Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/18

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
4
Haakon Haakonsſøn.

Bratsberg-Ætten, var Hertug Skules Frænde og Overvinder, Aasulv Eriksſøn paa Auſtraat, Sysſelmand paa Nordmøre. Han var, ſom det tidligere er viiſt, Sønnedatterſøn af Guthorm paa Rein, og gift med Baugeid, Datter af Sigrid, Hertug Skules Syſter, i hendes Egteſkab med Jon Sigurdsſøn paa Auſtraat, Sønneſøn af Kaare Kongsbroder paa Auſtraat, og Borghild, Gregorius Dagsſøns Syſter[1]. Han havde med ſin Huſtru faaet Auſtraat, hvilket Hertug Skule, ſom vi have ſeet, forgjeves ſøgte at berøve ham, for at lægge det til Kloſtret. Uagtet ſin bøje Byrd og ſit nøje Frændſkab med Konge-Ætten, ophører han, beſynderligt nok, aldeles at blive omtalt efter Hertug Skules Fald. Man maa ſaaledes formode, at han ſtrax efter er død, eller at han frivilligt har draget ſig tilbage fra al Deeltagelſe i Landets offentlige Anliggender, eller endelig at den Skrift, der paalagdes ham for Opbrændelſen af Elgeſeter Kloſter, paa en eller anden Maade bar hindret ham derfra. Det ligger nærmeſt at gjette paa, at han har maattet foretage en Pilegrimsrejſe eller et Korstog, hvorfra han ikke er kommen tilbage. Merkeligt nok tales der heller ikke mere om de fleſte af hans øvrige Medanførere ved den ſidſte.Kamp mod Hertugen[2]: det bliver ſaaledes unegtelig højſt ſandſynligt, at den dem paalagte Pønitenſe har berøvet Landet deres Tjeneſte, og at Kongen ſelv, for ikke at lægge ſig ud med Gejſtligheden, maaſkee og for ej at ſaare ſin Huſtrues Følelſer, har maattet viſe dem ſtørre Kulde end han egentlig ønſkede.

Den ypperſte Høvding i Gulathingslagen var paa denne Tid ſikkert Gaut Jonsſøn paa Mel, Kongens højt betroede Raadgiver, Lendermand allerede i det mindſte ſiden 1217, og ſandſynligviis Sysſelmand paa Søndhordland. Her havde allerede hans Farfader Gaut paa Ænes[3], boet i Harald Gilles og dennes Sønners Dage, og Gaut Jonsſøn Fader Jon, ſaavel ſom Broderen Munan, havde ſom de fleſte øvrige ſtorættede Mænd, hørt til Heklungernes Parti — Munan Gautsſøn havde været en af Magnus Erlingsſøns Skibsſtyrere i Slaget i Norefjord 1184; maaſkee faldt han endog i dette Slag, ſkjønt han ikke nævnes

  1. Kaare hørte til Saxvik-Ætten, ſe ovenfor 2den Deel, Slægttavle No. 15.
  2. Den eneſte ſom nævnes ſenere, er Baard Groasſøn fra Hardanger, der omtales ſom Skibsſtyrer 1257, ſe nedenfor (Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 291.) Men det er dog ikke viſt, om han deeltog umiddelbart i Elgeſeters Brand.
  3. Her har Flatøbogen atter det Rette, Ænes d. e. Enæs Annex til Kvinnhered i Søndhordland, medens den i Udgaven af Sverres Saga fulgte Text har Ornes (Sverres Saga Cap. 53). Det er tydeligt, at Ættens Beſiddelſer laa i Søndhordland, og nærmeſt i Kvinnhered Se f. Ex. de denne Æt vedkommende Diplomer, anførte i Udgaven af „Bergens Kalvſkind,“ S. 122 fgg.