Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/176

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
162
Haakon Haakonsſøn.

veeg neppe engang ved Krigen ganſke vare afbrudte, og de udrettede dog nu ſaa meget, at Kong Chriſtopher ſendte Abſalon, Dominicaner-Provincial for hele den ſaakaldte danſke Provinds[1], til Kong Haakon for at bede ham indſtille alle Fiendtligheder, indtil de begge havde haft en Sammenkomſt, hvor de kunde raadſlaa om Fred og ſlutte Forlig efter gode Mænds Raad. Haakon raadførte ſig herom med ſine Mænd, der fandt, at man ikke burde ſætte nogen Lid til Danekongens Ord, ſiden han ikke havde holdt det tidligere Forlig. Kongen valgte en Middelvej: han lod Broder Abſalon drage tilbage med den Beſked, at han vel under enhver Omſtændighed vilde ſejle til Danmark med ſin Flaade, men afholde ſig fra Fiendtligheder, indtil det havde viiſt ſig, om Danekongen havde meent det oprigtigt med ſit Fredstilbud eller ej. Med Abſalon ſendte han, ſom Geſandt i ſit Navn, den før omtalte Broder Sigurd, Dominicaner-Prior i Nidaros, der allerede for havde været i hans Erende hos Kong Chriſtopher., Kong Haakon og hans Mænd ſynes at have haft en ſæregen Grund til ej at ville have noget at beſtille med den Sammenkomſt, Broder Abſalon foreſlog. Dette vil lettelig ſkjønnes, naar man lægger Merke til, hvad der imidlertid foregik i Danmark. Den langvarige Trætte mellem Kong Chriſtopher og Erkebiſkop Jakob raſede juſt nu paa ſit højeſte. Blandt de Ankepoſter, Kongen fremſatte mod Erkebiſkoppen, var ogſaa den, at han ſkulde have ſtaaet i hemmelig Brevvexling med Norges Konge, Landets Fiende. Denne Beſkyldning havde Kongen allerede fremført i Marts Maaned det forrige Aar, paa et Møde, han da afholdt med flere verdslige Herrer, fornemmelig de pommerſke Lens-Fyrſter, i Vordingborg, og den kunde ſaaledes ikke ſigte til, at Erkebiſkoppen, ſaaledes ſom det ovenfor er omtalt, havde modtaget Kong Haakons Geſandter og ſiden advaret dem for Chriſtophers Efterſtræbelſer, thi dette ſkede ſenere end hiint Møde[2]. Men Erkebiſkoppen oplyſte ſelv ſidenefter, at han, endnu førend Chriſtopher var bleven Konge, var kommen

  1. Han kaldes i Sagaen „Provincial for alle Prædikerkloſtre i den norrøne Tunge“; Forfatteren, ſom halv Nordmand, har her ikke villet bruge Benævnelſen „den danſke Tunge“, hvilket dog vilde have været en nøjagtigere Overſættelſe af den officielle latinſke Benævnelſe Provincia de Dacia.
  2. Se Forhandlingerne mellem Kong Chriſtopher og Erkebiſkop Jakob, Langebeks Scr. R. Dan. V. S. 586. Denne Beretning ſynes at være ſamtidig, og indeholder mange værdifulde Notitſer, men, beſynderligt nok, har den flere urigtige Datum-Angivelſer, ſaaledes f. Ex. naar den ſiger (S. 584), at Septuageſimaſøndag 1256 var 8 Dage før Cathedra Petri, altſaa 15de Februar; denne Dag var ikke engang en Søndag, men en Onsdag, og Septuageſima var 12te Febr.; ligeledes (S. 585) naar det heder, at Fredag efter Invocavit ſ. A. var 15de Marts; thi ogſaa denne var en Onsdag, medens hiin Fredag var 10de Marts.