Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/151

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
137
1231—1252. Biſkops-Skifter.

fulgte Henrik, der levede til 1269, men naar og hvor han indviedes, vides ikke. Hvorledes Biſkop Botulf i Hole allerede i 1243 forlod Island, og den driftige, myndige norſke Gejſtlige Henrik Kaarsſøn efter hans Død 1246 udnævntes til hans Eftermand, vil i det følgende nærmere blive omtalt, ligeledes de Biſkopsſkifter, der fandt Sted paa det fjerne Grønland. Paa Færøerne døde den ovenfor omtalte Biſkop Sørkve, der overvar Rigsmødet i Bergen 1223, i Aaret 1237; hans Eftermand heed Bergſvein, der døde 1243; efter ham fulgte igjen en vis Peter[1], der ej indviedes førend i 1.246, men man veed ikke mere om disſe Biſkopper, end det blotte Navn. Den ſidſte norſke Lydbiſkop, der døde under Sigurds Embedstid, var Paal i Hamar; hans Død indtraf i 1251, efter at han rimeligviis, ſom ovenfor antydet, allerede i længere Tid havde været noget ſvagelig[2]. Sigurd oplevede ikke at indvie hans Eftermand, thi han døde allerede den 6te Marts 1252, efterat have beſtyret Erkebiſkopsſtolen i noget over 2l Aar. I hans Sted valgte Chorsbrødrene endnu ſamme Aar ingen af deres egen Midte, men derimod en Chorsbroder i Hamar, ved Navn Sørle[3], Aarſagen hertil vides ikke, med mindre den ſkulde lade ſig forklare af et Brev, Sørle endnu ſom Erkebiſkops-Evne, altſaa før ſin Indvielſe, udſtedte i Nidaros[4], hvorved han indſtiftede fælles Bordhold for Domkirkens Chorsbrødre, og dertil ſkjenkede Gaard og Grund, ſaavel ſom den biſkoppelige Tiende af Korskirken, Olafskirken.og Clemenskirken i Nidaros By ſamt af Peterskirken paa Stein (Bynesſet). Dette ſeer nemlig næſten ud ſom om Chorsbrødrene havde gjort disſe Indrømmelſer til Betingelſe for Valget. Maaſkee det og tør ſtaa i Forbindelſe med nogle Vanſkeligheder, ſom Biſkop Haakon i Oslo med ſit Capitel havde yppet i Anledning af Hamars Biſkopsſtols Beſættelſe efter Paals Død. Hamars Capitel havde nemlig til hans Eftermand udvalgt en af deres egen Midte, ved Navn Thord[5], ved hvis Qvalificationer der dog maa have været

  1. Den mindre Biſkop-Række, l. c. nævner i Stedet for Peter „Nikolas“, hvilket viſtnok er urigtigt.
  2. Annalerne, ved 1251. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 276“. I Texten efter Cod. Fris. ſtaar her, at Paal døde om Vintren 1251—52, og at Kongen „holdt Julen i Hamar“. I Skaalholtsbogen ſtaar der, at Paal allerede var død om Vaaren 1251, og at Kongen holdt Julen i Oslo. Det ſidſte er vel det rigtigſte; dog kommer det her meſt an paa, hvad Flatøbogen har. Jvfr. ovf. S. 45.
  3. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 276. Paa Latin kalder Sørle ſig Serlo; hans Navn ſkrives ofte paa Norſk Solli.
  4. Dipl. Norv. II. No. 9. Udſtedelſesdagen anføres her ikke.
  5. Dette er rimeligviis Navnets norſke Form; i det latinſke Brev, hvor han om-