Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/134

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
120
Haakon Haakonsſøn.

der fortæredes af Branden 1248, og da i det mindſte Olafskirken og Allehelgenskirken omtales tidligere, bliver det, ſom tidligere paapeget, næſten utvivlſomt, at i alle Fald de to ſidſte Kirker ere blevne et Rov for Luerne, men ſiden paa Kongens Bekoſtning opførte, da han havde ſæregne Henſigter med dem, idet Olafskirken nu blev Kirke for et af de førſte Minorit- eller Franciſcaner-Conventer, der ſtiftedes i Norge, altſaa ved Kong Haakons egen Foranſtaltning, og Allehelgenskirken maaſkee allerede ſtrax ved Gjenopførelſen beſtemtes til Kirke for et paatænkt, og af Haakons Søn og Eftermand virkelig ſtiftet Fattighuus. Til Katharinakirken, der viſtnok ikke var til før Branden, har der vel været ſkaffet Plads ved Omreguleringen af Tomterne i Nærheden af Sandbro, hvor Ilden ſynes at have raſet voldſomſt. Katharina-Hoſpitalet, hvortil Kong Haakon — uviſt om ſtrax eller paa ſit Yderſte[1] — ſkjenkede hele 240 Maanede-Maters Bol

    i et Par yngre Diplomer nævnes et „St. Olafs Huus ved Kongsgaarden“, hvor Sjælemesſer holdtes, kan ej være af nogen Vegt, deels fordi Diplomerne ſelv ere af problematiſk Beſkaffenhed, deels fordi det i alle Fald maatte være højſt beſynderligt at benævne Dominicanerkloſtret ſom beliggende „ved Kongsgaarden“, da det dog laa langt nærmere ved Biſkops- og Kannikegaardene (ſe ovenf. S. 35) uden engang at ſtode op til hiin. Det er den foregivne Vanſkelighed i at forlige Sagaens Ord, at Kong Haakon „opførte Olafskirken“ med den Omſtændighed, at „Olafskirken“ allerede tidligere omtales, ſom rimeligviis har fremkaldt hiin Gisning. Men Vanſkeligheden bortfalder ganſke, naar man kun erindrer, at den ældre Olafskirke i Vaagsbunden brandt ned 1248, hvilket, ſom ovenfor viiſt, Matthæus Pariſ. næſten endog reent ud ſiger. Da vi nu finde Minoriter i Bergen allerede omtalte 1264, hvilket viſer at Kloſtret maa være ſtiftet af Kong Haakon, og da vi tillige ſee, at han maa have interesſeret ſig for denne Orden, ſiden han og ſtiftede et lignende Kloſter i Tunsberg, medens vi derimod ej have Spor af at han tog ſig noget ſærdeles af Dominicanerne, hvis Indførelſe i Norge ſnarere var Biſkoppernes og Chorsbrødrenes ubetænkſomme Verk, bliver det utvivlſomt, at det er Franciſcanerkirken, hvortil Sagaen her ſigter.

  1. Til Allehelgenskirken, heder det i Sagaen udtrykkeligt, gav Kongen 120 Mm.s Bol i ſin ſidſte Sygdom, men det kan ikke ſees af Sagaens Ord, om han førſt da tænkte paa at forbinde den med et Hoſpital, eller allerede tidligere havde fattet denne Plan. (Se for øvrigt Langes Kloſterhiſtorie S. 260). Derimod ſynes Kongen allerede fra førſt af at have haft i Sinde at combinere et Hoſpital med Katharinakirken (ſe Sagaen), ſaa at Fundationsgaven maaſkee allerede før hans Død kan have været ſkjenket, om han end ikke ſelv oplevede at ſee det Hele fuldendt. Det maa for øvrigt merkes, at Kong Magnus, Haakons Eftermand, ej alene forandrede Faderens Plan med Katharina Hoſpital, idet han gjorde det til et Fattighuus for Fruentimmer, (ſe Dipl. Norv. II. No. 16), men ogſaa 1266 flyttede ſelve Kirken med det maaſkee endnu ikke færdigbyggede (ja maaſkee ej engang paabegyndte) Hoſpital til Vaagsbunden, ganſke nær ved Allehelgenskirken. Mere herom paa ſit Sted nedenfor. Naar man kun har Annalernes Ord (efter det bedſte Haandſkrift) for Øje, at Kong Magnus lod Katharinakirken opbygge 1266, nær ved Allehelgenskirken, og