Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/164

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
150
Haakon Haakonsſøn.

ordentligt ſøgte, og Norges Konger havde i dem et ſærdeles virkſomt, ſkjønt lidet bekoſteligt, Middel til at gjøre ſig fremmede Monarcher forbundne.

Haakon den unges Geſandter bleve ogſaa ſærdeles vel modtagne i Spanien, og forbleve der i Herlighed og Glæde indtil hen i det følgende Aar. Da de vendte tilbage, ſandſynligviis over Frankrige og England, lod Alfonſo Geſandter følge med dem, for, ſom det i Sagaen heder, at ſlutte den nøjeſte Forbindelſe med Kong Haakon den ældre, og til Bekræftelſe af dette Forbund at foreſlaa et Giftermaal mellem Kong Haakons Datter Chriſtina og en af hans Brødre. Dette var det andet Giftermaalsforſlag, der gjordes med Henſyn til Chriſtina; at det ſkede fra et ſaa fjernt Land ſom Spanien, viſer nokſom, i hvilken Anſeelſe Kong Haakon paa den Tid maa have ſtaaet. Ved førſte Betragtning forekommer det noget beſynderligt, at Alfonſo ſkulde finde det nyttigt at forbinde ſig nærmere med Kongehuſet i et ſaa langt bortliggende Land. Det beſynderlige bortfalder dog, naar man betragter de nærmere Omſtændigheder. Alfonſo havde allerede i længere Tid haft et aarvaagent Øje med de tydſke Anliggender. Som Datterſøn af den hohenſtaufiſke Konge Philip af Schwaben havde han gjort Fordring paa dette Hertugdømme, og hans Fordring var bleven ivrigt underſtøttet af Pave Alexander[1]. Sandſynligviis arbejdede han i 1256 allerede ſterkt, ſkjønt hemmeligt, paa at blive valgt til tydſk Konge og romerſk Kejſer. Haakons Ry maa allerede forlængſt have naaet ham fra Frankrige; han maa have hørt noget om, at Pave Innocentius engang havde tænkt paa at tilbyde Haakon ſelv den tydſke Krone, og nu, da der, ſom vi have ſeet, var Tale om at Kong Haakon ſkulde gjøre et Tog til Sicilien, paa hvilket han maatte komme til at anløbe Spanien, ſlaar det ikke fejl, at baade Paven har anbefalet ham i de ſterkeſte Udtryk til Alfonſos Velvilje, og at Alfonſo ſelv har fundet det nyttigt at ſikre ſig hans Venſkab, eller at han, om han end ikke ventede Haakon til Spanien, dog idet mindſte har haft Indtrykket af at han var en af Nordeuropas mægtigſte Konger, iſær til Søs, og at en Forbindelſe med ham vilde være yderſt ønſkelig, iſær hvis det gjaldt at lægge andet end Penge i Vegtſkaalen for at erhverve den romerſke Kejſerkrone. Disſe maa have været Hovedgrundene, der ledede Alfonſo, i det mindſte er det vanſkeligt at udfinde andre. At han, ſytti flere ſpanſke Hiſtorieſkrivere have berettet, førſt ſkulde have bejlet til Chriſtina for ſig ſelv, fordi hans Huſtru Violante af Aragon ej fødde ham Børn, og han derfor ønſkede at tage Chri-

  1. Raynaldus, ved 1255, No. 53: her meddeles et Brev fra Alexander til Schwaberne, dateret 4de Febr. 1255, hvori han opfordrer dem til at underkaſte ſig Alfonſo, der har mødrene Arveret (materna successine til deres Land.