fulgte Henrik, der levede til 1269, men naar og hvor han indviedes, vides ikke. Hvorledes Biskop Botulf i Hole allerede i 1243 forlod Island, og den driftige, myndige norske Gejstlige Henrik Kaarssøn efter hans Død 1246 udnævntes til hans Eftermand, vil i det følgende nærmere blive omtalt, ligeledes de Biskopsskifter, der fandt Sted paa det fjerne Grønland. Paa Færøerne døde den ovenfor omtalte Biskop Sørkve, der overvar Rigsmødet i Bergen 1223, i Aaret 1237; hans Eftermand heed Bergsvein, der døde 1243; efter ham fulgte igjen en vis Peter[1], der ej indviedes førend i 1.246, men man veed ikke mere om disse Biskopper, end det blotte Navn. Den sidste norske Lydbiskop, der døde under Sigurds Embedstid, var Paal i Hamar; hans Død indtraf i 1251, efter at han rimeligviis, som ovenfor antydet, allerede i længere Tid havde været noget svagelig[2]. Sigurd oplevede ikke at indvie hans Eftermand, thi han døde allerede den 6te Marts 1252, efterat have bestyret Erkebiskopsstolen i noget over 2l Aar. I hans Sted valgte Chorsbrødrene endnu samme Aar ingen af deres egen Midte, men derimod en Chorsbroder i Hamar, ved Navn Sørle[3], Aarsagen hertil vides ikke, med mindre den skulde lade sig forklare af et Brev, Sørle endnu som Erkebiskops-Evne, altsaa før sin Indvielse, udstedte i Nidaros[4], hvorved han indstiftede fælles Bordhold for Domkirkens Chorsbrødre, og dertil skjenkede Gaard og Grund, saavel som den biskoppelige Tiende af Korskirken, Olafskirken.og Clemenskirken i Nidaros By samt af Peterskirken paa Stein (Bynesset). Dette seer nemlig næsten ud som om Chorsbrødrene havde gjort disse Indrømmelser til Betingelse for Valget. Maaskee det og tør staa i Forbindelse med nogle Vanskeligheder, som Biskop Haakon i Oslo med sit Capitel havde yppet i Anledning af Hamars Biskopsstols Besættelse efter Paals Død. Hamars Capitel havde nemlig til hans Eftermand udvalgt en af deres egen Midte, ved Navn Thord[5], ved hvis Qvalificationer der dog maa have været
- ↑ Den mindre Biskop-Række, l. c. nævner i Stedet for Peter „Nikolas“, hvilket vistnok er urigtigt.
- ↑ Annalerne, ved 1251. Haakon Haakonssøns Saga Cap. 276“. I Texten efter Cod. Fris. staar her, at Paal døde om Vintren 1251–52, og at Kongen „holdt Julen i Hamar“. I Skaalholtsbogen staar der, at Paal allerede var død om Vaaren 1251, og at Kongen holdt Julen i Oslo. Det sidste er vel det rigtigste; dog kommer det her mest an paa, hvad Flatøbogen har. Jvfr. ovf. S. 45.
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 276. Paa Latin kalder Sørle sig Serlo; hans Navn skrives ofte paa Norsk Solli.
- ↑ Dipl. Norv. II. No. 9. Udstedelsesdagen anføres her ikke.
- ↑ Dette er rimeligviis Navnets norske Form; i det latinske Brev, hvor han om-
