han havde om sig, vare Agmund Krøkedans, Vesete af Helle, Simon Staur, Lodin Gunnessøn[1] og Presten Helge røde; to af hans Skibe vare bemandede med Gjester. Han tog sit Stade i Strømsund[2], og sendte derfor Bud til alle de Egne af Halland, som ikke vare blevne herjede, at de, hvis de vilde undgaa saadan Medfart, som de andre, maatte kjøbe sig derfra ved at udrede et vist Antal Kvæg, hvert Hered flere hundrede Stykker. Da der herskede stor Forfærdelse blandt Indbyggerne over de Ødelæggelser, Nordmændene allerede havde anrettet, foretrak de at efterkomme Haakons Paabud, fremfor atter at gjestes af Fienden, og saaledes indkom der en Mængde Kvæg til Flaaden; enkelte Bygder eller Personer udredede, i Stedet for det dem paalagte Antal Kvæg, en tilsvarende Værdi i Vox, Lærred og brændt Sølv. Hermed gik Tiden hen indtil Martinsmesse (11te Novbr). Der stod saadan Skræk af Kong Haakon, at endog Sjælænderne troede det nødvendigt at være paa sin Post, og voldt sig samlede under Vaaben langt ud paa Vintren. Saa længe blev imidlertid den unge Konge ikke liggende i Strømsund, men begav sig lidt for Juul med nogle af Skibene til Tunsberg, efterladende Agmund Krøkedans og de Sysselmænd, der hørte hjemme paa den Kant, med de øvrige. I Tunsberg, hvor Haakon unge tilbragte Julen, kunde han nu selv tale med de spanske Gesandter og høre deres Erende. Hans Ophold der blev dog ikke langvarigt, thi Julen var neppe forbi, førend der kom Bud fra Agmund, at han maatte skynde sig tilbage til Gøtaelven, da han havde hørt at Danerne truede sterkt med et Angreb. Haakon var strax rede, og begav sig paa Vejen allerede to Dage efter Juul (9de Januar 1257). Han fik saa haardt Vejr, at han kun med Møje naaede Havn ved Spjer i Hvaløerne; for at komme hurtigere lod han sig derfra ro ind til Fastlandet, og rejste videre over Land paa Vejtsler lige til Elven, hvor han naaede Kongehelle tidligere end sine Skibe, som han havde forladt ved Spjer. Han tog sit Stade i Borgen paa Ragnhildholmen[3], og blev der indtil Fasten. Da kom der Brev fra hans Fader, at han skulde begive sig ind til Oslo, og oppebie ham der, for i Forening med ham og flere at overlægge
- ↑ Det er Eirspenil som kalder ham Lodin Gunnessøn. De øvrige have „Lodin Staur“, hvilket vel maa være Skrivfejl, fordi Simon Staur strax foran nævnes.
- ↑ Beliggenheden af Strømsund kjendes ikke med Sikkerhed. Saa meget sees der, et det maa have ligget nær ved Hallands Kyst. Paa Kartet over det ældre Halland i Langebek, Scr. R. D. VII., kaldes Kongsbakkafjorden „Strømsfjord“.
- ↑ Dette er saaledes første Gang, Ragnhildholmens Kastell nævnes; da det er først i Marts 1257, maa det allerede have været færdigt senest i Løbet af 1256.
