Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/174

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
160
Haakon Haakonsſøn.
15. Stort Tog til Danmark. Kongedatteren Chriſtina ſendes til Spanien. Junker Magnus faar Kongenavn. Fredsſlutning med Danmark.


Kong Haakon den ældre havde imidlertid tilbragt Vinteren i Bergen, ivrigt beſkjeftiget med at forberede en ny og omfattende Krigs-Expedition til Danmark, hvis Konge fremdeles viſte ſig ſaa fiendtligt ſtemt mod ham. Han lod Udbudsbrebe udgaa over hele Norge og Leding opbyde lige fra Haalogaland til de ſydligſte Dele af Landet, dog, ſom det udtrykkeligt tilføjes, ſaaledes at Nævningerne vare mindre, jo nordligere et Landſkab var beliggende; følgelig ſlap Haalogaland med den mindſte Contingent. Han havde derhos ladet bygge et ſtort og ſmukt Krigsſkib, ſom han kaldte Marieſuden, og ſom gik af Stabelen om Vaaren[1]; endelig havde han ſtevnet Erkebiſkoppen og alle Lydbiſkopperne til at møde ham i Viken og gjøre ham Følge paa Toget, dog ej, ſom det lader, for at deeltage i Striden, men for at gaa ham til Haande og underſtøtte ham ved de Underhandlinger, der maatte blive aabnede; han ønſkede derhos at høre deres Raad med Henſyn til de ſpanſke Geſandters Erende. Da han var færdig med alle Forberedelſer, gik han til Sejls, for at begive ſig til Viken. Endnu vidſte han intet om Sønnens Død: han erfarede denne ſørgelige Nyhed førſt, da han kom til Agder, og tog ſig den, ſom man kan begribe, meget nær. Dog lod han ſig ikke overvælde af Sorgen, men vedblev lige fuldt og med uforandret Omtanke at beſørge de vigtige Anliggender, der nu vare for Haanden. Man ſkulde ogſaa næſten formode, at Haakon var den af hans Sønner, ſom han gjorde mindſt af, og at han havde en vis Forkjærlighed for Magnus, iſær da Haakon, foruden at være Tronfølger, ifølge ſin Førſtefødſel, ved ſit Giftermaal med Richiza af Sverige maaſkee var dragen mere ind i Byrge Jarls Interesſer, end hans Fader egentlig ſyntes om. Noget beſtemt eller udtrykkeligt ſiges for Reſten ikke herom; man kan kun ane det, tildeels af den Ulyſt, Kong Haakon, efter hvad vi have ſeet, røbede til at ſkifte Riget uligt mellem begge ſine Sønner.

Da Kongen kom til Tunsberg, oppebiede han Erkebiſkoppen og kaldte ligeledes de fleſte andre meſt anſeede og forſtandige Mænd til ſig for at raadſlaa om det ſpanſke Giftermaalsforſlag. De fleſte fandt dette ſærdeles tilraadeligt, og ſaaledes fattedes da den Beſlutning, at ſamtykke i Geſandternes Andragende, og lade Chriſtina drage til Spanien, ledſaget af et ſømmeligt Geſandtſkab, dog under den Betingelſe, at hun

  1. I Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 289 fortælles der, at der gik Ild af Lunnerne, da Marieſuden løb af Stabelen, hvilket endog omtales i Sturlas Kvad. I Peder Clausſøns Overſættelſe tilføjes der, at det anſaaes for et heldigt Varſel.