Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/156

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
142
Haakon Haakonsſøn.

paa Aaret, at Innocentius da allerede var angreben af den Sygdom, ſom endte hans Liv i Neapel, den 6te December 1254. Einar fik ſaaledes kun at beſtille med Alexander den 4de, hvilken Cardinalerne henved tre Uger efter, fremdeles i Neapel, valgte til hans Efterfølger. Han forelagde Alexander ſit Valg til Prøvelſe og Stadfæſtelſe, og af ham modtog han, ſandſynligviis ſidſt i Februar eller førſt i Marts 1255[1]. Indvielſen, i eller ved Neapel, hvor Alexander opholdt ſig omtrent til Midſommerstid. Paven ſtadfæſtede derpaa, efter Gregorius den 9des Exempel, den ſør omtalte af de norſke Lydbiſkopper fattede og af Capitlerne bifaldte Beſtemmelſe om Palliehjelpen[2], ligeſom han ogſaa efter Skik og Brug, i ſærſkilte Skrivelſer daterede Neapel 11te og 12te Marts, til Capitlet i Nidaros, Gejſtligheden i Nidaros Biſkopsdømme, de øvrige Indbyggere i ſamme Biſkopsdømme, Lydbiſkopperne, og endelig Kongen, meldte at han efter behørig Prøvelſe havde ſtadfæſtet Einars Valg, mod hvilket der i canoniſk Henſeende intet var at indvende, og ſom i ham var faldet paa en baade med Henſyn til ſin Lærdom og ſine Sæder udmerket Mand. Kongen bad han ſærſkilt at modtage ham med venlig Mine, og formedelſt den Ærbødighed, han ſkyldte Paveſtolen, at lade ham og hans Kirke nyde Godt af ſin kongelige Yndeſt[3]. Muligt, at denne ſidſte Anmodning hørte til de ſædvanlige ved ſlig Lejlighed, og ikke indeholder mere end hvad der hørte til den vedtagne Curialſtil; men uſandſynligt er det dog ikke, at Einar, der nu maatte have erfaret, at man ved hans Valg ganſke havde gaaet Kongen forbi, og at han ſaaledes var kommen i et mindre behageligt Forhold til denne, med Flid har udbedet ſig et ſaadant Anbefalingsbrev ſom det oven anførte, for derved, om det ſkulde behøves, at formilde ham. Einar lagde, ſom man maa formode, Tilbagevejen fra Italien over Frankrige og England, og landede om Sommeren ved Alden i Søndfjord[4]. Intet havde nu været

  1. Da den førſte Skrivelſe, hvori Einar tituleres ſom Erkebiſkop, er den om Palliehjelpen, af 10de Marts, maa hans Indvielſe være foregaaet tidligere; men at den ogſaa kun er foregaaet kort forud, ſees deraf, at de Skrivelſer, hvori Paven tilmelder Capitlet m. m. Valgets Stadfæſtelſe, ere daterede den 11te og 12te Marts; thi disſe kunne ej have været udfærdigede længe efter Indvielſen. Tør er desuden en Skrivelſe fra Paven af 27de Februar, udfærdiget til Erkepreſten og Capitlet i Nidaros (Dipl. Norv. III. No. 5) hvori han, rimeligviis efter Einars Anmodning, ſtadfæſter Erkebiſkop Sørles Foranſtaltning om fælles Bordhold m. m.; da Einar her ſlet ikke omtales, ſkulde man næſten formode, at han ved dette Brevs Udſtedelſe endnu ej var indviet. Indvielſen ligger i ſaa Fald mellem 27de Febr. og 10de Marts.
  2. Dipl. Norv. I. No. 52.
  3. Dipl. Norv. I. No. 53.
  4. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 283. Den Omſtændighed, at han ikke lan-