Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/143

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
129
1230—1258. Forſkjellige Bygnings-Arbejder.


fæſtninger brugtes[1]. Til Ophjelpelſe af Tunsbergs Skibsfart lod Kong Haakon Skeljaſteinsgrunden (nu Piren) mellem Faſtlandet og Nøterø udgrave, ſaa at man kunde ſejle der med hele Kogger, medens man forhen neppe kunde komme igjennem med Smaabaade. Canalen blev ſenere desværre ej vedligeholdt, ſaa at Sundet nu er lige ſaa ufarbart ſom før, og Jarlsø (Jersø), ſtrax øſtenfor, maa tjene til Havn for de Skibe, der ſkulle anløbe Tunsberg og ej ville gaa heelt uden om Tjømø. Da man i Beretningen om Kong Haakons og hans Mænds Sejladſer paa denne Kant ej finder Jarlsø omtalt efter 1240, men derimod erfarer, at Skibe gik til eller fra Tunsberg øſtover Folden ved 1253, ſynes hiin Udgravning af Skibsløbet at maatte være foretagen i Mellemtiden. Ligeledes forſkjønnede Kongen Tunsberg ved at lade en Kongsgaard opføre i Nærheden af Laurentii Kirke, altſaa ved Foden af Slotsbjerget. Kongsgaarden i Oslo, der var nedbrændt i Ildebranden 1223, havde Kongen, ſom det tidligere er viiſt, ſtrax efter ladet gjenopbygge, ſaa at den rimeligviis var næſten allerede færdig i 1228[2].

Der var ikke ſaa megen Anledning til Udførelſe af offentlige Arbejder i den nordlige Deel af Landet. Her var Trangen til Befæſtninger ej ſaa ſtor, og hvad Throndhjem angaar, da havde dette en lang Tid været udenfor Kongens umiddelbare Beſtyrelſe. Dog nævnes det, at han lod indrette et Virke ved Agdenes tilligemed Bryggekar: Meningen heraf er vel den, at han lod de Arbejder udbedre og maaſkee udvide, ſom Kong Eyſtein Magnusſøn allerede for henved halvandet Aarhundrede tilbage havde ladet udføre[3]; og bed Nidaros lod han Sverresborgen paa Steenbjergene, der havde ligget i Ruiner ſiden Baglerne ødelagde den i 1197, paany opføre med de nødvendige Huſe og en Ringmuur. Ligeledes forſynede han Kongsgaarden med en Hall af Træ ſaavel ſom et Capell. Hans Arbejder til Bergens Forſkjønnelſe og Befæſtning tilhøre, ſom vi allerede have viiſt, iſær den tidligere Deel af hans Regjering, navnlig Fredsaarene fra 1227—1231. Her lod han Sverres Borg, der i 1207 var nedreven af Baglerne, opføre paany. Den var, ſom vi ovenfor have ſeet, allerede færdig i 1232, ſiden man da kunde anvende den til Fængſel for Jon Jarls Drabsmænd; ſiden ødelagdes den igjen ved Ildebranden 1248, men opførtes prægtigere end forhen, med dobbelt Muur, Vigſkaard og en Yderborg. Kongsgaarden, ſom han ogſaa lod ombygge af Steen, og forſynede med to ſmukke Steenhaller, blev,

  1. Se nys nævnte Sted i Hirdſkraa, N. gl. L. II. S. 430.
  2. Se ovenfor III. S. 669.
  3. Se ovenf. II. 605.