Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/162

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
148
Haakon Haakonsſøn.

for Haakon unge (og Hiſtorien viſer mange Exempler paa at Konger have næret Skinſyge og Mistanke mod deres beſtemte Tronfølgere, om disſe endog vare deres egne Sønner), eller han i det hele taget fandt Forſlaget noget nærgaaende. Kongen vilde dog vel neppe have været ſaa tilbøjelig til at ſee Erkebiſkoppens Fremtræden i et ugunſtigt Lys, hvis ikke Maaden, hvorpaa han var valgt, og hans mindre høflige Ferd ved Ankomſten allerede havde ſtemt Kongen ufordeelagtigt mod ham. Her i det mindſte var dog Erkebiſkoppen ſikkert uſkyldig, og hans Undladelſe af at gjøre Kongen ſin Opvartning ved Ankomſten kom, ſom vi ovenfor have antydet, viſtnok mere af en vis Frygt for at møde ham, efter hvad der var pasſeret, end af nogen Mangel paa tilbørlig Ærefrygt.

Kong Haakon den tinges og Dronning Richizas Egteſkab var rimeligviis ved denne Tid allerede blevet velſignet med Børn, idet hun fødde en Søn til Verden, der i Daaben fik Navnet Sverre Magnus efter Oldefaderen[1]. Det var førſte Gang, at man i den kongelige Familie havde vovet at opkalde Kong Sverre; at det nu ſkede, er det bedſte Beviis paa, at den ſidſte Skygge var ſvunden, ſom hvilede over Sverres Navn. De bedſte Udſigter vare altſaa nu for Haanden til Ættens Vedligeholdelſe. Haakon den unge maa ellers nu have nydt temmelig megen Frihed eller ſelvſtændig Myndighed, ſiden vi erfare, at han den ſelvſamme Sommer, hvorom her er Tale (1255) ſendte et Geſandtſkab heelt til Spanien, ganſke, ſom det ſynes, i ſit eget Navn, uden at hans Fader, idetmindſte aabenlyſt, havde noget dermed at beſtille. Det gjaldt rigtignok ej om vigtige Statsſager, men kun om at bringe Kongen af Caſtilien Foræringer; imidlertid traadte dog den unge Konge derved ſelv i umiddelbar Forbindelſe med en fremmed Monarch, og det vil i det følgende ſees, at dette Geſandtſkab dog havde temmelig vigtige Følger, om ej for Riget, ſaa dog for den kongelige Familie. Kongen i Caſtilien var paa den Tid den berømte Alfonſo den 10de, kaldet den Viſe, der i Aaret 1252 havde beſteget Tronen, og ſenere hen (i April 1257), af et Parti blandt de tydſke Valgfyrſter udkaaredes til tydſk Konge, efter at et andet Parti havde udvalgt Richard af Cornwall og Poitou, den engelſke Konges Broder. Alfonſo var navnkundig over hele det veſtlige Europa for ſin Lærdom og ſtore Forſtand, og det er derfor ej at undres over, at man ogſaa ved det norſke Hof ønſkede at viſe ham nogen Opmerkſomhed.

  1. Da Haakon unge og Richiza allerede bleve gifte om Høſten 1251, er der den ſtørſte Sandſynlighed for, at deres Søn og eneſte Barn, Sverre, blev fød ſidſt i 1252 eller førſt i 1253. Han omtales førſte Gang i Aaret 1258, og kaldes da „Junker Sverre“, hvilket maaſkee antyder, at han ikke længer var et blot og bart Spædbarn.