Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/165

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
151
1256. Giftermaalsforſlag fra Caſtilien.


ſtina i hendes Sted, men at .Violante ved Chriſtinas Ankomſt til Spanien befandtes at være frugtſommelig, faa at der ej blev noget af Skilsmisſen, men Chriſtina, mod ſit Ønſke, maatte egte hans Broder Philip: — dette er alt ſammen kun ukritiſke og vildfarende, men for hiſtoriſk Sandhed udgivne Hypotheſer, grundede paa en urigtig Tidsregning. Man har nemlig henført Frieriet til Chriſtina og hendes Giftermaal til 1254 i Stedet for til 1256—1258, da Alfonſo allerede havde tre Børn, to Døtre og en Søn, med Dronning Violante[1].

  1. Det lader ſig nu vanſkeligt efterviſe, hvad der kan have været Aarſag til at de ſpanſke Hiſtorieſkrivere have henført Chriſtinas Ankomſt til Spanien og Giftermaal til Aaret 1254, men viſt er det, at det er ſkeet meget tidligt, ſiden allerede Sanchez (Sauctius) har det (B. IV. S. 371), og tillige, hvad der uadſkilleligt hænger ſammen dermed, at Alfonſo ſkulde have bejlet til Chriſtina for ſig ſelv. Sandſynligviis have de Original-Annaler, de ſpanſke Forfattere fulgte, været ſaa kortfattede eller utydelige, at man ej er bleven klog paa, i hvilket Aar Frieriet ſkede. Muligt at Fejlen ſkriver ſig derfra, at Anales de Cardeña, hvilke ſaavel Zurita i ſine Anales de Aragon ſom Ferreras i ſin Synopsis. VI. S. 253, citere, have for Chriſtinas Ankomſt til Spanien Era de mccxcii i Stedet for mccxcv (den ſpanſke Tidsregning efter Æra har altid 38 Aar mere end Aarstallet efter Chriſti Fødſel, ſaaledes at 1292 ſvarer til 1254, og følgelig 1295 til 1257). Man har nemlig ikke ſjelden Exempler paa, at u ogſaa i Talangivelſer, er ſkrevet i Stedet for v, og da ligger Forvexlingen med .ii. meget nær. Dette er den rimeligſte Gisning, hvilken ogſaa fremſættes i nogle Bemerkninger, denne Materie vedkommende, hvilke jeg paa Foreſpørgſel velvilligt har erholdt fra det kongelige ſpanſke hiſtoriſke Academi i Madrid. Naar nu de ældre Forfattere, der ikke nærede mindſte Tvivl om at Aarstallet for Chriſtinas Ankomſt til Spanien var 1254, alligevel faa af Diplomer, at Philip, Kongens Broder, hvilken Chriſtina egtede, endnu var udvalgt Erkebiſkop af Sevilla indtil hen i Februar 1258, (ſe nedenfor, hvor der handles om Chriſtinas Giftermaal), troede de vel at maatte forklare Sagen paa hvad de antoge for den rimeligſte Maade, men begik netop derved den groveſte Fejl. Hertil kommer nu ogſaa, at flere Forfattere nævne Danmark i Stedet for Norge, ſom det Land, til hvis Konges Datter Alfonſo bejlede, uagtet Cardenna-Annalerne kun nævne Norge. Saaledes har allerede Sanchez (l. c.) „rex Daciæ“; han fortæller endog at Chriſtina med Følge landede ved Sevilla, uagtet hun rejſte over Land. Zurita (Anales de Aragon I. S. 165) nævner derimod rigtigt Norge (el rey de Nuruega) Mariana (I. S. 635, 637) gaar endnu videre, og tillægger Alfonſo lige fra førſt af bedragerſke Henſigter; efter at have ſagt at Alfonſo, da hans Huſtru Violante troedes at være ufrugtbar, lod bejle til den danſke Konges Datter, tilføjer han: „det var formedelſt den ſtore Afſtand en let Sag at ſkuffe dette Folk.“ ſiden fortæller han, at Chriſtina døde ej længe efter Giftermaalet af Sorg og Krænkelſe over at hun ej fik Kongen ſelv til Mand. Gil Gonzalez Davila, der i ſit Teatro eclesiastico de las iglesias de Esp., (Madrid 1647, II. Pag. 50) omhandler disſe Sager, fortæller end yder mere, at da det ved Chriſtinas Ankomſt viſte ſig, at Dronning Violante var i velſignede Omſtændigheder, blev Kongen „meget ſkamfuld over at have faaet hende til at drage ſaa lang Vej forgjeves“, og bad derfor ſin Broder Don Philip om at egte hende, lovende ham en Deel af Riget til Underhold: hvilket ogſaa Philip gjorde, men at Kongen ej holdt ſit Løfte, hvoraf der flød ſtor Skade for Riget. Han kalder dog