Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/173

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
159
1257. Kong Haakon den tinges Død.

medens han forberedte Tilbagerejſen til Oslo. Imidlertid fornøjede han ſig ved at ride paa Jagt, med Høge eller Hunde. En Dag var han ſaaledes over paa Gulløen, hvor han rimeligviis forkjølede ſig i den ſkarpe Vaarluft; thi Natten efter blev han ſyg, og Sygdommen tiltog under Sejladſen nordefter ſaa betænkeligt, at han ikke engang kunde fortſætte Rejſen lige ind til Oslo, men maatte lade ſig paa en Skude ro over til Tunsberg, hvor han tog ind i Olafskloſtret[1], og lagde ſig der til Sengs. En Læge, der havde ledſaget det ſpanſke Geſandtſkab, gik til ham, og tilſaa ham under Sygdommen. Men ingen Midler hjalp, og allerede den 5te Mai endte den unge haabefulde Konge ſine Dage, til ſtor Sorg for alle hans Omgivelſer og alle andre, der kjendte ham. Han ſkal nemlig have været meget elſkværdig og tækkelig i Omgang, derhos var han ſmuk af Udvortes[2], temmelig høj, med vakkert Anſigt og Haar, ſterk og ſmidig i alle Slags Legemsøvelſer. Iſær berømmes han for at have været den flinkeſte Rytter, der paa hans Tid fandtes i Norge. Det var vel ogſaa ved Uforſigtighed under den megen og heftige Riden paa Jagten, at han paadrog ſig den Sygdom, der lagde ham i Graven. Hans Liig blev bragt ind til Oslo, og begravet i Hallvardskirken ved Siden af Kong Sigurd Jorſalafares Grav[3]. Han efterlod den før omtalte Søn, Sverre, der endnu kun var et lidet Barn.

  1. Der ſtaar kun „Munklivet“, men da hermed neppe betegnes noget Tiggermunkekloſter, bliver det følgeligt det oftere omtalte St. Olafs Præmonſtratenſerkloſter, hvor Haakon lod ſig pleie.
  2. Matthæus Pariſ. kalder ham S. 643 „adolescens speciosus“.
  3. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 288. Det er forhen omtalt, at Haakon den unge allerede havde ſit eget Kongeſegl, ſom han navnlig brugte ved Beſeglingen af Fredstractaten med Lübeck 1250, ſe ovenfor S. 76. Seglet er, ſom ſædvanligt paa de Tider, dobbeltſidet; Fremſiden viſer ham ſiddende paa en Trone med mindre Krone (Garland) paa Hovedet, Sverd i højre, og et Scepter, formet ſom Dobbeltkors, i venſtre Haand, ſamt med Omſkrift SIGILLVM DOMINI HACONIS ILLVSTRIS REGIS NORVVEGIE. Bagſiden fremſtiller ham til Heſt med lukket Hjelm, Skjold og Sverd, ſamt en Omſkrift, der efter Tidens Brug er affattet i et Hexameter: HACO PRECLARVS PROBVS ARMIS PECTORE GNARVS. Det er afbildet i Thorkelins Diplomatarium, T. II. Hans Dødsdag angives i nogle Codices til 2 Dage efter Vitalis, altſaa 30te April, i andre (de fleſte og bedſte) til 2 Dage efter Korsmesſe, altſaa 5te Mai. Imidlertid er det underligt nok, at Vitalisdagen i hine Codd. udtrykkeligt nævnes, og man friſtes virkelig til at antage, at der maaſkee i de Haandſkrifter, der regne efter Korsmesſe (8die Mai) burde ſtaa 2 Dage for Korsmesſe (1ſte Maj), thi da blev der kun een Dags Forſkjel mellem begge Angivelſer.