Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/142

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
128
Haakon Haakonsſøn.

og maaſkee omgiven med Volde og Grave. I Tunsberg gjorde han betydelige Befæſtnings-Anlæg. Han lod hele Bjerget bebygge, og forſyne med en Ringmuur, over hvis Porte der anbragtes Kaſteller, navnlig det ſaakaldte Gautekaſtell over Danekleven[1]. Ogſaa Valdensholmen, Arnbjørn Jonsſøns forrige Borg, lod han, efter en enkelt Beretning, bebygge, det vil ſige befæſte i en mere udvidet Maaleſtok[2]. Fremdeles lod han i Oslo opføre en Borg paa Vaakeberg, hvortil han ogſaa lod henflytte Nikolaikirke, der endnu i 1240, da Kongen kæmpede med Hertug Skule, ſtod i den ſøndre Deel af Byen, ikke langt fra Geitebroen, ved Sammenſtødet af Øſtre-Stræde og Øre-Strædet[3]. Kaſtellet paa Holmen i Mjøſen, ved Ringsaker, bar allerede, ſom det er viiſt, tidligere opført, øjenſynligt for at ſkaffe Kongens Mænd et faſt Punkt, hvorfra de kunde holde Opſigt med den daværende, Skule Jarl hengivne, Biſkop Paal i Hamar, ſaavel ſom overhoved med Jarlens hemmelige eller aabenbare Tilhængere paa Oplandene. Den var altſaa nu, efter Borgerkrigenes Ophør, mindre nødvendig, men ſees dog en Tidlang at have været vedligeholdt, og anvendt ſom Statsfængſel — en Anvendelſe, hvortil ogſaa de øvrige oven nævnte Be-

    efter hiin Enke Ragnhild, i hvis Huus Kong Magnus Erlingsſøn boede, da han ſidſte Gang var kommen fra Danmark, i 1184.

  1. I Sagaens Text ſtaar der, „at han lod gjøre en Muur omkring Tunsberg“, hvilket af enkelte har været taget i den Betydning, ſom om det gjaldt hele Byen. Dette kan dog ikke forholde ſig ſaa, da det vilde have været baade et uſædvanligt, og dertil alt for vidløftigt Arbejde, at omgive hele Byen med en Muur, ligeſom man vel da ogſaa havde fundet Spor deraf eller hørt noget dertil. Det er øjenſynligt kun „Bjerget“ i egentlig Forſtand, ſom her menes, og efter hvilket da viſtnok ogſaa Byen oprindelig har faaet ſit Navn. Ogſaa i Peder Clausſens Overſættelſe nævnes udtrykkeligt kun „Bjerget“; hvilket maaſkee viſer at hans Text har været nøjagtigere affattet.
  2. Det maa dog bemerkes, at Flatøbogen intet taler om Valdensholm. Da dog de andre Codices ere enige om at Kong Haakon „huſede den“, maa det viſtnok forholde ſig ſaaledes, men man maa da og (ſe ovenf. III. S. 552) antage at den allerede tidligere var bebygget og befæſtet af Arnbjørn Jonsſøn.
  3. Vaakeberg, ogſaa ſkrevet „Vaalkaberg“, er egentlig endnu tilbage i Navnet „Aakeberg“, ſaaledes ſom det ogſaa er antaget ovenfor, III. S. 368; men Strøget har dog viſtnok været regnet lige op til det nuværende Enerhaugen, thi her maa Borgen have været beliggende, ſom et mere commauderende Sted, medens det Punkt, hvor Bodsſængſlet nu ligger, og ſom ligeledes regnes til Aakeberg, maa have været optaget af Nonnekloſtrets Bygninger. Hvor længe Borgen paa Vaakeberg ſtod, vides ikke. Det er denne, der omtales blandt Statsfængſlerne i Hirdſkraa Cap. 36 ved 1273, ligeſom Valdensholm, Tunsberg, Mjøskaſtellet og Kongehelle (d. e. Ragnhildholmen); men ſandſynligviis har Anlægget af Akershuus gjort den overflødig.