Kong Haakon den ældre havde imidlertid tilbragt Vinteren i Bergen, ivrigt beskjeftiget med at forberede en ny og omfattende Krigs-Expedition til Danmark, hvis Konge fremdeles viste sig saa fiendtligt stemt mod ham. Han lod Udbudsbrebe udgaa over hele Norge og Leding opbyde lige fra Haalogaland til de sydligste Dele af Landet, dog, som det udtrykkeligt tilføjes, saaledes at Nævningerne vare mindre, jo nordligere et Landskab var beliggende; følgelig slap Haalogaland med den mindste Contingent. Han havde derhos ladet bygge et stort og smukt Krigsskib, som han kaldte Mariesuden, og som gik af Stabelen om Vaaren[1]; endelig havde han stevnet Erkebiskoppen og alle Lydbiskopperne til at møde ham i Viken og gjøre ham Følge paa Toget, dog ej, som det lader, for at deeltage i Striden, men for at gaa ham til Haande og understøtte ham ved de Underhandlinger, der maatte blive aabnede; han ønskede derhos at høre deres Raad med Hensyn til de spanske Gesandters Erende. Da han var færdig med alle Forberedelser, gik han til Sejls, for at begive sig til Viken. Endnu vidste han intet om Sønnens Død: han erfarede denne sørgelige Nyhed først, da han kom til Agder, og tog sig den, som man kan begribe, meget nær. Dog lod han sig ikke overvælde af Sorgen, men vedblev lige fuldt og med uforandret Omtanke at besørge de vigtige Anliggender, der nu vare for Haanden. Man skulde ogsaa næsten formode, at Haakon var den af hans Sønner, som han gjorde mindst af, og at han havde en vis Forkjærlighed for Magnus, især da Haakon, foruden at være Tronfølger, ifølge sin Førstefødsel, ved sit Giftermaal med Richiza af Sverige maaskee var dragen mere ind i Byrge Jarls Interesser, end hans Fader egentlig syntes om. Noget bestemt eller udtrykkeligt siges for Resten ikke herom; man kan kun ane det, tildeels af den Ulyst, Kong Haakon, efter hvad vi have seet, røbede til at skifte Riget uligt mellem begge sine Sønner.
Da Kongen kom til Tunsberg, oppebiede han Erkebiskoppen og kaldte ligeledes de fleste andre mest anseede og forstandige Mænd til sig for at raadslaa om det spanske Giftermaalsforslag. De fleste fandt dette særdeles tilraadeligt, og saaledes fattedes da den Beslutning, at samtykke i Gesandternes Andragende, og lade Christina drage til Spanien, ledsaget af et sømmeligt Gesandtskab, dog under den Betingelse, at hun
- ↑ I Haakon Haakonssøns Saga Cap. 289 fortælles der, at der gik Ild af Lunnerne, da Mariesuden løb af Stabelen, hvilket endog omtales i Sturlas Kvad. I Peder Claussøns Oversættelse tilføjes der, at det ansaaes for et heldigt Varsel.
