Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/138

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
124
Haakon Haakonsſøn.

bringe dem, eller om de kun betragtedes ſom Høflighedsbeviſer fra Pavens Side, er vanſkeligt at ſige. Det ſidſte ſkulde man næſten formode, naar man ſeer hen til, at Paven faa Uger i Forvejen (18de November 1252) ved en anden Skrivelſe, paa Kongens Ben havde givet ſit Samtykke til, at „de Folk, der kaldtes Sambiterne“, maatte, hvis de ved Daaben indlemmedes i Chriſtendommen, blive hans Herredømme underkaſtede ſaafremt Andre ikke allerede havde erhvervet Net over dem[1]. Disſe „Sambiter“ ere Indbyggerne af Samland, den fornemſte Provinds i det gamle Preusſen[2], og Hedendommens ſamt Uafhængighedens meſt haardnakkede Forſvarere mod de tydſke Riddere. De Opraab, der fra Paveſtolen udgik til de Troende om at ſtaa Ridderne bi, havde ogſaa naaet Norge. I Aaret 1243, medens Legaten Villjam, dengang ikke endnu Cardinal, opholdt ſig i Preusſen, befalede Pave Innocentius, ved en Skrivelſe fra Anagni, af 1ſte October, Priorerne og Brødrene af Prædike- eller Dominicaner-Ordenen paa hans egne Vegne at tilſikre alle dem i Kongeriget Bøhmen, Erkebiſkopsdømmerne Magdeburg og Bremen, Biſkopsdømmerne Regensburg, Pasſau, Halberſtadt, Hildesheim og Verden, ſamt i Danmark, Polen, Pommern, Gotland, Norge og Sverige, der maatte tage Korſet for at ſtaa de Chriſtne i Lifland og Preusſen bi, ſamme Indulgens og ſamme apoſtoliſke Protection, ſom ellers var tilſtaaet dem, der droge til Jeruſalem[3]. Et Korstog mod Preusſerne blev ſaaledes da virkelig paa en vis Maade prædiket i Norge. Men af hvad vi tidligere berettede, ſynes det ikke rimeligt, at Kong Haakon dengang har lyttet dertil. Derimod er det ikke uſandſynligt, at Cardinal Villjam, der havde tilbragt ſaa mange Aar i Lifland og Preusſen, der ſelv ſaa at ſige havde været med at ſkabe den preusſiſke Kirke, og derfor tog den inderligſte Deel i dens Fremgang, under ſin Nærværelſe i Norge har bragt disſe Anliggender paa Bane, opmuntret Haakon til at ſtaa Ridderne bi, mindet ham om den tidligere Tilladelſe, Pave Gregorius havde givet ham til at bekrige ſit Lands hedenſke Naboer i Stedet for at drage til det hellige Land, og maaſkee endog aabnet ham Udſigt til at erhverve Beſiddelſer hiinſides Øſterſøen, ligeſom de Danſke havde erhvervet Beſiddelſer i Eſtland. Haakon kan maaſkee have lyttet hertil, ligeſom han og lyttede til Kejſer Frederiks Tilbud om Skytsherredømmet over Lübeck, ſaa meget mere, ſom det uvenſkabelige Forhold, hvori han ſtod til Danmark, kan have ladet ham anſee et faſt Tilhold paa Øſterſøens Sydſide ſom et ønſkeligt Støttepunkt for Krigs-Operationer. Samland var endnu u-un-

  1. Dipl. Norv. I. No. 45.
  2. Se ovenf. S. 53.
  3. Voigts Diplom. Pruss. No. 48.