Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/142

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
128
Haakon Haakonssøn.

og maaskee omgiven med Volde og Grave. I Tunsberg gjorde han betydelige Befæstnings-Anlæg. Han lod hele Bjerget bebygge, og forsyne med en Ringmuur, over hvis Porte der anbragtes Kasteller, navnlig det saakaldte Gautekastell over Danekleven[1]. Ogsaa Valdensholmen, Arnbjørn Jonssøns forrige Borg, lod han, efter en enkelt Beretning, bebygge, det vil sige befæste i en mere udvidet Maalestok[2]. Fremdeles lod han i Oslo opføre en Borg paa Vaakeberg, hvortil han ogsaa lod henflytte Nikolaikirke, der endnu i 1240, da Kongen kæmpede med Hertug Skule, stod i den søndre Deel af Byen, ikke langt fra Geitebroen, ved Sammenstødet af Østre-Stræde og Øre-Strædet[3]. Kastellet paa Holmen i Mjøsen, ved Ringsaker, bar allerede, som det er viist, tidligere opført, øjensynligt for at skaffe Kongens Mænd et fast Punkt, hvorfra de kunde holde Opsigt med den daværende, Skule Jarl hengivne, Biskop Paal i Hamar, saavel som overhoved med Jarlens hemmelige eller aabenbare Tilhængere paa Oplandene. Den var altsaa nu, efter Borgerkrigenes Ophør, mindre nødvendig, men sees dog en Tidlang at have været vedligeholdt, og anvendt som Statsfængsel – en Anvendelse, hvortil ogsaa de øvrige oven nævnte Be-

    efter hiin Enke Ragnhild, i hvis Huus Kong Magnus Erlingssøn boede, da han sidste Gang var kommen fra Danmark, i 1184.

  1. I Sagaens Text staar der, „at han lod gjøre en Muur omkring Tunsberg“, hvilket af enkelte har været taget i den Betydning, som om det gjaldt hele Byen. Dette kan dog ikke forholde sig saa, da det vilde have været baade et usædvanligt, og dertil alt for vidløftigt Arbejde, at omgive hele Byen med en Muur, ligesom man vel da ogsaa havde fundet Spor deraf eller hørt noget dertil. Det er øjensynligt kun „Bjerget“ i egentlig Forstand, som her menes, og efter hvilket da vistnok ogsaa Byen oprindelig har faaet sit Navn. Ogsaa i Peder Claussens Oversættelse nævnes udtrykkeligt kun „Bjerget“; hvilket maaskee viser at hans Text har været nøjagtigere affattet.
  2. Det maa dog bemerkes, at Flatøbogen intet taler om Valdensholm. Da dog de andre Codices ere enige om at Kong Haakon „husede den“, maa det vistnok forholde sig saaledes, men man maa da og (se ovenf. III. S. 552) antage at den allerede tidligere var bebygget og befæstet af Arnbjørn Jonssøn.
  3. Vaakeberg, ogsaa skrevet „Vaalkaberg“, er egentlig endnu tilbage i Navnet „Aakeberg“, saaledes som det ogsaa er antaget ovenfor, III. S. 368; men Strøget har dog vistnok været regnet lige op til det nuværende Enerhaugen, thi her maa Borgen have været beliggende, som et mere commauderende Sted, medens det Punkt, hvor Bodssængslet nu ligger, og som ligeledes regnes til Aakeberg, maa have været optaget af Nonneklostrets Bygninger. Hvor længe Borgen paa Vaakeberg stod, vides ikke. Det er denne, der omtales blandt Statsfængslerne i Hirdskraa Cap. 36 ved 1273, ligesom Valdensholm, Tunsberg, Mjøskastellet og Kongehelle (d. e. Ragnhildholmen); men sandsynligviis har Anlægget af Akershuus gjort den overflødig.