efter Ankomsten til Kong Alfonsos Hof selv skulde kunne vælge sig den af hans Brødre til Mand, som hun og de bedste Mænd af hendes Følge syntes bedst om. Da dette var afgjort, lod Kongen hendes Ferd berede, og det endog med usædvanlig Bekostning og Pragt. Det hele Gesandtskabspersonale udgjorde over 120 Mennesker[1], hvoriblandt flere højbyrdige Damer[2]. I Spidsen for Gesandtskabet stod Biskop Peter til Hamar, den før omtalte Dominicanermunk, Broder Simon, Ivar Englasøn, der nylig var kommen tilbage fra en vigtig Sendelse til Island, Thorlaug Bose, og Aamunde Haraldssøn. De øvrige var deels Gejstlige, deels Lægmænd, blandt disse den anseede Andres Nikolassøn, som vi i det Følgende oftere ville faa Lejlighed til at omtale. I Brudeskat medsendtes hende, siges der, større Rigdom i Guld, brendt Sølv og hvidt og graat Pelsverk, end nogen Kongedatter forhen, saavidt man vidste, havde haft i Medgift fra Norge. Egentlig .havde man vel vanskeligt for at paapege nogen egtefødt Kongedatter, der tidligere var bortgiftet fra Norge, hvis man ikke vilde gaa heelt op til Magnus den Godes Dage, da hans Syster Ulfhild blev gift med Ordulf af Saxland, thi Ingegerd, Harald Sigurdssøns Datter, som egtede den danske Konge Olaf Hunger, opholdt sig, som det lader, i Danmark, da hun blev gift[3]. Det bestemtes, at Christinas Rejse skulde skee over England, og der indrettedes paa den store Snekke, der skulde fore hende, to særskilte Kahytter, en for hende, og en paa den anden Side af Skibet for Sira Ferdinand, der formedelst Søsyge ikke kunde være sammen med andre. Da alt var færdigt, drog hun afsted med sit Følge, og ankom heldigt til Yarmouth, hvorfra hun siden fortsatte Rejsen over Frankrige, saaledes som det i det følgende skal berettes[4]. Imidlertid samlede der sig meget Folk til Kong Haakon i Tunsberg. Sturla Thordssøn skildrer i det Kvad han digtede til Kong Haakons -Ære, med glimrende Farver, hvorledes „tappre Mænd ligefra Finnebygderne søgte ned til Kongen, og hvorledes han lod fuldladte Skeider fra hvert Naust suse ud paa det brede Hav nordenfor Elven, hvor Stormen øste Sand om de farvede Stavne“. Disse store Forberedelser maatte snart rygtes til Danmark, hvis mangehaande Forbindelser med Tuns-
- ↑ En Codex nævner her „over to hundrede“, men dette maa dog være Feil. Ogsaa Zurita (Anales de Aragon) l. c. siger at Christine havde „et stort Følge som det skikkede sig for den, der skulde blive Dronning af Castilien“.
- ↑ De egentlige fornemme Damers Antal synes kun at have været 6, siden vi i det følgende erfare, at Christina fik 7 Damesadler til Foræring af Kejserinde Berengaria.
- ↑ Se ovenfor II. S. 380.
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 290.
