Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/168

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
154
Haakon Haakonsſøn.

Viken. Snart ſamlede der ſig da en betydelig Stridsſtyrke om ham, med hvilken han ſtevnede ſyd til Ekerøerne. Man regnede, at han ej havde færre end 360 Skibe, og den ſamlede Beſætning paa disſe, hvor ſmaa end mange af dem kunne have været, ſynes neppe at kunne ſættes lavere end 10000 Mand. Hele denne Styrke kan dog ikke have været fra Viken alene; man ſeer ogſaa, at Lendermænd og Sysſelmænd fra det norden og veſtenfjeldſke, ſom Agmund Krøkedans, Baard paa Heſtbø og Gisſur Thorvaldsſøn, der for Øjeblikket var Sysſelmand i det Throndhjemſke, ſom det nedenfor nærmere ſkal berettes, vare blandt de Høvdinger, der deeltoge i Toget. Fra Ekerøerne ſendte Kongen Agmund Krøkedans, Arnbjørn Poſe, Baard i Heſtbø, Aslak Gus, Paal Gaas og Aamunde Haraldsſøn med to Tredjedele af Hæren heelt ſyd til Glumſteen for der at gjøre Landgang og herje; de øvrige, under Jon Dronning, Jon Lodinsſøn, Thord Kakale (Sighvat Sturlasſøns Søn, der nu var Sysſelmand i Skien) og flere vikſke Sysſelmænd ſkulde gjøre lignende Landgang ved Getkjerr, længere nordligt[1]. Paa begge Steder ſkulde Landgangen ſkee ſamtidigt Bartholomæusdag (24de Auguſt), der i dette Aar faldt paa en Thorsdag. Imidlertid bleve dog begge Afdelinger ſamlede, indtil man kom til Muſtreſund, hvor man forefandt nogle Danſke, der for ſtørſte Delen bleve dræbte. Her ſkiltes Afdelingerne ad; den ene ſtyrede efter Beſtemmelſen ned til Glumſteen, den anden til Getkjerr, medens Kongen ſelv vendte tilbage til Ekerøerne. Den Afdeling, der ſkulde til Getkjerr, lagde førſt ind i Baardfjord og brændte et Kirkeſogn, ſiden lagde den til ved Getkjerr, hvor man forefandt en Hob af Egnens Indbyggere, der vilde ſætte ſig til Modverge. Disſe bleve ſnart drevne tilbage med betydeligt Tab, og nu blev Egnen vidt og bredt herjet. Ifølge Sagaen og Sturla Thordsſøns Kvad ſkulle ſtore Ødelæggelſer have været anrettede, idet Bygderne brændtes og mange Folk bleve dræbte, ſaa at alle de, der kunde, ſøgte at frelſe ſig ved Flugten. Omtrent paa ſamme Maade gik det til ved

  1. Glumſteen ligger, ſom det allerede tidligere er nævnt, i Nærheden af Vardberg noget nordenfor Falkenberg. Beliggenheden af Getkerr kjendes derimod ikke nøje, da Navnet ej længer er brugeligt eller i det mindſte ikke har været paaviſt i Verker der indeholde Hallands Topografi. Man har antaget det for at være Geterøen ſtrax udenfor Vardberg, men neppe med Rette, da det er aabenbart, at det maa have ligget paa Faſtlandet. Det er tydeligt nok, at det er det ſamme Sted, ſom kaldes lacus caprinus hos Saxo, S. 554, men heraf bliver man ikke mere klog paa Stedets Beliggenhed. Ved nøjagtige Local-Underſøgelſer vilde det dog viſt endnu kunne opdages. At det er at ſøge nordenfor Glumſteen, er let at ſkjønne. Sandſynligviis er det ikke langt fra Baardfjord (nu Baadfjord ved Viſkerdal) der førſt blev anløbet af denne Afdeling, der ſkulde til Getkjerr.