Bratsberg-Ætten, var Hertug Skules Frænde og Overvinder, Aasulv Erikssøn paa Austraat, Sysselmand paa Nordmøre. Han var, som det tidligere er viist, Sønnedattersøn af Guthorm paa Rein, og gift med Baugeid, Datter af Sigrid, Hertug Skules Syster, i hendes Egteskab med Jon Sigurdssøn paa Austraat, Sønnesøn af Kaare Kongsbroder paa Austraat, og Borghild, Gregorius Dagssøns Syster[1]. Han havde med sin Hustru faaet Austraat, hvilket Hertug Skule, som vi have seet, forgjeves søgte at berøve ham, for at lægge det til Klostret. Uagtet sin bøje Byrd og sit nøje Frændskab med Konge-Ætten, ophører han, besynderligt nok, aldeles at blive omtalt efter Hertug Skules Fald. Man maa saaledes formode, at han strax efter er død, eller at han frivilligt har draget sig tilbage fra al Deeltagelse i Landets offentlige Anliggender, eller endelig at den Skrift, der paalagdes ham for Opbrændelsen af Elgeseter Kloster, paa en eller anden Maade bar hindret ham derfra. Det ligger nærmest at gjette paa, at han har maattet foretage en Pilegrimsrejse eller et Korstog, hvorfra han ikke er kommen tilbage. Merkeligt nok tales der heller ikke mere om de fleste af hans øvrige Medanførere ved den sidste.Kamp mod Hertugen[2]: det bliver saaledes unegtelig højst sandsynligt, at den dem paalagte Pønitense har berøvet Landet deres Tjeneste, og at Kongen selv, for ikke at lægge sig ud med Gejstligheden, maaskee og for ej at saare sin Hustrues Følelser, har maattet vise dem større Kulde end han egentlig ønskede.
Den ypperste Høvding i Gulathingslagen var paa denne Tid sikkert Gaut Jonssøn paa Mel, Kongens højt betroede Raadgiver, Lendermand allerede i det mindste siden 1217, og sandsynligviis Sysselmand paa Søndhordland. Her havde allerede hans Farfader Gaut paa Ænes[3], boet i Harald Gilles og dennes Sønners Dage, og Gaut Jonssøn Fader Jon, saavel som Broderen Munan, havde som de fleste øvrige storættede Mænd, hørt til Heklungernes Parti – Munan Gautssøn havde været en af Magnus Erlingssøns Skibsstyrere i Slaget i Norefjord 1184; maaskee faldt han endog i dette Slag, skjønt han ikke nævnes
- ↑ Kaare hørte til Saxvik-Ætten, se ovenfor 2den Deel, Slægttavle No. 15.
- ↑ Den eneste som nævnes senere, er Baard Groassøn fra Hardanger, der omtales som Skibsstyrer 1257, se nedenfor (Haakon Haakonssøns Saga Cap. 291.) Men det er dog ikke vist, om han deeltog umiddelbart i Elgeseters Brand.
- ↑ Her har Flatøbogen atter det Rette, Ænes d. e. Enæs Annex til Kvinnhered i Søndhordland, medens den i Udgaven af Sverres Saga fulgte Text har Ornes (Sverres Saga Cap. 53). Det er tydeligt, at Ættens Besiddelser laa i Søndhordland, og nærmest i Kvinnhered Se f. Ex. de denne Æt vedkommende Diplomer, anførte i Udgaven af „Bergens Kalvskind,“ S. 122 fgg.
