fæstninger brugtes[1]. Til Ophjelpelse af Tunsbergs Skibsfart lod Kong Haakon Skeljasteinsgrunden (nu Piren) mellem Fastlandet og Nøterø udgrave, saa at man kunde sejle der med hele Kogger, medens man forhen neppe kunde komme igjennem med Smaabaade. Canalen blev senere desværre ej vedligeholdt, saa at Sundet nu er lige saa ufarbart som før, og Jarlsø (Jersø), strax østenfor, maa tjene til Havn for de Skibe, der skulle anløbe Tunsberg og ej ville gaa heelt uden om Tjømø. Da man i Beretningen om Kong Haakons og hans Mænds Sejladser paa denne Kant ej finder Jarlsø omtalt efter 1240, men derimod erfarer, at Skibe gik til eller fra Tunsberg østover Folden ved 1253, synes hiin Udgravning af Skibsløbet at maatte være foretagen i Mellemtiden. Ligeledes forskjønnede Kongen Tunsberg ved at lade en Kongsgaard opføre i Nærheden af Laurentii Kirke, altsaa ved Foden af Slotsbjerget. Kongsgaarden i Oslo, der var nedbrændt i Ildebranden 1223, havde Kongen, som det tidligere er viist, strax efter ladet gjenopbygge, saa at den rimeligviis var næsten allerede færdig i 1228[2].
Der var ikke saa megen Anledning til Udførelse af offentlige Arbejder i den nordlige Deel af Landet. Her var Trangen til Befæstninger ej saa stor, og hvad Throndhjem angaar, da havde dette en lang Tid været udenfor Kongens umiddelbare Bestyrelse. Dog nævnes det, at han lod indrette et Virke ved Agdenes tilligemed Bryggekar: Meningen heraf er vel den, at han lod de Arbejder udbedre og maaskee udvide, som Kong Eystein Magnussøn allerede for henved halvandet Aarhundrede tilbage havde ladet udføre[3]; og bed Nidaros lod han Sverresborgen paa Steenbjergene, der havde ligget i Ruiner siden Baglerne ødelagde den i 1197, paany opføre med de nødvendige Huse og en Ringmuur. Ligeledes forsynede han Kongsgaarden med en Hall af Træ saavel som et Capell. Hans Arbejder til Bergens Forskjønnelse og Befæstning tilhøre, som vi allerede have viist, især den tidligere Deel af hans Regjering, navnlig Fredsaarene fra 1227–1231. Her lod han Sverres Borg, der i 1207 var nedreven af Baglerne, opføre paany. Den var, som vi ovenfor have seet, allerede færdig i 1232, siden man da kunde anvende den til Fængsel for Jon Jarls Drabsmænd; siden ødelagdes den igjen ved Ildebranden 1248, men opførtes prægtigere end forhen, med dobbelt Muur, Vigskaard og en Yderborg. Kongsgaarden, som han ogsaa lod ombygge af Steen, og forsynede med to smukke Steenhaller, blev,
