Det varede ikke længe førend Kong Christopher saa sig nødt til at tage Kong Haakon paa Ordet. Hertug Valdemar i Sønderjylland, Abels Søn, døde samme Aar[1], som Freden med Norge sluttedes, og da hans yngre Broder Erik vilde tiltræde Hertugdømmet som Arvelen, formeente Christopher ham dette, idet han fremdeles intet vilde høre om Lenets Arvelighed, men drog til Sønderjylland med en anseelig Krigsmagt, for atter at inddrage det under Kronen og besatte alle Slotte og Len med fine Mænd. Den ringe Hertug Erik kunde ingen Modstand gjøre, og begav sig til sine Morbrødre, de holstenske Grever. Men disse, der ligesaa lidet nu som forhen vilde taale, at der vederfores deres Frænder hvad de ansaa for Overlast, grebe til Vaaben og faldt ind i Jylland, som de herjede, enten endnu i dette samme Aar eller i Begyndelsen af det næste. Paa samme Tid begyndte Erkebiskoppen og Fyrst Jaromar at yppe aabenbar Fejde mod Kongen. Det er tydeligt nok at Erkebiskoppen, der harmedes over Tabet af sine Forleninger, havde sat sit Haab til, at ingen Fredsslutning skulde komme i Stand paa Mødet i Kjøbenhavn, for at han da maaskee kunde faa den mægtige Kong Haakon paa sit Parti. Da dette Haab mislykkedes, var han nødt til at handle paa egen Haand, og han saavel som hans tro Tilhænger Jaromar greb derfor Lejligheden, da Kongen var kommen i ny Fejde med de holstenske Grever. Erkebiskoppen og Jaromar forbandt sig med flere andre Misfornøjede, og kastede aabenbart Stridshandsken. Jaromar og Erkebiskoppens Broder, Andres Erlandssøn, droge efter Erkebiskoppens Foranstaltning og understøttede med Penge af ham, til Bornholm, der var en af de Erkestolen i Lund tilhørende Forleninger, som Kongen havde inddraget; de belejrede og indtog Borgen paa Øen, og lod mange af Kongens Mænd, der havde forsvaret den, dræbe, hvorefter Jaromar, som det synes, begav sig til Sjæland og herjede, medens Andres blev tilbage som Befalingsmand paa Bornholm[2]. Kvarterer nu hertil at
- ↑ At Valdemar døde efter Fredsslutningen til Kjøbenhavn sees deraf, at han er en blandt Medbeseglerne af det for omhandlede Brev, udstedt den 8de Juli.
- ↑ Ogsaa med Hensyn til disse Begivenheder er der megen Forvirring, hvad Chronologien angaar, fornemmelig paa Grund af de danske Kilders Ufuldstændighed, og de Misforstaaelser, hvori ældre ukritiske Forfattere, navnlig Huitfeld, have gjort sig skyldige. Vor Saga fortæller udtrykkeligt i Cap. 205, at Kong Haakon og Magnus tidligt om Vaaren 1258 begav sig over Land fra Throndhjem til Gøtaelven for at møde Byrge Jarl, da Danekongen havde æsket norsk og svensk Hjelp, eftersom Jaromar gjorde Ufred i Sjæland, og de holstenske Grever herjede Jylland. Kong Haakon mødte Byrge Jarl,
