Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/144

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
130
Haakon Haakonsſøn.

ſom man maa antage, ikke fuldſtændigt færdig førend omkring 1250, ſiden den nye Apoſtelkirke, dens Capell, ej blev indviet førend i 1247, og Gaardens daværende Bygninger ikke afgave Plads nok til det ſtore Kronings-Gjeſtebud. Dette hindrer vel ikke, at en Deel af Bygningen tidligere kan have været beboelig, men da vi vide, at allerede Kong Inge havde ladet Kongsgaarden, rimeligviis af Træ, opføre efter Ødelæggelſen i 1207, er det dog ſandſynligſt, at det kun er denne ſom menes, naar der er Tale om Kongsgaarden i Bergen før 1247. Den fuldfærdige Kongsgaard var omgiven med en Steenmuur, og forſynet med Kaſteller over begge Porte[1]. Den nye Apoſtelkirke, der rimeligviis opførtes paa ſamme Sted hvor den forrige havde ſtaaet, var ligeledes af Steen, ſom det udtrykkeligt angives. Alle disſe nye, betydelige Bygnings-Anlæg i Chriſtkirkens Nærhed maa have givet denne Deel af Byen, iſær fra Søen af, et prægtigt Udſeende, ſaa at enhver Fremmed, der nærmede ſig, ſtrax maatte faa en Foreſtilling om, at han kom til en kongelig Reſidens.

Endelig drog Kongen Omſorg for at gjøre de Rejſer, han ſelv og hans Efterkommere maatte foretage til Lands mellem Viken og Thrøndelagen — ſaa godt ſom de eneſte Landrejſer, hvorom der i den Tid kunde være Tale — lettere og bekvemmere ved at indrette gode Qvarterer og Vejtſlehaller paa Kongsgaardene i pasſende Afſtande. Hvor Kirker ej fandtes lige i Nærheden, blev der da heller ikke glemt at bygge Capeller ved Siden af Vejtſlehallerne. Saaledes byggedes een Vejtſlehall paa Huſebø i Skaun (Stange) paa Hedemarken; den næſte paa Ringsaker, den tredie paa Vidheim i Øyer, den fjerde paa Steig i Fron, den femte paa Hov i Breidebygden, den ſjette, med tilhørende Capell, paa Thofte i Dovre, og den ſyvende, ligeledes med tilhørende Capell, paa Liv i Opdal, hvilken Gaard, der hidtil ej havde været Kongsgaard, han i dette Øjemed tilkjøbte ſig[2]. Disſe Qvarterer kunde ſand-

  1. Af denne Kongsgaard er, ſom bekjendt, den nuværende Magaſinbygning paa Bergenhuus Fæſtning endnu en Levning; det er den Deel, der indeholdt een af de nævnte tvende Steenhaller. Ogſaa af det urigtigt ſaakaldte Walkendorffs Taarn ſynes meget endnu at hidrøre fra Kong Haakons Tid.
  2. Alt dette, ſaavel ſom de øvrige her nævnte Bygningsforetagender, omtales fornemmelig i ſidſte Capitel (333) af Kong Haakons Saga. Naar det i Aalls Overſættelſe af dette Capitel heder, at Kong Haakon lod indrette en Vejtſlehall paa Borgen i Mjøſen, da er dette en Fejltagelſe; det ſtaar ikke i Sagaens Text, ſom kun ſiger at Kongen lod indrette en Vejtſlehall paa Ringsaker; d. e. Ringsaker Gaard ved Kirken; dette Qvarteer for Kongen paa Rejſen til Nidaros omtales udtrykkeligt i Biſkop Arnes Saga Cap. 75, hvor der ej med mindſte Vink hentydes til Kaſtellet i Mjøſen. Vidheim i Øier kaldes nu Vedum, og ligger tæt ved Kirken; Hov ligger i Sødorps