ordentligt søgte, og Norges Konger havde i dem et særdeles virksomt, skjønt lidet bekosteligt, Middel til at gjøre sig fremmede Monarcher forbundne.
Haakon den unges Gesandter bleve ogsaa særdeles vel modtagne i Spanien, og forbleve der i Herlighed og Glæde indtil hen i det følgende Aar. Da de vendte tilbage, sandsynligviis over Frankrige og England, lod Alfonso Gesandter følge med dem, for, som det i Sagaen heder, at slutte den nøjeste Forbindelse med Kong Haakon den ældre, og til Bekræftelse af dette Forbund at foreslaa et Giftermaal mellem Kong Haakons Datter Christina og en af hans Brødre. Dette var det andet Giftermaalsforslag, der gjordes med Hensyn til Christina; at det skede fra et saa fjernt Land som Spanien, viser noksom, i hvilken Anseelse Kong Haakon paa den Tid maa have staaet. Ved første Betragtning forekommer det noget besynderligt, at Alfonso skulde finde det nyttigt at forbinde sig nærmere med Kongehuset i et saa langt bortliggende Land. Det besynderlige bortfalder dog, naar man betragter de nærmere Omstændigheder. Alfonso havde allerede i længere Tid haft et aarvaagent Øje med de tydske Anliggender. Som Dattersøn af den hohenstaufiske Konge Philip af Schwaben havde han gjort Fordring paa dette Hertugdømme, og hans Fordring var bleven ivrigt understøttet af Pave Alexander[1]. Sandsynligviis arbejdede han i 1256 allerede sterkt, skjønt hemmeligt, paa at blive valgt til tydsk Konge og romersk Kejser. Haakons Ry maa allerede forlængst have naaet ham fra Frankrige; han maa have hørt noget om, at Pave Innocentius engang havde tænkt paa at tilbyde Haakon selv den tydske Krone, og nu, da der, som vi have seet, var Tale om at Kong Haakon skulde gjøre et Tog til Sicilien, paa hvilket han maatte komme til at anløbe Spanien, slaar det ikke fejl, at baade Paven har anbefalet ham i de sterkeste Udtryk til Alfonsos Velvilje, og at Alfonso selv har fundet det nyttigt at sikre sig hans Venskab, eller at han, om han end ikke ventede Haakon til Spanien, dog idet mindste har haft Indtrykket af at han var en af Nordeuropas mægtigste Konger, især til Søs, og at en Forbindelse med ham vilde være yderst ønskelig, især hvis det gjaldt at lægge andet end Penge i Vegtskaalen for at erhverve den romerske Kejserkrone. Disse maa have været Hovedgrundene, der ledede Alfonso, i det mindste er det vanskeligt at udfinde andre. At han, sytti flere spanske Historieskrivere have berettet, først skulde have bejlet til Christina for sig selv, fordi hans Hustru Violante af Aragon ej fødde ham Børn, og han derfor ønskede at tage Chri-
- ↑ Raynaldus, ved 1255, No. 53: her meddeles et Brev fra Alexander til Schwaberne, dateret 4de Febr. 1255, hvori han opfordrer dem til at underkaste sig Alfonso, der har mødrene Arveret (materna successine til deres Land.
