Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/171

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
157
1256. Haakon unge brandſkatter Halland.

han havde om ſig, vare Agmund Krøkedans, Veſete af Helle, Simon Staur, Lodin Gunnesſøn[1] og Preſten Helge røde; to af hans Skibe vare bemandede med Gjeſter. Han tog ſit Stade i Strømſund[2], og ſendte derfor Bud til alle de Egne af Halland, ſom ikke vare blevne herjede, at de, hvis de vilde undgaa ſaadan Medfart, ſom de andre, maatte kjøbe ſig derfra ved at udrede et viſt Antal Kvæg, hvert Hered flere hundrede Stykker. Da der herſkede ſtor Forfærdelſe blandt Indbyggerne over de Ødelæggelſer, Nordmændene allerede havde anrettet, foretrak de at efterkomme Haakons Paabud, fremfor atter at gjeſtes af Fienden, og ſaaledes indkom der en Mængde Kvæg til Flaaden; enkelte Bygder eller Perſoner udredede, i Stedet for det dem paalagte Antal Kvæg, en tilſvarende Værdi i Vox, Lærred og brændt Sølv. Hermed gik Tiden hen indtil Martinsmesſe (11te Novbr). Der ſtod ſaadan Skræk af Kong Haakon, at endog Sjælænderne troede det nødvendigt at være paa ſin Poſt, og voldt ſig ſamlede under Vaaben langt ud paa Vintren. Saa længe blev imidlertid den unge Konge ikke liggende i Strømſund, men begav ſig lidt for Juul med nogle af Skibene til Tunsberg, efterladende Agmund Krøkedans og de Sysſelmænd, der hørte hjemme paa den Kant, med de øvrige. I Tunsberg, hvor Haakon unge tilbragte Julen, kunde han nu ſelv tale med de ſpanſke Geſandter og høre deres Erende. Hans Ophold der blev dog ikke langvarigt, thi Julen var neppe forbi, førend der kom Bud fra Agmund, at han maatte ſkynde ſig tilbage til Gøtaelven, da han havde hørt at Danerne truede ſterkt med et Angreb. Haakon var ſtrax rede, og begav ſig paa Vejen allerede to Dage efter Juul (9de Januar 1257). Han fik ſaa haardt Vejr, at han kun med Møje naaede Havn ved Spjer i Hvaløerne; for at komme hurtigere lod han ſig derfra ro ind til Faſtlandet, og rejſte videre over Land paa Vejtſler lige til Elven, hvor han naaede Kongehelle tidligere end ſine Skibe, ſom han havde forladt ved Spjer. Han tog ſit Stade i Borgen paa Ragnhildholmen[3], og blev der indtil Faſten. Da kom der Brev fra hans Fader, at han ſkulde begive ſig ind til Oslo, og oppebie ham der, for i Forening med ham og flere at overlægge

  1. Det er Eirſpenil ſom kalder ham Lodin Gunnesſøn. De øvrige have „Lodin Staur“, hvilket vel maa være Skrivfejl, fordi Simon Staur ſtrax foran nævnes.
  2. Beliggenheden af Strømſund kjendes ikke med Sikkerhed. Saa meget ſees der, et det maa have ligget nær ved Hallands Kyſt. Paa Kartet over det ældre Halland i Langebek, Scr. R. D. VII., kaldes Kongsbakkafjorden „Strømsfjord“.
  3. Dette er ſaaledes førſte Gang, Ragnhildholmens Kaſtell nævnes; da det er førſt i Marts 1257, maa det allerede have været færdigt ſeneſt i Løbet af 1256.