt til Tunsberg, hvor han mødtes med Dronning Margrete og tilbragte en kort Tid, derfra tog han Vejen til Bergen, hvor han ankom omtrent ved Chriſti Himmelfartsdag (2den Maj), og tilbragte den ſtørſte Deel af Sommeren, idet

  1. Se Suhm X. 850. Her anføres et Diplom„ i hvilket Richizas Sønner, Junkerne til Werle, kaldte hende Dronning af Sverige: Dronningtitlen havde hun fra Norge, og Tillægget „af Sverige“ antyder ſaaledes kun hendes Herkomſt.
  2. Dette er det bekjendte Statut, almindelig benævnt efter Begyndelſes-Ordene: Quum ecclesia Daciana (adeo gravi persecutioni sit exposita).
  3. Pave Alexanders Bekræftelſe paafulgte i Novbr. 1257.