Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/154

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
140
Haakon Haakonsſøn.

Paven, hvori de bade ham om at hiint Capitels Fremfærd ikke maatte være dem til nogen Præjudice for Fremtiden; en Erklæring, ſom Paven ogſaa i almindelige Udtryk gav under 23de October 1253[1]. Derimod anſaa han ſig foranlediget til at tage Hamars Capitel i Beſkyttelſe mod Kongen og alle de øvrige, der vare misfornøjede med at det ej havde indhentet Kongens Samtykke til Thords Valg. Han ſkrev under 2den Januar til Biſkop Peter[2], at han ej maatte tillade nogen at forulempe Capitlet overhoved eller Chorsbrødrene enkeltviis, eller at gjøre dem Skade paa deres Beneficier og Gods, men at han ſkulde tvinge alle dem, der vovede ſaadant, med Kirkens Straf uden Appel, dog Kongen alene undtagen. Heraf maa man da ſlutte, at Munaan Biſkopsſøn og andre ivrige Tilhængere af Kongen paa Hedemarken have truet Chorsbrødrene med at lade dem undgjelde for deres Egenmægtighed. Det lader dog ej til at være kommet til nogen alvorlig Conflict, ellers havde vel Sagaen indeholdt noget derom. Den ſtakkels Chorsbroder Thord, der forgjeves havde paataget ſig den ſtore Møje og Bekoſtning at drage heelt til Rom i Haab om at blive Biſkop, forbarmede Paven ſig over ved at overdrage ham Roko Kirke paa Hedemarken, der havde ſtaaet ſaa længe vacant, at Collationen deraf tilkom Paven. Dog, beſynderligt nok, gav Paven ikke Biſkop Peter, men derimod Biſkop Laurentius af Skara i Sverige, (ved Skrivelſe af 11te Februar 1254) det Hverv, paa ſine Vegne at indſætte Thord i ſamme Kirke[3]. Sandſynligviis har Peter ej villet befordre ſin forrige Medbejler.

Sørles Virkſomhed ſom Erkebiſkop var meget kortvarig; han døde nemlig allerede den 1ſte Mai 1254[4]. Capitlet i Nidaros valgte nu eenſtemmigt den oftere omtalte Einar Smjørbak, Søn af Lagmanden Gunnar Grjonbak, til hans Efterfølger. Einar var paa denne Tid ikke hjemme, men opholdt ſig i Paris, ſandſynligviis ved Univerſitetet; man ſkulde formode, at han førſt for kort Tid ſiden havde beſtemt ſig for den

  1. Dipl. Norv. III. No. 4. 5. De ved denne Lejlighed tilſtedeværende Chorsbrødres Antal var ej mindre end 15.
  2. Dipl. Norv. I. No. 50. Vi have her fulgt den i Diplomatariet optagne Rettelſe, hvorved Brevet er ſtilet til (N. N.) episcopo Amarensi. Men i Afſkriften ſtaar Arusiensi, hvilket har bragt Suhm (X. 264) til at antage det ſtilet til Biſkoppen i Aarhuus. Snarere er det dog, hvis denne Læſemaade er rigtig, Biſkoppen i Veſteraas; og muligt at dette virkelig ogſaa forholder ſig ſaaledes, da vi ſee Paven henvende ſig til en anden ſvenſk Biſkop i et hermed ſammenhængende Anliggende.
  3. Liljegren, Dipl. Svec. I. No. 417. Her kaldes Kirken „Ecclesia Sti. Michaelis de Noko“, dette ſidſte Navn er aabenbart Fejllæsning for Roko.
  4. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 281 (Philippi og Jacobi Dag anføres her udtrykkeligt ſom hans Dødsdag); de isl. Annaler.