Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/141

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
127
1248—58. Byanlæg i Viken.

nu med Hiſingen landfaſt Ø omtrent lige overfor Kongehelle[1], og endelig Marſtrand[2]. Sandſynligviis var det hans Agt, at oprette Kjøbſtæder i det mindſte paa Ekerøerne og ved Marſtrand; men kun det ſidſte Kjøbſtadsanlæg har haft Varighed: Marſtrand er endnu en ret blomſtrende By, medens Anlægget paa Ekerøerne ikke har kunnet hæve ſig videre end til at blive et lidet Strandſted, navnlig ved Kalvſund, mellem den egentlige Ekerø og Bjørkø. Alle disſe Beſtræbelſer for Vikens Opkomſt ſynes man nærmeſt at maatte henføre til Aarene mellem 1248 og 1258, da Kongen opholdt ſig ſaa hyppigt i Viken i Anledning af de ſvenſke og danſke Anliggender, og netop, ſom vi erfare, oftere laa med ſin Flaade ved Ekerøerne. Til denne Tid maa man ogſaa henføre flere vigtige Befæſtnings-Anlæg, han foretog i Viken, hvor det gjaldt at ſikre ſig mod Overfald ej alene af de Danſke, men og, da Nordmændene, ſom vi have ſeet, ej vare ſaa ganſke fornøjede med Byrge Jarls Holdning, mod de Svenſke, for det Tilfælde at Jarlen ſkulde finde ſin Regning ved at tage Danmarks Parti. Det gjaldt fornemmelig at have en Borg, der tillige kunde tjene ſom Grændſefæſtning ved Kongehelle, hvilken nu i lang Tid ikke havde været beſkyttet af nogen Borg, ſiden Kaſtellet i Byen ſelv var blevet forandret til et Kloſter. Kong Haakon lod opbygge en Borg paa den lille Ragnhildarholm i Elven lige ud for Byen[3]. Man ſeer, at den var færdigbygget før 1257. Ruinerne af denne Borg viſe, at den var af Steen,

  1. Om Gulløen er der allerede talt noget ovenfor, II. S, 765, 891—894. Sporene af den ſmale Flodarm, der adſkilte den fra Hiſingen, ſees endnu fra Sletten, lige overfor Ulveſund, udenfor Ytterby, til en Aamunding lige ſyd for Ragnhildholmen. En Gaard ved Navu Gullø ligger endnu ſkraas overfor Ytterby: paa Ben findes ogſaa de nuværende Gaarde Sletten, Bramby og Hamburg. Armen, der adſkilte den fra Hiſingen, var da, ſom ovenfor antydet, den „øſtre Kviſt“.
  2. Marſtrand kaldes i Sagaen og Diplomer „Mástrandir“, (Málstrandir er kun en ſlet Læſemaade). Navnet betegner „Maageſtrandene“. Ovenfor (III. 728) er det viiſt, at Marſtrand omtales førſte Gang ſom Handelshavn 1227. Der nævnes da endnu intet om Byanlæg, uden at der viſtnok heraf ligefrem følger, at Anlægget da endnu ej var paabegyndt, men Tiden hertil ſynes dog ej ret at være kommen, førend Kongen havde faaet frie Hænder for Borgerkrigene, og opholdt ſig hyppigere i Viten. Men der har viſtnok allerede tidligere, paa Grund af den gode Havn, været enkelte Huſe der.
  3. Man maa her altid erindre, at Byen ikke er det nuværende Kongelf, lige overfor Baahuus Fæſtning, men gamle Kongehelle, mellem Ytterby og et Stykke øſtenfor Kaſtellgaarden. Lige overfor denne, eller det forrige Kloſter, ligger den lille Ragnhildarholm, eller, ſom den nu kaldes, Rangleholmen, ligeledes ſom Gulløen, næſten landfaſt med Hiſingen. Det er forhen (III. S. 163) antydet, at Ragnhildholmen maaſkee kan have tilhørt, og faaet Navn