Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/145

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
131
1231—1252. Erkebiſkop Sigurds Virkſomhed.

ſynligviis benyttes af hans Mænd, naar de rejſte i hans Erende, ja hvo veed, om ikke ogſaa andre Rejſende kunde tage ind og mod pasſende Betaling faa den nødvendige Fortæring og Pleje der; i det mindſte heder det om Hov i Breiden, at Kongen lagde Jordegods dertil, hvilket halv om halv antyder at dette betragtedes ſom en Art af Stiftelſe eller almeennyttig Indretning[1].

12. Erkebiſkop Sigurds Virkſomhed. Forſkjellige Biſkopsſkifter.


Erkebiſkop Sigurd, der næſt efter Eyſtein er den af Norges Erkebiſkopper, ſom længſt beklædte ſit Embede, udviklede ligeledes paa ſin Side en betydelig Virkſomhed, og forſtod ved ſkjønſom Benyttelſe af de ſæregne Forhold, rinder hvilket han levede, at bringe den norſke Kirkeforfatning betydeligt fremad mod det Maal, hvortil han ſaavel ſom hans Forgængere ſtræbede, og ſom man i de fleſte andre katholſke Lande tildeels allerede havde naaet. Hans Embedstid er derfor et ſærdeles vigtigt Tidsrum i den norſke Kirkes Hiſtorie. Det var umuligt, at han under ſin kirkelige Virkſomhed ikke ſtundom, ſom vi have ſeet, ſkulde ſtøde an mod Kongens Interesſer, og derfor vel ogſaa nu og da komme i et mindre venligt Forhold til ham. Men disſe Spendinger bleve dog ikke langvarige, deels fordi Kongens eget Sindelag med Henſyn til Kirken var ſaa godt og oprigtigt, at dens Tjenere ikke uden himmelraabende Ubillighed kunde ſtille ſig paa et virkelig fiendtligt Standpunkt mod ham, deels fordi Sigurd ſelv i det hele taget ſynes at have været en maadeholdende, billigt tænkende og fredelſkende Mand; deels endelig vel ogſaa, fordi den overvættes Forekommenhed og Føjelighed, Pave Innocentius viſte Kongen, gjorde det mindre raadeligt for Erkebiſkoppen og de øvrige Biſkopper at lægge ſig ud med ham. Den alvorligſte og langvarigſte Spending mellem Kongen og Erkebiſkoppen, ſaavel ſom de øvrige Biſkopper, ſynes at have været rinder de Forhandlinger, der gik umiddelbart foran Kroningen, da Biſkopperne dreve deres Fordringer ſaa vidt, at Kongen beſluttede at gaa dem reent forbi, og bede Paven om at ſende en Cardinal for at krone ham. Vi have ſeet, hvorledes Biſkopperne gjorde et ſidſte Forſøg paa at faa deres Vilje frem efter at Cardinal Villjam var kommen, og at det et Øjeblik var lykkets dem at faa ham paa ſin Side, men at Kongen ſtrax bragte ham paa andre Tanker, og

    Sogn, øvre Fron: Lo ligger, ſom bekjendt, omtrent ¾ Miil ſøndenfor Opdal; Thofte og Steig ere oftere omtalte.

  1. Det er ikke uſandſynligt, at Kongen ogſaa, ſiden han ſørgede for Qvarterer, har taget ſig af Vejvæſenet, men noget udtrykkeligt nævnes ikke derom.