Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/188

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
174
Haakon Haakonsſøn.

ender. Han ſendte derfor Bud, ſaavel til Kong Haakon ſom til Byrge Jarl, efter Hjelpetropper. Heraf ſees at Byrge Jarl maa have indgaaet en lignende Forſvarstractat med ham, ſom den, Haakon nys havde ſluttet, men det ſiges ingenſteds, naar det var ſkeet. Maaſkee det var ved den ſidſte Sammenkomſt i Halland, ſkjønt man ej erfarer, at der ved denne Lejlighed handledes om andet end Trætten med Erkebiſkop Jacob. Kong Chriſtophers Budſkab maa have været meget paatrængende, thi Kong Haakon oppebiede ikke engang den blidere Aarstid, da han kunde drage til Søs, men rejſte med ſin Søn, Kong Magnus, til Lands over Dovre, i det værſte Førefald, for ſnareſt mulig at treffe Byrge Jarl og aftale det fornødne med ham. Men da Kong Haakon kom ſammen med Byrge, ſandſynligviis i Kongehelle eller ved Ljodhuus, ſynes Bladet i Mellemtiden at have vendt ſig noget, ſaa at Chriſtopher ej længer trængte til øjeblikkelig Hjelp. Thi det beſluttedes kun, at de i Løbet af Aaret hver ſkulde udruſte en Hær paa 4800 Mand (eller mere, hvis nogen af dem havde Lyſt) og komme Kong Chriſtopher til Hjelp med denne Styrke, naar han maatte behøve det. Der var ikke meer Tale om nogen øjeblikkelig Udfart, og Byrge Jarl maa vel derfor imidlertid have faaet Bud fra Chriſtopher om, at Hjelpen ikke ſtrax var paatrængende nødvendig, men at han kun ønſkede et ſikkert Tilſagn om at den ſkulde ſtaa til hans Tjeneſte, naar han maatte behøve den. Ved dette Møde handledes og, ſiges der, om mange andre Sager, vedkommende begge —Rigers Interesſer. Blandt andet beſtemtes der, at Haakon den ringes Enke, Fru Richiza, ſkulde vende tilbage til Sverige og blive hos ſin Fader. Alt ſkede i ſtørſte Venſkabelighed, og den gode Forſtaaelſe, nu ſom herſkede mellem dem, tiltog, ſiges der, jo længere den varede. Modet ſynes ellers at have været temmelig langvarigt, da der berettes, at Fru Richiza lige derfra fulgte med ſin Fader op i Sverige. Thi da hun umuligt kan have rejſt over Land med Kongerne, men maa have været i Følge med Dronning Margrete[1], der tog Sø-Vejen fra Throndhjem, førſt til Bergen og ſiden til Tunsberg, kan hun ikke være indtruffen ved Elven førend en god Stund efter Kongernes Ankomſt. Det forſtaar ſig, om det end ikke ſagdes udtrykkeligt, at Kong Haakon meget anſtændigt affandt ſig med

    hederne paa Bornholm, ſom Erkebiſkoppens Mænd nu engang havde faaet i deres Vold. Herom kan Chriſtopher lettelig have underrettet Byrge Jarl, eller han kan have meldt det til ham og Haakon, medens de vare ſamlede ved Elven.

  1. Margrete, ſiges der, ſejlede fra Throndhjem til Bergen paa et Skib, kaldet Saudavomben; i Bergen gik hun ombord paa Marieſuden og ſejlede med den til Tunsberg. Dette vi-ſer, at Kong Chriſtopher maa have udbedet ſig den ved ſine Sendebud.