Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/166

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
152
Haakon Haakonsſøn.

Hvorledes Alfonſos Geſandter virkelig ankom til Norge i Følge med Elis Preſt om Høſten 1256, og hvorledes Kong Haakon modtog Kong Alfonſos Tilbud, ſkal nedenfor paa ſit Sted nærmere blive berettet. Vi vende atter tilbage til de danſke Anliggender, der nu omſider nærmede ſig ſin Afgjørelſe.

14. Fiendtligheder med Danmark. Nordre-Halland herjet. Kong Haakon den unges Død.


Vi have ſeet, hvorledes Kong Chriſtopher ved Sammenkomſten med Kong Haakon og Byrge Jarl i Aaret 1254 vægrede ſig ved at godkjende det Forlig, ſom hans Befuldmægtigede Aaret forud havde ſluttet med Kong Haakon ved Gullbergseid, og at han ſkiltes fra Kong Haakon i Vrede, ja endog, ſom det ſynes, i den Tro, at Kong Haakon vilde ſætte efter ham og tage ham til Fange. Idet følgende Aar (1255) hører man intet om.nogen Fornyelſe af Underhandlingerne, men heller ikke om nogen Krig, uden for ſaa vidt ſom det lader til, at danſke og norſke Kjøbmandsſkibe ſtundom have tilføjet hinanden Skade[1]. Sagen er vel for det førſte bleven ſtaaende uforandret paa det Punkt, den var kommen, uden at nogen af Parterne vilde gjøre det førſte Skridt til Forlig; Kong Chriſtopher var desuden i Aaret 1255 og førſte Halvdeel af 1256 optagen af ſine Stridigheder med Biſkopperne, iſær med den i 1254 udvalgte, myndige Erkebiſkop Jakob i Lund, og Kong Haakons Opmerkſomhed var, ſom vi ville ſee, i den Tid meget henvendt paa Island. Imidlertid kunde han dog vel have fundet Tid eller Lejlighed til at gjøre et Tog mod Danmark, derſom han endelig havde villet. Men enten maa Byrge Jarl have afſnakket ham dermed, eller han har fulgt Begivenhederne paa Island med ſaa ſpendt Opmerkſomhed, at han ikke engang har villet forlade Bergen, hvorhen han allerede om Vaaren havde begivet ſig fra Tunsberg paa det nye ſtore Skib, Kroſs-Suden. Han har maaſkee ogſaa haft det Haab, at Kong Chriſtopher, naar han nærmere fik tænkt over Sagen, og plage-


    Chriſtinas Fader el Rey de Noreña. Ligeledes heder det i Indices rerum ab Arragoniæ regibus gestarum (Schott III. 89), der ophøre med Aaret 1410 og altſaa vel ere fra denne Tid, at Chriſtina var filia regis Norvegiæ; men Norge har for Nedſkriveren været et ſaadant terra incognita, at han tilføier „Abroditas quidam existimant“, hvilket ſynes at antyde, at han antager Nordmændene for de ſamme ſom Abotriterne. Beſynderligt nok, findes der nu intet i de ſpanſke Archiver, denne Sag vedkommende. Dette er, paa min umiddelbare Henvendelſe med Foreſpørgſel herom til det kongelige ſpanſke hiſtoriſke Academi, udtrykkeligt blevet mig forſikret. Uden Haakon Haakonsſøns Saga vilde man vanſkeligt have faaet nogen Rede i denne Sag, der nu er klar nok.

  1. Matth. Pariſ. S. 643, jvfr. nedenfor.