Viken. Snart samlede der sig da en betydelig Stridsstyrke om ham, med hvilken han stevnede syd til Ekerøerne. Man regnede, at han ej havde færre end 360 Skibe, og den samlede Besætning paa disse, hvor smaa end mange af dem kunne have været, synes neppe at kunne sættes lavere end 10000 Mand. Hele denne Styrke kan dog ikke have været fra Viken alene; man seer ogsaa, at Lendermænd og Sysselmænd fra det norden og vestenfjeldske, som Agmund Krøkedans, Baard paa Hestbø og Gissur Thorvaldssøn, der for Øjeblikket var Sysselmand i det Throndhjemske, som det nedenfor nærmere skal berettes, vare blandt de Høvdinger, der deeltoge i Toget. Fra Ekerøerne sendte Kongen Agmund Krøkedans, Arnbjørn Pose, Baard i Hestbø, Aslak Gus, Paal Gaas og Aamunde Haraldssøn med to Tredjedele af Hæren heelt syd til Glumsteen for der at gjøre Landgang og herje; de øvrige, under Jon Dronning, Jon Lodinssøn, Thord Kakale (Sighvat Sturlassøns Søn, der nu var Sysselmand i Skien) og flere vikske Sysselmænd skulde gjøre lignende Landgang ved Getkjerr, længere nordligt[1]. Paa begge Steder skulde Landgangen skee samtidigt Bartholomæusdag (24de August), der i dette Aar faldt paa en Thorsdag. Imidlertid bleve dog begge Afdelinger samlede, indtil man kom til Mustresund, hvor man forefandt nogle Danske, der for største Delen bleve dræbte. Her skiltes Afdelingerne ad; den ene styrede efter Bestemmelsen ned til Glumsteen, den anden til Getkjerr, medens Kongen selv vendte tilbage til Ekerøerne. Den Afdeling, der skulde til Getkjerr, lagde først ind i Baardfjord og brændte et Kirkesogn, siden lagde den til ved Getkjerr, hvor man forefandt en Hob af Egnens Indbyggere, der vilde sætte sig til Modverge. Disse bleve snart drevne tilbage med betydeligt Tab, og nu blev Egnen vidt og bredt herjet. Ifølge Sagaen og Sturla Thordssøns Kvad skulle store Ødelæggelser have været anrettede, idet Bygderne brændtes og mange Folk bleve dræbte, saa at alle de, der kunde, søgte at frelse sig ved Flugten. Omtrent paa samme Maade gik det til ved
- ↑ Glumsteen ligger, som det allerede tidligere er nævnt, i Nærheden af Vardberg noget nordenfor Falkenberg. Beliggenheden af Getkerr kjendes derimod ikke nøje, da Navnet ej længer er brugeligt eller i det mindste ikke har været paavist i Verker der indeholde Hallands Topografi. Man har antaget det for at være Geterøen strax udenfor Vardberg, men neppe med Rette, da det er aabenbart, at det maa have ligget paa Fastlandet. Det er tydeligt nok, at det er det samme Sted, som kaldes lacus caprinus hos Saxo, S. 554, men heraf bliver man ikke mere klog paa Stedets Beliggenhed. Ved nøjagtige Local-Undersøgelser vilde det dog vist endnu kunne opdages. At det er at søge nordenfor Glumsteen, er let at skjønne. Sandsynligviis er det ikke langt fra Baardfjord (nu Baadfjord ved Viskerdal) der først blev anløbet af denne Afdeling, der skulde til Getkjerr.
