Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/150

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
136
Haakon Haakonsſøn.

anſeede Mænd[1]; dog er det muligt at denne er fød, medens Faderen endnu var Lægmand. Samtidigt med Haakon indviedes ogſaa, ſom ovenfor nævnt, en ny Biſkop til Orknøerne i den 1246 afdøde Jofreys Sted. Jofrey havde længe formedelſt Lamhed været ude af Stand til at foreſtaa ſit Embede, hvorfor Pave Gregorius allerede i 1237 havde befalet Erkebiſkop Sigurd at ſuſpendere ham[2]. Hvad der i den Anledning blev foretaget, vides ikke. Maaſkee har der været ſat ham en Coadjutor bed Siden. Da han var død 1246, valgte Capitlet i Kirkevaag eenſtemmigt en af ſin egen Midte, Henrik, til hans Efterfølger. Men da han var Søn af en Preſt, udenfor Egteſkabet, og ſaaledes efter de canoniſke Regler ej uden pavelig Dispenſation kunde modtage den biſkoppelige Indvielſe, indgik ſaavel Erkebiſkoppen og Biſkopperne, ſom Cardinal Villjam og Kongen til Paven med Bøn om, at han vilde meddele en ſaadan. Sandſynligviis rejſte Henrik ſelv til Pavehoffet med disſe Anbefalingsſkrivelſer, og Paven gav ham ogſaa Dispenſationen under 9de December 1247[3]. Imidlertid maa denne paa en eller anden Maade være bleven tilbageholdt uſædvanligt længe; det rimeligſte er, at han ſelv under ſit Ophold udenlands er bleven lys eller paa anden Maade forhindret fra at komme tilbage, thi den Biſkop, der om Høſten 1248 indviedes til Orknø ſammen med Biſkop Haakon til Oslo, var ikke Henrik, men en vis Herve eller Hjørve, om hvem intet for øvrigt vides, men ſom efter Navnet at dømme næſten ſkulde antages at være en Nordmand[4]. Herve døde dog endnu ſamme Aar, maaſkee førend han forlod Norge, ſaa at han endog af enkelte ej opføres i Biſkopsrækken; og nu

  1. Det er den bekjendte Thore Kantſler, ogſaa kaldet Hr. Thore Biſkopsſøn, hvorom vi i det Følgende oftere komme til at tale.
  2. Raynaldus, for 1237, No. 67; XIII. S. 457. Denne Suſpenſion omtales her under eet med Biſkop Gudmunds, dateret 11te Mai 1237 (ſe ovenfor III. S, 879) og er derfor viſtnok ogſaa af ſamme Datum.
  3. Dipl. Norv. I. No. 42.
  4. Denne Herve antages ſædvanligviis for at være den ſamme ſom Henrik. Men det kan dog ikke forholde ſig ſaaledes, da ej alene-Haakon Haakonsſøns S. ſom paa dette Sted kalder ham Hervi eller Hervir, ſenere flere Gange nævner Biſkop Henrik (f. Ex. Cap. 329), men Annalerne, og navnlig den ypperlige Cod. regius, udtrykkeligt omtale Biſkop Hervi baade ſom indviet og ſenere afgaaet ved Døden i 1248, medens derimod Biſkop Henriks Død omtales ved 1269. Den ældſte Biſkopsfortegnelſe nævner ogſaa udtrykkeligt „þá Jófreyrr, þá Hjörfi, þá Heinrekr“. Den yngre Fortegnelſe udelader viſtnok Herve, men aabenbart af den oven anførte Grund, at han døde ſaa kort efter Indvielſen og neppe engang tiltraadte Embedet, hvortil ogſaa kommer, at Henrik virkelig tidligere var udvalgt. Sammenhængen hermed lader ſig nu neppe tilfulde opklare; vi have ovenfor opſtillet, hvad der ſynes at være den rimeligſte Forklaring. Se Norſk Tidsſkr. V. 43.