Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/188

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
174
Haakon Haakonssøn.

ender. Han sendte derfor Bud, saavel til Kong Haakon som til Byrge Jarl, efter Hjelpetropper. Heraf sees at Byrge Jarl maa have indgaaet en lignende Forsvarstractat med ham, som den, Haakon nys havde sluttet, men det siges ingensteds, naar det var skeet. Maaskee det var ved den sidste Sammenkomst i Halland, skjønt man ej erfarer, at der ved denne Lejlighed handledes om andet end Trætten med Erkebiskop Jacob. Kong Christophers Budskab maa have været meget paatrængende, thi Kong Haakon oppebiede ikke engang den blidere Aarstid, da han kunde drage til Søs, men rejste med sin Søn, Kong Magnus, til Lands over Dovre, i det værste Førefald, for snarest mulig at treffe Byrge Jarl og aftale det fornødne med ham. Men da Kong Haakon kom sammen med Byrge, sandsynligviis i Kongehelle eller ved Ljodhuus, synes Bladet i Mellemtiden at have vendt sig noget, saa at Christopher ej længer trængte til øjeblikkelig Hjelp. Thi det besluttedes kun, at de i Løbet af Aaret hver skulde udruste en Hær paa 4800 Mand (eller mere, hvis nogen af dem havde Lyst) og komme Kong Christopher til Hjelp med denne Styrke, naar han maatte behøve det. Der var ikke meer Tale om nogen øjeblikkelig Udfart, og Byrge Jarl maa vel derfor imidlertid have faaet Bud fra Christopher om, at Hjelpen ikke strax var paatrængende nødvendig, men at han kun ønskede et sikkert Tilsagn om at den skulde staa til hans Tjeneste, naar han maatte behøve den. Ved dette Møde handledes og, siges der, om mange andre Sager, vedkommende begge –Rigers Interesser. Blandt andet bestemtes der, at Haakon den ringes Enke, Fru Richiza, skulde vende tilbage til Sverige og blive hos sin Fader. Alt skede i største Venskabelighed, og den gode Forstaaelse, nu som herskede mellem dem, tiltog, siges der, jo længere den varede. Modet synes ellers at have været temmelig langvarigt, da der berettes, at Fru Richiza lige derfra fulgte med sin Fader op i Sverige. Thi da hun umuligt kan have rejst over Land med Kongerne, men maa have været i Følge med Dronning Margrete[1], der tog Sø-Vejen fra Throndhjem, først til Bergen og siden til Tunsberg, kan hun ikke være indtruffen ved Elven førend en god Stund efter Kongernes Ankomst. Det forstaar sig, om det end ikke sagdes udtrykkeligt, at Kong Haakon meget anstændigt affandt sig med

    hederne paa Bornholm, som Erkebiskoppens Mænd nu engang havde faaet i deres Vold. Herom kan Christopher lettelig have underrettet Byrge Jarl, eller han kan have meldt det til ham og Haakon, medens de vare samlede ved Elven.

  1. Margrete, siges der, sejlede fra Throndhjem til Bergen paa et Skib, kaldet Saudavomben; i Bergen gik hun ombord paa Mariesuden og sejlede med den til Tunsberg. Dette vi-ser, at Kong Christopher maa have udbedet sig den ved sine Sendebud.