Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/177

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
163
1257. Strid mellem Kongen og Erkebiſkoppen i Danmark.

i et nøje Venſkabsforhold til Kong Haakon, der havde viſt ham megen Velvilje, og paaſtod, „at han aldrig, enten offentligt eller hemmeligt, havde tilſkrevet ham noget Brev, der ſtred mod Fædrelandets Interesſer, ligeſom man heller ikke paa den Tid egentlig kunde ſige, at Norges Konge var Danmarks Fiende, ſiden der ved Byrge Jarls Megling var ſluttet Forlig, og det laa i begge Rigers Interesſer at overholde Freden, da de gjenſidigt trængte til hinandens Naturproducter“[1]. Saaledes ræſonnerede imidlertid ikke Kong Chriſtopher, og da det af Erkebiſkoppens Ytringer tydeligt fremgaar, at han virkelig har ſtaaet i Brevvexling med Kong Haakon, det være ſig nu øm blotte private Anliggender eller, hvad det er rimeligere, øm de bedſte Midler til at forebygge Krigen, var det i ſig ſelv ganſke rimeligt, at Kong Chriſtopher fra ſit Standpunkt af ej kunde finde ſig deri. Om Høſten ſamme Aar, da Kong Haakon herjede i Halland og dertil Bønderne i Sjælland og Skaane rimeligviis allerede bare i fuld Opſtand, kom der ved Chriſtophers Dronning, Margretes, og hendes Fader, den pommerſke Hertug Zambirs Megling i ſtørſte Haſt et Forlig i Stand i Lund mellem Kongen og Erkebiſkoppen, hvilket man troede ſkulde udelukke enhver Anledning til yderligere Trætte[2]. Men Enigheden varede ikke længer end til det følgende Aars Paaſke, da Kongen holdt Thing i Lund, hvor Trætten blusſede op med fornyet Styrke. Kongen, forbitret over at Erkebiſkoppen ej vilde godkjende den gamle ſkaanſke Kirkelov eller Skraa, fratog ham og hans Klerker alle de Friheder, der tidligere vare dem tilſtaaede af Kronen, og inddrog alle de Forleninger, Erkebiſkoppen hidtil havde haft. Erkebiſkoppen banſatte den Klerk, der havde bekjendtgjort Kongens Forføjning, og ophidſede tillige, ſom det lader, de allerede forhen oprørſke Bønder til nye Voldſomheder. Kongen henvendte ſig nu til Borge Jarl, for at faa ham til at megle. I det mindſte blev der mellem Kongen og Jarlen aftalt en Sammenkomſt i Eretorp ved Fjælhem i Halland ikke langt fra Halmſtad, til en af de førſte Dage i Juni Maaned[2], „for at raadſlaa om deres hemmelige Anliggender“, og til denne indſtevnedes ogſaa Erkebiſkoppen at møde. Ved at ſammenholde Tidsbeſtemmelſerne ſeer man, at denne Sammenkomſt aftaltes netop i den Tid, da Kong Haakon ſyſlede med ſine Udruſtninger i Tunsberg, og den Formodning ligger ſaaledes nær, at en af Henſigterne med Modet ogſaa bar været den, paany at benytte Byrge Jarls Megling for at faa en endelig Fred bragt i Stand mellem Danmark og Norge, og at det

  1. Langebek, l. c. 598.
  2. 2,0 2,1 Langebek, l. c. S. 586, 588, 596. Fredagen før Viti og Modeſti Dag, 8de Juni, omtales netop S. 596 ſom om den var den ſidſte Dag eller en af de ſidſte i Mødet.