Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/172

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
158
Haakon Haakonsſøn.

om, hvad Svar man ſkulde give de ſpanſke Geſandter. Sandſynligviis har Faren for et Angreb fra Danmark nu været mindre, ſiden Haakon unge ſtrax (Aſkeonsdag den 21de Februar) begav ſig til Oslo. Da han havde opholdt ſig her en Maaneds Tid, kom der Bud til ham fra hans Svigerfader Byrge Jarl, at han ſaa hurtigt ſom muligt maatte indfinde ſig hos ham. Maaſkee at dette kun var en Indbydelſe til et venſkabeligt Paaſkebeſøg, maaſkee og, at Byrge vilde paa ny forſøge at megle Fred mellem Norge og Danmark; det er kun beſynderligt, at man ikke hører noget til et ſaadant Forſøg fra hans Side flere Maaneder tidligere. Man maa derfor antage at han dengang har været henne paa andre Kanter af Riget. Haakon fandt, at han gjerne kunde opfylde Svigerfaderens Begjering, da hans Fader endnu ikke var kommen fra Bergen. Han rejſte førſt, ſom det ſynes, over Land til Tunsberg[1], og blev paa denne Rejſe noget upasſelig, men kom ſig ſnart igjen; fra Tunsberg drog han til Søs over til Elven og ind til Kongehelle, hvor han ankom i Begyndelſen af Dimmelugen (1—7de April); derfra drog han til Ljodhuus, hvor han forefandt ſin Svoger Kong Valdemar, der maaſkee havde begivet ſig derhen alene for at møde ham, og modtog ham med den ſtørſte Venlighed. De rede begge ſiden i Følge med hinanden op til Lena i Veſtre Gautland, hvor Byrge Jarl ventede dem[2]. Saaſnart Byrge Jarl havde erfaret, at hans Svigerſøn Kong Haakon var kommen til Sverige og agtede ſig til ham, ſamlede han ſine Mænd og bad dem at modtage Haakon og hans Følge ſaa venſkabeligt ſom muligt. Han forbød ogſaa, tilføjes der, ſtrengeligt, ja endog under Dødsſtraf, at ſpotte Nordmændene, eller at kalde dem enten „Bagger“ eller noget andet lignende Navn. Det er her den førſte Gang, at dette Skjeldsord eller Øgenavn paa Nordmændene i Sverige eller Danmark udtrykkeligt omtales, men det maa ſikkert have været brugt og kjendt længe for den Tid, og det er en ſtor Fejltagelſe, naar flere have villet udlede dette Navn af „Bagler“. Byrge Jarl, Kong Valdemar og Kong Haakon tilbragte Julen ſammen i Lena, og de ſvenſke Fyrſter viſte Haakon den ſtørſte Udmerkelſe. Navnlig fortælles der, at ved Mesſen den førſte Paaſkedag førte Byrge og Valdemar ham mellem ſig op til Alteret, og toge Plads paa hver ſin Side af ham under Communionen. Ved Afſkeden, der ſynes at have fundet Sted ſtrax efter Paaſken, ſkjenkede de ham herlige Gaver, og man ſkiltes ad paa begge Sider i ſtørſte Kjærlighed. Haakon begav ſig atter til Kongehelle, hvor han opholdt ſig i nogle Dage,

  1. Iſen tillod vel ikke nogen Sørejſe, og Sagaen omtaler heller ikke nogen ſaadan.
  2. Ved Kongsgaarden Lena blev Sverke Karlsſøn overvunden af Erik Knutsſøn i 1208, ſe ovenfor III. S. 529.