Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/178

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
164
Haakon Haakonsſøn.

var dette Møde, hvortil Broder Abſalon ſkulde indbyde Haakon, da han af Chriſtopher ſendtes til ham. Men bi have ſeet, hvor lidet tilfreds Haakon og Nordmændene vare med Byrge Jarls tidligere Meglingsforſøg, og man kan derfor ej fortænke Haakon og hans Mænd i, at de dennegang ej vilde have noget at beſtille med ham, men at Haakon foretrak at underhandle paa egen Haand, ikke ſom før, ved Rigsgrændſen, men midt i ſelve de danſke Farvande, med en vældig Flaade færdig til at lyſtre hans Vink: da vilde hans Ord have langt anden Vegt, end ved de forrige Underhandlinger. Og ſaaledes gav han da Broder Abſalon den ovennævnte Beſked. Kong Chriſtopher og Byrge Jarl holdt ligefuldt deres Sammenkomſt i Eretorp, men Forhandlingerne ſynes nu kun at have drejet ſig om Tviſten mellem Kongen og Erkebiſkoppen. Denne havde, ſaa ubelejligt det end faldt ſig for ham, indfundet ſig tilligemed mange andre Gejſtlige og Lægmænd, og der holdtes vidtløftige Forhandlinger; men da Byrge Jarl ikke kunde andet end give Erkebiſkoppen Medhold i flere vigtige Punkter, og Kongen ikke vilde vige et Haarsbred, kom der intet Forlig i Stand[1], og man ſkiltes fra hinanden med uforrettet Sag. Forvirringen i Riget blev ſaa meget ſtørre, ſom de fornemſte gejſtlige og verdslige Herrer ogſaa toge Parti, nogle med Kongen, andre med Erkebiſkoppen. Paa dennes Side ſtode Biſkop Peder i Roeskilde, dennes Broder Biſkop Johannes (Jens) i Odenſe, Fyrſt Jaromar af Rügen, m. fl; med Kongen holdt Biſkopperne af Viborg, Børglum, og Slesvig, foruden mange andre[2]. Og under al denne Forandring viiſte Kong Haakon ſig med ſin Flaade i de danſke Farvande.

Sturla Thordsſøn beſkriver Kongens Sejlads og hans Flaades Storhed og Prægtighed i Udtryk, der viſer, at den maa have afgivet et ualmindeligt glimrende og imponerende Skue. Førſt og fremſt udmerkede det nye Skib, Marieſuden, ſig. Det havde 30 Ruin, forgyldt Dragehoved og Hale, og Sejl indvævede med ſmukke Figurer: dertil var det meget hurtigſejlende, ſaa at alle vare enige om at det var det ſmukkeſte og bedſte Skib, der nogenſinde havde været bygget i Norge. Ogſaa mange af de andre Skibe bare herligt ſmykkede, ſaa at det lignede Ildsluer, naar Solſtraalerne tilbagekaſtedes af de forgyldte Hoveder, Vejrfløje og Skjolde langs Siderne[3]. Under Sejladſen fra Tunsberg ſtødte ogſaa en heel Mængde Skibe til fra Egnene øſten Fjorden, ſaa at den ſamlede Flaade omſider udgjorde 375 Skibe[4], hvis Bemanding

  1. Langebek, l. c. S. 588.
  2. Suhm, Hiſt. af Danmark X, S. 327.
  3. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 291.
  4. Sammeſteds, Cap. 293.