Paven, hvori de bade ham om at hiint Capitels Fremfærd ikke maatte være dem til nogen Præjudice for Fremtiden; en Erklæring, som Paven ogsaa i almindelige Udtryk gav under 23de October 1253[1]. Derimod ansaa han sig foranlediget til at tage Hamars Capitel i Beskyttelse mod Kongen og alle de øvrige, der vare misfornøjede med at det ej havde indhentet Kongens Samtykke til Thords Valg. Han skrev under 2den Januar til Biskop Peter[2], at han ej maatte tillade nogen at forulempe Capitlet overhoved eller Chorsbrødrene enkeltviis, eller at gjøre dem Skade paa deres Beneficier og Gods, men at han skulde tvinge alle dem, der vovede saadant, med Kirkens Straf uden Appel, dog Kongen alene undtagen. Heraf maa man da slutte, at Munaan Biskopssøn og andre ivrige Tilhængere af Kongen paa Hedemarken have truet Chorsbrødrene med at lade dem undgjelde for deres Egenmægtighed. Det lader dog ej til at være kommet til nogen alvorlig Conflict, ellers havde vel Sagaen indeholdt noget derom. Den stakkels Chorsbroder Thord, der forgjeves havde paataget sig den store Møje og Bekostning at drage heelt til Rom i Haab om at blive Biskop, forbarmede Paven sig over ved at overdrage ham Roko Kirke paa Hedemarken, der havde staaet saa længe vacant, at Collationen deraf tilkom Paven. Dog, besynderligt nok, gav Paven ikke Biskop Peter, men derimod Biskop Laurentius af Skara i Sverige, (ved Skrivelse af 11te Februar 1254) det Hverv, paa sine Vegne at indsætte Thord i samme Kirke[3]. Sandsynligviis har Peter ej villet befordre sin forrige Medbejler.
Sørles Virksomhed som Erkebiskop var meget kortvarig; han døde nemlig allerede den 1ste Mai 1254[4]. Capitlet i Nidaros valgte nu eenstemmigt den oftere omtalte Einar Smjørbak, Søn af Lagmanden Gunnar Grjonbak, til hans Efterfølger. Einar var paa denne Tid ikke hjemme, men opholdt sig i Paris, sandsynligviis ved Universitetet; man skulde formode, at han først for kort Tid siden havde bestemt sig for den
- ↑ Dipl. Norv. III. No. 4. 5. De ved denne Lejlighed tilstedeværende Chorsbrødres Antal var ej mindre end 15.
- ↑ Dipl. Norv. I. No. 50. Vi have her fulgt den i Diplomatariet optagne Rettelse, hvorved Brevet er stilet til (N. N.) episcopo Amarensi. Men i Afskriften staar Arusiensi, hvilket har bragt Suhm (X. 264) til at antage det stilet til Biskoppen i Aarhuus. Snarere er det dog, hvis denne Læsemaade er rigtig, Biskoppen i Vesteraas; og muligt at dette virkelig ogsaa forholder sig saaledes, da vi see Paven henvende sig til en anden svensk Biskop i et hermed sammenhængende Anliggende.
- ↑ Liljegren, Dipl. Svec. I. No. 417. Her kaldes Kirken „Ecclesia Sti. Michaelis de Noko“, dette sidste Navn er aabenbart Fejllæsning for Roko.
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 281 (Philippi og Jacobi Dag anføres her udtrykkeligt som hans Dødsdag); de isl. Annaler.
