Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/175

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
161
1257. Kongedatteren Chriſtina ſendes til Spanien.

efter Ankomſten til Kong Alfonſos Hof ſelv ſkulde kunne vælge ſig den af hans Brødre til Mand, ſom hun og de bedſte Mænd af hendes Følge ſyntes bedſt om. Da dette var afgjort, lod Kongen hendes Ferd berede, og det endog med uſædvanlig Bekoſtning og Pragt. Det hele Geſandtſkabsperſonale udgjorde over 120 Menneſker[1], hvoriblandt flere højbyrdige Damer[2]. I Spidſen for Geſandtſkabet ſtod Biſkop Peter til Hamar, den før omtalte Dominicanermunk, Broder Simon, Ivar Englaſøn, der nylig var kommen tilbage fra en vigtig Sendelſe til Island, Thorlaug Boſe, og Aamunde Haraldsſøn. De øvrige var deels Gejſtlige, deels Lægmænd, blandt disſe den anſeede Andres Nikolasſøn, ſom vi i det Følgende oftere ville faa Lejlighed til at omtale. I Brudeſkat medſendtes hende, ſiges der, ſtørre Rigdom i Guld, brendt Sølv og hvidt og graat Pelsverk, end nogen Kongedatter forhen, ſaavidt man vidſte, havde haft i Medgift fra Norge. Egentlig .havde man vel vanſkeligt for at paapege nogen egtefødt Kongedatter, der tidligere var bortgiftet fra Norge, hvis man ikke vilde gaa heelt op til Magnus den Godes Dage, da hans Syſter Ulfhild blev gift med Ordulf af Saxland, thi Ingegerd, Harald Sigurdsſøns Datter, ſom egtede den danſke Konge Olaf Hunger, opholdt ſig, ſom det lader, i Danmark, da hun blev gift[3]. Det beſtemtes, at Chriſtinas Rejſe ſkulde ſkee over England, og der indrettedes paa den ſtore Snekke, der ſkulde fore hende, to ſærſkilte Kahytter, en for hende, og en paa den anden Side af Skibet for Sira Ferdinand, der formedelſt Søſyge ikke kunde være ſammen med andre. Da alt var færdigt, drog hun afſted med ſit Følge, og ankom heldigt til Yarmouth, hvorfra hun ſiden fortſatte Rejſen over Frankrige, ſaaledes ſom det i det følgende ſkal berettes[4]. Imidlertid ſamlede der ſig meget Folk til Kong Haakon i Tunsberg. Sturla Thordsſøn ſkildrer i det Kvad han digtede til Kong Haakons -Ære, med glimrende Farver, hvorledes „tappre Mænd ligefra Finnebygderne ſøgte ned til Kongen, og hvorledes han lod fuldladte Skeider fra hvert Nauſt ſuſe ud paa det brede Hav nordenfor Elven, hvor Stormen øſte Sand om de farvede Stavne“. Disſe ſtore Forberedelſer maatte ſnart rygtes til Danmark, hvis mangehaande Forbindelſer med Tuns-

  1. En Codex nævner her „over to hundrede“, men dette maa dog være Feil. Ogſaa Zurita (Anales de Aragon) l. c. ſiger at Chriſtine havde „et ſtort Følge ſom det ſkikkede ſig for den, der ſkulde blive Dronning af Caſtilien“.
  2. De egentlige fornemme Damers Antal ſynes kun at have været 6, ſiden vi i det følgende erfare, at Chriſtina fik 7 Dameſadler til Foræring af Kejſerinde Berengaria.
  3. Se ovenfor II. S. 380.
  4. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 290.