Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/139

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
125
1252—56. Korstogsprædiken mod Preusſen.

dertvunget, og hvis det lykkedes ham at overvinde dets ſtridbare Beboere og tvinge dem til at antage Chriſtendommen, kunde han vel ogſaa vente at faa en Deel af deres Land anviiſt ſig til Ejendom. I anden Halvdeel af Aaret 1252 havde Ridderne netop beſluttet at gjøre Hoved-Angreb paa Samland[1]. Det er derfor i ſig ſelv højſt ſandſynligt, at de have foreſpurgt ſig hos Kong Haakon, om han vilde komme dem til Hjelp, og at han har givet et betinget Løfte herom, ſamt at han for det Tilfælde at et ſaadant Tog fra hans Side kom i Stand, foreløbigt har ladet ſig det, han maatte kunne erobre, overdrage af Paven. Under den Mangel paa offentlige Aktſtykker fra disſe Tider, ſom desværre herſker i Norges Hiſtorie, kan man ikke vide, hvad Brevvexling herom der kan have været i Gang. Hvo veed, om ikke det ſtore Tog til Danmark, han udruſtede i 1253, ogſaa, om det var kommet i Stand, og han med en Flaade havde viiſt ſig i de danſke Farvande, vilde have gjeldt Samland? Men den Fredsmegling, Byrge Jarl tilvejebragte, og ſom medførte en fuldkommen Indſtilling af alle Krigsforetagender for Øjeblikket, maatte ogſaa lade en mulig Plan til at bekrige Preusſerne gaa overſtyr. Ridderne havde desuden om Vintren 1252—53 allerede gjort et Tog til Samland, der løb ſaa uheldigt af, at man neppe den paafølgende Sommer kunde have Lyſt til at gjentage det[2]. Paven befalede nu Prædikebrødrene paany at prædike Korſet mod Hedningerne i Lifland og Preusſen, og rimeligviis er dette da ogſaa ſkeet i Norge, uden at der erfares noget om, at en eneſte Nordmand tog Korſet[3]. Derimod gjorde, ſom bekjendt, Kong Ottokar af Bøhmen med flere andre Fyrſter i Aaret 1255 et Korstog ind i Samland, hvis Indbyggere, bukkende under for Overmagten, ganſke maatte falde til Fode og lade ſig døbe[4]. Da var imidlertid Pave Innocentius død. Hans Eftermand, Alexander den 4de, lod Dominicanerne endnu engang prædike Korstog i Tydſkland og hele Norden, før at de øvrige, endnu ikke undertvungne Dele af det gamle Preusſerland kunde betvinges og Indbyggerne chriſtnes, men der nævnes intet om, at nogen Nordmand tog Korſet[5].

  1. Voigts Geſch. Preusſens, III. S. 41 ff.
  2. Voigt, Geſch. Preusſens, III. 44.
  3. Raynaldus, ved Aar 1253, No. 26. Voigt, III. 50.
  4. Voigt, Geſch. Pr. III. S. 75 fgg.
  5. Dipl. Norv. I. 54. Raynaldus, ved 1256, No. 15. Voigt, Geſch. Pr. III. S. 105. Hvis der er noget i den ſvenſke Riimkrønikes Beretning om at den ſvenſke Folkunge Karl (maaſkee Karl Ulfsſøn) drog til Preusſen og ſiden faldt i Kampen mod Littauerne, torde det maaſkee have været i Anledning af denne Opfordring, og han faldt muligviis enten i den ellers ikke af de tydſke Chroniſter omtalte